iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/danske-helgener/maj-maaneds-helgen-steno
Maj måneds helgen: Steno
Menu
Forrige artikel

Maj måneds helgen: Steno

Kategori: Artikler
Visninger: 1187

 

Niels Steensen eller Steno – 1638 – 1686

Niels Steensen blev kom til verden i en familie, der var lutheranere. Faderen var guldsmed, men han døde, da Niels var lille. Moderen giftede sig igen – også med en guldsmed. Mens Niels var barn, rasede pesten atter i landet. Niels Steensens helbred var ikke det bedste, men han klarede sig dog igennem.

Han læste medicin på Københavns Universitet, hvorefter han rejste rundt i Europa. I 1666 blev han professor i anatomi ved universitetet i Padua. Han lærte han Ferdinando II de’ Medici at kende og blev inviteret til at bo i Palazzo Vecchio i Firenze.

Mens han opholdt sig der, besluttede han at rejse til Rom, hvor han kom i audiens hos pave Alexander VII. På hjemrejsen gjorde han ophold i Livorno. Her oplever han en ”Corpus Christi procession”, en særlig katolsk helligdag den 2. torsdag efter pinse, hvor man fejrer nadveren – også kaldet ”Kristi legem og blodfest”.

Den tyske maler Carl Emil Doeplers (1824 – 1905) maleri af ”Corpus Christi processionen) Foto: HPN.

Oplevelsen i Livorno satte en masse tanker i gang hos Niels Steensen efterfulgt af tvivlen på, om hans hidtidige religiøse overbevisning var den rigtige. Han beslutter sig i 1667 for at konvertere til den katolske tro. I 1671 vender han tilbage til Københavns Universitet og ansættes som professor i anatomi. Fire år senere vender han tilbage til Italien og teologistudiet. Allerede den 13. april 1675 forestår han sin første messe i ”Basilica Santissima Annunziata” i Firenze.

I 177 bliver han titulær biskop i Titiopolis – en stilling han beholdt til sin død. Pavestolen beslutter imidlertid, at han skal sendes mod nord for at markere katolicismen over for lutheranerne. Her er han blandt andet med til at indføre forbud mod bøger skrevet af den nederlandske filosof Spinoza.

I 1680 bliver Niels Steensen hjælpebiskop i Münster for en kort periode. I 1684 må han forlade Hamborg til fordel for Schwerin, hvor han nærmest lever asketisk. Føden bestod udelukkende af brød og øl, hedder det sig. Han var i forvejen svækket og bukker under i1686, hvorefter det afsjælede legeme føres til Firenze, hvor han gravfæstes. Flere steder var man begyndt at betragte ham som en helgen – især i Hildesheim Stift i Tyskland.

I 1938 påbegyndte man kanoniseringsprocessen i Osnabrück – og i 1946 blev Niels Steensens grav åbnet og hans lig ført gennem Firenze i en større procession. Hvorefter han endnu engang blev gravsat. I 1953 blev hans grav åbnet igen – denne gang som led i saligkåringen, der var næste skridt i retning af at blive helgenkåret. Herefter blev liget lagt i en kristen sarkofag fra det 4. århundrede – en sarkofag, der var blevet fundet i floden Arno, Den italienske stat betragtede det som en gave til kirken.

 Sarkofagen fra det 4. århundrede med Dannebrog lagt over. Står nu i ”Capella Stenoniana” i Firenze. (Foto: HPN).

Endelig – i 1988 – helgenkårer pave Johannes Paul II Niels Steensen. Som den seneste danske helgen.

I næste uge fortælles om Niels Steensens utrolige videnskabelige arbejder.

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i serien "Danske helgener" her

[Historie-online.dk, den 1. maj 2024]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Månedens helgen: Knud den hellige
Steno 2 - maj måneds helgen
Marts måneds helgen: Erik Plovpenning