Forstå ny aftale: Sådan skal gymnasieeleverne fordeles

Efter flere års tilløb kom der torsdag eftermiddag et politisk bud på, hvordan landets gymnasieelever kan blive fordelt bedre.

Med en ny aftale vil regeringen, DF, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne grundlæggende løse to forskelligartede problemer.

For det første vil aftaleparterne forhindre, at elever klumper sig sammen efter social, kulturel og etnisk baggrund.

For det andet vil de sikre, at gymnasier i tyndtbefolkede områder af landet fortsat kan få elever inden for dørene.

Hvordan skal det så præcis gøres?

Da problemerne ser forskellige ud i byerne og i provinsen, gør løsningerne det også.

Læs vores gennemgang af aftalens hovedelementer nedenfor eller hent hele aftaleteksten her.

Zoner
Aftaleparterne vil grundlæggende tackle de to problemer ved at inddele landet i to forskellige beregningstekniske zoner.

Zonerne bliver afgørende for, hvordan eleverne helt nøjagtig fordeles.

Der indføres afstandszoner og fordelingszoner, hvoraf sidstnævnte indeholder de største forandringer i forhold til i dag.

Fordelingszonen bliver indført i de større byområder, hvor elevsammensætningen er ”skæv”. I dag er det omkring Aarhus, Odense og Københavnsområdet – herunder Vestegnen.

Forældrenes indkomst
I fordelingszonerne vil eleverne så vidt muligt fortsat blive fordelt efter deres egne ønsker.

Men som noget nyt, bliver elevens forældres baggrund styrende for, hvor den enkelte kan optages.

Elevernes forældreindkomst kommer nemlig til at indgå som et fordelingskriterium i fordelingszonen.

Det bliver konkret sådan, at antallet af pladser på det enkelte gymnasium opdeles i tre grupper baseret på forældreindkomst. 

Der bliver ikke længere et samlet antal pladser på gymnasiet, men i stedet reserveres der plads til et vist antal elever fra hver af de tre forskellige indkomstgrupper.

De tre indkomstgrupper fastsættes, så ”gymnasierne afspejler det elevgrundlag som er bosat i zonen”.

Grundlæggende er hensigten altså, at elevsammensætningen på en institution i højere grad skal matche befolkningssammensætningen i sit lokalområde.

Børne- og Undervisningsministeriet har leveret et eksempel på en elevs muligheder i fordelingszonen her.

I de såkaldte afstandszoner bliver forandringen fra i dag ikke særligt stor.

Her vil eleverne blive fordelt på baggrund af deres prioriteringer og dernæst efter transporttid. Det skal dog bemærkes, at modellen indfører et princip om transporttid og ikke transportafstand, som bruges i dag.

Frit valg?
I aftalen skønnes det, at ca. 85 procent af ansøgere til stx og hf stadig vil få opfyldt deres førsteprioritet i fordelingszonen. For de erhvervsgymnasiale uddannelser vil andelen ligge på 90 procent.

Ifølge aftaleteksten udgør det et fald i tildelingen af førsteprioritet på stx i forhold til i dag. Her får ca. 90 procent i dag deres førstevalg.

I de såkaldte afstandszoner forventes det ifølge aftalen, at omkring 95 procent eller flere af ansøgerne vil få tildelt deres førsteprioritet i denne zone – dog ikke hf, hvor forventningen lyder på ca. 90 procent.

Det udgør, forklarede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) torsdag på et pressemøde, omvendt en lille stigning i tildelingen af førsteprioriteter i forhold til i dag.

Det bliver en statslig opgave at fastlægge, hvilke uddannelsessteder, der ligger i fordelingszoner og i afstandszoner.

Eleverne kan stadig søge på tværs af zoner. På den måde adskiller modellen sig fra de såkaldte klynge- og distriktsmodeller, hvor eleven ville skulle søge inden for ét geografisk område.  

Ny KOT
Og her kommer et helt nyt redskab i brug.

Fordelingen af eleverne kommer nemlig også til at ligge i nye hænder.

Med aftalen indføres der således en Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, som man kender den fra de videregående uddannelser.

Ligesom på de videregående uddannelser vil gymnasieeleverne derfor også frit kunne søge om optagelse på institutioner i hele landet.

Det vil sige, at der kommer en central enhed, som skal stå for optaget og fordelingen af eleverne.

Enheden kommer til at høre hjemme i Børne- og Undervisningsministeriet, men efter en indkøringsfase på tre år lægges selve kapacitetsfastsættelsen på de enkelte afdelinger så ud til regionerne.

Det betyder, at regionerne herefter får ansvar for at fastsætte gymnasiernes størrelser. Regionerne skal derfor eksempelvis ikke længere at indstille kapacitetslofter til ministeriet.

Fastsættelsen af uddannelsesstedernes størrelse flyttes dermed væk institutionernes bestyrelser, hvilket ifølge aftaleparterne fjerner konkurrence mellem skolerne og erstatter det med ”samarbejde om et ordentligt uddannelsesudbud i hver region”.

Indførelsen af en KOT betyder også, at de tidligere fordelingsudvalg nedlægges – det samme gør gymnasiernes mulighed for at lave ventelister (allerede fra midten af skoleåret 2021/22).

Akut tiltag for udsatte gymnasier
Aftalen indeholder et øjeblikket tiltag for de gymnasier, som oplever de største udfordringer med skæv elevsammensætning og deraf få ansøgere.

Aftaleparterne lukker simpelthen midlertidigt for optaget i et år på de gymnasiale afdelinger, der har store udfordringer.

Det præciseres ikke, hvilke afdelinger, der præcis er tale om.

Men der afsættes en ramme på 150 millioner kroner i 2021 at kompensere institutionerne for tabt taxameterindtægt. Det svarer ifølge aftalen til optaget i et år på seks-ni gymnasier.

Forligskredsen skal først fastsætte de nøjagtige kriterier for optagestoppet og tage stilling til udmøntningsformen, fremgår det af aftalen.

Særtilskuddet finansieres ved forbrug af opsparing på Børne- og Undervisningsministeriets område og udbetales til institutionerne på én gang i 2021.

Strammere kapacitetsstyring
Kapaciteten på uddannelserne skal styres strammere, fremgår det af aftalen, som fremhæver, hvordan der i 2020 var en overkapacitet på stx på ca. 3.000 elevpladser.

Det betyder, at nogle institutioner har kunnet optage flere elever end elevgrundlaget i området tilsagde – og dermed efterlod færre elever til institutioner i samme område.

Det står i aftalen, at Børne- og Undervisningsministeriet skal fastsætte den samlede kapacitet på landsplan og fordele den ud på regionerne, hvor kapaciteten skal svare til den enkelte regions forventede antal ansøgere.

”Det betyder, at en uddannelsesinstitution kan opleve at få tildelt både færre og flere elever og klasser,” anføres det i aftaleteksten.

De næste tre år bliver det som nævnt Børne- og Undervisningsministeriet, som fastsætter de enkelte afdelingers kapacitet (i samarbejde med regionerne og efter indstilling fra institutionerne), hvorefter ansvaret overgår til de enkelte regioner.

Minimumskapacitet
Samtidig indføres der en minimumskapacitet for på mindst 84 elever (tre spor med 28 elever i hver klasse).

Det sker for at sikre et ”fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø”. Aftaleparterne anfører, at de har en forventning om, at de nuværende udbud i tyndtbefolkede områder ”i alt overvejende grad opretholdes”.

På afdelinger med flere gymnasiale uddannelsesretninger vil minimumskapaciteten blive opgjort samlet for de gymnasiale uddannelser.

Om erhvervsgymnasier
Som noget nyt bliver de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattet af regler om elevfordeling og kapacitetsstyring på samme måde som de almengymnasiale uddannelser.

Ifølge aftalen skyldes det, at elever ikke skal ikke kunne omgå elevfordelingen ved at søge hhx eller htx i stedet for stx og hf.

Aftalen sikrer dog de erhvervsgymnasiale uddannelser en ”vis forrang” i form af en mindre overkapacitet.

Samtidig understreges det i aftaleteksten, at en elev ikke kan blive fordelt til en anden uddannelsesretning, end vedkommende har søgt.

Private gymnasier
Med aftalen indføres der regler, som skal imødegå, at der sker en søgning mod de private gymnasier i byerne for at undgå elevfordelingen.

Der indføres derfor et loft over, hvor mange ”tilskudsudløsende elever”, de private gymnasier i fordelingszoner, kan optage på stx og hf. Det sker allerede fra skoleåret 2022/23.

Loftet gælder i indtil tre år efter, at de nye fordelingsmodeller træder i kraft.

Loftet gælder altså ikke for private gymnasier, som ligger i afstandszone, og vil heller ikke gælde private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark-uddannelsespartner.

Om profilgymnasier
Med aftalen flyttes retten til at godkende profilgymnasier fra Børne- og Undervisningsministeriet til regionerne.

I dag findes der tre profilgymnasier: Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium.

Kommende ændringer af taxameter og tilskud
Allerede i juni 2020 blev regeringen og et bredt flertal enige om, at ungdomsuddannelsernes taxameter- og tilskudssystem skulle drøftes sammen med elevfordeling.

Det er det også blevet – om end en aftale om emnerne ikke er på plads endnu.

I torsdagens aftale fremgår der dog nogle ”principper og sigtelinjer”, som justeringerne af taxameter- og tilskudssystemet skal tage udgangspunkt i.

De lyder blandt andet, at der ”skal være et robust økonomisk grundlag for at drive institutioner og opretholde afdelinger overalt i landet”, og at der ”skal skabes større budgetsikkerhed for institutionerne og staten”.

Principperne skal udfoldes i tiltag, der omfatter ”en markant højere aktivitetsuafhængig basisbevilling” og ”en forenklet, mere ensartet og ligestillet struktur for aktivitetsafhængige tilskud”.

Samlet institutionslovgivning
I forlængelse heraf er aftalepartierne også enige om, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal være reguleret i en fælles institutionslovgivning ”med en harmonisering af de nuværende forskelle i reguleringen”.

Ifølge aftaleteksten indebærer denne harmonisering blandt andet, at der ”samlet skal tages stilling til, hvordan eventuelle barrierer, for at der kan drives forskellige uddannelser under samme tag, kan nedbrydes”.

Det vil altså sige, hvordan institutioner kan oprette flere udbud af gymnasiale uddannelser og danne campusser.

Hele aftaleteksten findes her. Læs også ministeriets baggrundsmateriale om aftalen her.