iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://www.altinget.dk/artikel/flertal-klar-med-aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem
Kontanthjælpsaftale er på plads: "Det er børnenes kontanthjælpsreform" - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

Kontanthjælpsaftale er på plads: "Det er børnenes kontanthjælpsreform"

Regereingen har landet en ny kontanthjælpsaftale, som imødekommer flere af Ydelseskommissionens forslag. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder aftalen ”børnenes kontanthjælpsreform”. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

S-regeringen, støttepartierne, Alternativet og Kristendemokraterne er nu klar med en aftale om et nyt kontanthjælpssystem.

Det sker, godt et år efter Ydelseskommissionen har afleveret sine anbefalinger, som med den nye aftale imødekommes på flere punkter.

Blandt andet er det besluttet at give tilskud til børns fritidsaktiviteter, hvilket omkring 40.000 børnefamilier forventes at få gavn af. 

Derudover afskaffes kontanthjælpsloftet, formuegrænsen hæves fra 10.000 til 12.000 kroner, og receptpligtig medicin bliver gratis for børn samt alle voksne, der har været i kontanthjælpssystemet i et år.

I en pressemeddelelse lægger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vægt på, at aftalen gavner mange børn.

"Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er 'børnenes kontanthjælpsreform'. Aldrig har der været færre på kontanthjælp, og den udvikling fortsætter vi nu," lyder det fra Peter Hummelgaard. 

Samtidig sikrer aftalen, at der fortsat er økonomisk gevinst for forældrene ved at komme i arbejde, understreger ministeren. Han tilføjer, at det "bestemt ikke været en nem opgave" at balancere de forskellige hensyn. 

Støttepartier: Endelig hjælp til fattige familier

Også regeringens støttepartier fremhæver særligt, at aftalen styrker børnefamiliernes økonomiske grundlag. 

"Endelig rækker vi en hjælpende hånd med målrettet hjælp til børnene, og tusindevis kommer over lavindkomstgrænsen," udtaler SF's Karsten Hønge. 

Samme toner lyder fra Enhedslisten, som dog ærgrer sig over ikke at være kommet igennem med en afskaffelse af blandt andet 225-timers reglen, som stiller krav om arbejdstimer for ikke at blive trukket i ydelse. 

"Markant færre må i fremtiden vælge mellem mad på bordet og medicin. Det kan vi være stolte af," lyder det fra partiet politiske ordfører, Mai Villadsen. 

Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, hæfter sig også ved øget økonomisk støtte til børnefamilierne. Desuden er hun tilfreds med, at kontanthjælpssystemet er blevet forenklet. 

"Det har været vigtigt for Radikale Venstre, at børnefamilier på den særligt lave integrationsydelse skulle have en permanent forbedring af deres økonomi," siger Samira Nawa. 

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024