Indstil betjeningsmuligheder til AirPods på Apple TV
Når du har sluttet AirPods (3. generation), AirPods Pro eller AirPods Max til Apple TV, kan du indstille betjeningsmuligheder til f.eks. trykhastighed, varighed af tryk og hold eller rumlig lyd.
Bemærk: Rumlig lyd er kun tilgængelig på Apple TV 4K.
Indstil betjeningsmuligheder til tryk på AirPods
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > AirPods, og gør et af følgende:
Juster den hastighed, der kræves til at trykke to eller tre gange på AirPods. Vælg Trykhastighed og derefter Standard, Langsommere eller Langsomst.
Juster varigheden, der kræves til at trykke og holde på AirPods: Vælg Varighed af tryk og derefter Standard, Kortere eller Kortest
Indstil støjkontrol (kun AirPods Pro)
Du kan tillade, at Støjreduktion slås til på AirPods Pro, når du kun har en AirPod i det ene øre.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > AirPods, og slå Støjreduktion med kun en AirPod til eller fra.
Indstil betjeningsmuligheder til rumlig lyd
Du kan indstille, om lyd skal være centreret på fjernsynet, når du lytter til rumlig lyd, selv når du bevæger hovedet. Hvis du slår centrering fra, vil du fortsat få en fordybende lydoplevelse med rumlig lyd, men lyden følger ikke længere hovedets bevægelser.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > AirPods, og slå Centrer lyd på fjernsyn til eller fra.