Tilgængelighedsfunktioner på Apple TV
Apple TV indeholder indbyggede tilgængelighedsfunktioner:
VoiceOver: Apple TV understøtter skærmlæseren VoiceOver fra Apple. VoiceOver findes på alle de sprog, som Apple TV understøtter, og den understøtter punktdisplays. VoiceOver læser teksten på fjernsynsskærmen op og hjælper dig med at vælge kommandoer. Se Brug VoiceOver på Apple TV.
Zoom: Zoom er en indbygget forstørrelsesfunktion, der fungerer overalt på Apple TV-skærmen. Forstørrelsen kan justeres op til 15 gange den normale størrelse med Zoom. Det kan være en hjælp i forbindelse med forskellige synsproblemer. Se Brug Zoom til at forstørre billedet på Apple TV.
Tilpasning af skærm: Skift parametre på Apple TV til farvedifferentiering, lysfølsomhed og lysstyrke. Se Brug tilpasning af skærm på Apple TV.
Fed tekst: Vælg Fed tekst for at gøre det lettere at læse teksten på hele Apple TV-grænsefladen. Se Vis fed tekst på Apple TV.
Forøg kontrast: Forøg kontrasten på skærmen ved at gøre elementer i baggrunden på siderne Film og Tv-udsendelse, på menufaner og andre steder mindre gennemsigtige. Du kan også bruge en markør med høj kontrast til at gøre det indhold, der fokuseres på, skarpere. Se Forøg kontrasten på skærmen på Apple TV.
Reducer bevægelse: Med Reducer bevægelse får visse skærmhandlinger – f.eks. når du flytter mellem appsymboler på hjemmeskærmen og starter apps – et enklere udseende. Se Få færre bevægelser på skærmen på Apple TV.
Lydbeskrivelser: Lydbeskrivelser betyder, at vigtige handlinger på skærmen og vigtigt indhold i film og tv-udsendelser beskrives med lyd. Se Brug lydbeskrivelser på Apple TV.
Knapbetjening: Betjen Apple TV vha. en tilsluttet Bluetooth®-enhed eller en anden platform, der bruges som en knap. Se Om Knapbetjening på Apple TV.
Understøttelse af Closed Caption og TH: Apple TV understøtter closed captioning, så døve og personer med nedsat hørelse kan få glæde af nye tv-episoder og tusindvis af film uden begrænsninger. Du skal blot se efter symbolet for CC eller TH (SDH), når du gennemser film eller tv-udsendelser i iTunes Store. Du kan tilpasse captions med specialformater og -skrifter. Se Brug undertekster og captions på Apple TV.