Videoer: Se musikvideoer på Apple TV
Skærmen Videoer i appen Musik indeholder de bedste og mest populære nye musikvideoer og videoplaylister.
Bemærk: Du kan gennemse videoer, men du skal abonnere på Apple Music for at kunne afspille dem.
Videoer inkluderer også Apple Music TV, som er en gratis livestream 24 timer i døgnet med udvalgte populære musikvideoer, herunder eksklusive nye musikvideoer og premierer, udvalgte blokke af musikvideoer, direkte udsendelser og begivenheder, hitlister med nedtælling m.m.
Bemærk: Nogle funktioner, herunder Videoer, er ikke tilgængelige i Apple Music Voice-abonnementet. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen How to use Apple Music Voice.
Gennemse og afspil musikvideoer
Åbn Musik på Apple TV, og naviger til Videoer.
Naviger ned for at se en menu med videokategorier.
Gør et af følgende:
Gennemse udvalgte emner og playlister: Naviger til venstre eller højre for at gennemse emnerne øverst på skærmen.
Se, hvad der er populært lige nu: Naviger ned til Nye musikvideoer, og naviger derefter til venstre eller højre for at gennemse emnerne.
Gennemse håndplukkede playlister: Naviger ned til Musikvideoplaylister, og naviger derefter til venstre eller højre for at gennemse playlisterne.
Gennemse efter genre: Naviger ned til en vilkårlig genrekategori, og naviger derefter til venstre eller højre for at gennemse emnerne.
Naviger til en musikvideo eller playliste, og tryk derefter midt på klikfeltet (Siri Remote 2. generation eller en nyere model) eller på touch-overfladen (Siri Remote 1. generation) for at se emnet.
Vælg en video for at afspille den, eller hold fingeren midt på klikfeltet eller på touch-overfladen for at få vist en menu med flere muligheder.
Afhængigt af videoen kan du føje den til en playliste eller dit bibliotek eller fjerne den fra dit bibliotek.
Siri: Sig f.eks.:
“Føj denne til min samling”