Kombiner træninger med Stakke på Apple TV
I appen Fitness på Apple TV kan du oprette Stakke, som er en række træninger eller meditationer, der afspilles efter hinanden på samme måde som en playliste med musik. Med Stakke kan du kombinere dine foretrukne træninger til en enkelt session. Du kan f.eks. oprette en stak med nogle få intensive træninger efterfulgt af en meditation til nedkøling.
Bemærk: Træninger i Apple Fitness+ kræver et abonnement og et Apple Watch eller en iPhone, der har forbindelse til appen Fitness på Apple TV.
Opret en stak
Gå til appen Fitness på Apple TV.
Du føjer et emne til din stak ved at navigere til en træning eller meditation og derefter gøre et af følgende:
Tryk på og hold klikfeltet eller berøringsoverfladen nede på din fjernbetjening, og vælg Føj til stak.
Vælg træningen eller meditationen, vælg Føj til, og vælg derefter Føj til stak.
Forsæt med at gennemse og føje flere træninger til din stak, som du ønsker.
Gør et af følgende for at se din stak:
Åbn indholdsoversigten, og vælg derefter Stak.
Naviger til en træning eller meditation, tryk og hold nede på klikfeltet eller på berøringsoverfladen, og vælg Vis aktuel stak.
Tryk på Start for at starte træningerne i din stak.
Rediger den aktuelle stak
Gå til appen Fitness på Apple TV.
Åbn indholdsoversigten, og vælg derefter Stak.
Bemærk: Du kan kun redigere den aktuelle stak – du kan ikke redigere stakke, som du har gemt i dit bibliotek.
Vælg , og vælg derefter Rediger stak.
Gør et af følgende:
Skift rækkefølge på emner i stakken: Vælg ved siden af et emne på listen, brug klikfeltet eller på berøringsoverfladen på din fjernbetjening til at flytte emnet op eller ned, og tryk derefter midt på klikfeltet eller på berøringsoverfladen for at bekræfte den nye rækkefølge.
Slet et emne i stakken: Vælg ud for et emne på listen.
Ryd alle emner i den aktuelle stak: Vælg Ryd stak.
Afspil en stak fra dit bibliotek
Stakke, du har føjet til dit bibliotek, vises i afsnittet Stakke i dit bibliotek.
Gå til appen Fitness på Apple TV.
Åbn indholdsoversigten, og vælg derefter Bibliotek.
Vælg Stakke, og vælg derefter den stak, du vil afspille.
Vælg Start.