Variabeltyper, der bruges i Genveje
Du kan oprette variabler automatisk eller manuelt med Genveje.
Magiske variabler
I alle genveje er hver handlings output automatisk tilgængeligt som en magisk variabel. I modsætning til manuelle variabler behøver du ved magiske variabler ikke at arkivere en handlings output til senere brug. Du trykker bare på knappen Magisk variabel og vælger det output fra en handling, du vil bruge som variabel.
Med magiske variabler kan du skifte til en særlig udgave af redigeringsværktøjet til genveje, hvor output fra handlingerne i genvejen vises som variabler, du kan vælge. En senere handling kan bruge output fra en tidligere handling som sit input. Visuelt er magiske variabler også praktiske, fordi de viser symbolet for den handling, de blev oprettet med.
Det, der gør variablerne særlig magiske, er, at du kan ændre variabeltypen. Du trykker bare på en magisk variabel for at skifte formatet på den og for at vælge, hvilke af dens oplysninger du vil bruge. Du kan få flere oplysninger i Juster variabler i Genveje.
I det fleste tilfælde er det nemmere at oprette genveje ved at bruge magiske variabler i stedet for at oprette variabler manuelt.
Manuelle variabler
Du kan føje manuelle variabler til en genvej med handlingen Indstille variabel eller handlingen Føje til variabel. Hver af disse handlinger skal anbringes i genvejen lige efter den handling, som leverer det output, du vil arkivere.
Med Indstille variabel kan du indstille en ny variabel for første gang eller overskrive en tidligere arkiveret variabel.
Med Føje til variabel kan du føje flere indholdsemner til samme variabel ved at tilføje emnerne enkeltvis sidst i variablen, så data arkiveres som en ordnet liste.
Hvis du indstiller variabler manuelt, bliver genvejene ofte længere og sværere at læse. I de fleste tilfælde er der ikke behov for manuelle variabler. Magiske variabler gør stort set det samme mere præcist. Du kan f.eks. genskabe det meste af funktionaliteten i Føje til variabel ved at anbringe variabler i handlingen Liste og hente variablerne senere.
I Brug variabler i Genveje finder du en vejledning til, hvordan du føjer variabler til dine genveje.