Brug x-callback-url med Genveje på iPhone eller iPad
Genveje understøtter x-callback-url, der giver en app, som sender et kald, mulighed for at få svar (et tilbagekald), når en bestemt interaktion er færdig. Du kan afvikle genveje fra en x-callback-url ved at bruge de samme parametre som beskrevet i Start en genvej vha. en URL-type på iPhone eller iPad. F.eks.:
shortcuts://x-callback-url/run-shortcut?name=Calculate%20Tip&input=text&text=24.99&x-success=...&x-cancel=...
Ifølge standarden til x-callback-url kan følgende ekstra parametre anføres:
x-success (valgfrit): En URL-adresse, der åbnes, når interaktionen er gennemført, f.eks. efter at en genvej er importeret, eller afviklingen af den er færdig. Hvis en genvej er afviklet, føjes en parameter med navnet
result
, som indeholder genvejens tekstoutput, til URL-adressen.x-cancel (valgfrit): En URL-adresse, der åbnes, når interaktionen annulleres af brugeren.
x-error (valgfrit): En URL-adresse, der åbnes, når interaktionen ikke kan gennemføres, fordi der opstod en fejl. En parameter med navnet
errorMessage
, som indeholder en beskrivelse af fejlen, føjes til URL-adressen.
Med x-success
kan du anføre en URL-adresse, der åbnes, efter afviklingen af genvejen er færdig. Den kan bruges sammen med en tjekliste i flere trin med opgaver, hvor du åbner x-callback-url for at afvikle en genvej, vender tilbage til listen og går videre til den næste opgave via en URL-adresse.
Med x-cancel
kan du anføre en URL-adresse til brug i fejlsituationer, hvor genvejen stopper, før afviklingen af den er færdig. Der kommer intet output fra genvejen, fordi den ikke blev gennemført.
Med x-error
kan du anføre en URL-adresse til brug i fejlsituationer, hvor der opstår en fejl under afviklingen af genvejen, og den ikke gennemføres. I det tilfælde kan du starte en anden URL-adresse, der skal håndtere problemet.