Test dine handlinger i Genveje
Det vigtigste i opbygningen af en effektiv genvej er nøje at overveje den rækkefølge, du anbringer handlingerne i. Efterhånden som du tilføjer en række handlinger og tester genvejen, opdager du måske, at du ikke får det forventede resultat, eller der opstår en fejl.
Du skal måske eksperimentere med genvejen og ofte teste den for at finde frem til den rigtige rækkefølge for at nå dit mål.
Tip: Mens du opbygger en genvej, kan det være en god ide at tilføje en Vis-handling mellem dine handlinger. Når du afvikler genvejen, giver handlingen Vis dig mulighed for at se, hvilket indhold (f.eks. tekst eller billeder) der fører fra den ene handling til den næste. Så kan du fange og undgå problemer eller fejlmeddelelser, der måske opstår i senere trin i genvejen.