Modtag skærmemner fra andre apps
Med siden til delinger kan du bruge indhold fra en app som input. Med muligheden Modtag det, der vises på skærmen kan du sende indhold til en genvej, når der bruges andre metoder til at afvikle en genvej, f.eks. med Siri eller tryk på bagsiden. Når genvejen afvikles, kan den modtage skærmemner fra understøttede apps, f.eks. Safari, Kort eller Fotos. Emnerne på skærmen videreføres til den første handling i genvejen.
I appen Genveje på din iOS- eller iPadOS-enhed skal du trykke på på en genvej.
Genvejen åbnes i redigeringsværktøjet til genveje.
Tryk på for at åbne Oplysninger, og slå derefter Modtag det, der vises på skærmen til.
Tryk på OK.
Der vises en ny handling i begyndelsen af din arbejdsgang, som definerer, hvilke typer input genvejen accepterer.
Du kan begrænse input til genvejen ved kun at tillade bestemte typer input, f.eks. hvis du har en genvej til at behandle URL-adresser, og din skærm har både URL-adresser og billeder.
Du kan få flere oplysninger om inputtyper i Om inputtyper i Genveje på iPhone eller iPad.