Brug faner til websider i Safari på Mac
Når du surfer på nettet eller søger oplysninger om et emne, kan du undgå at rode skrivebordet til med flere vinduer. Du kan i stedet se flere websider i et enkelt Safari-vindue ved at bruge faner.
Se eksempel på en fane
I Safari på din Mac skal du holde markøren over en fane.
Åbn en ny fane
Klik på knappen Ny fane på værktøjslinjen i appen Safari på din Mac (eller brug Touch Bar).
Du kan vælge en anden side, der skal åbnes på nye faner, ved at vælge Safari > Indstillinger, klikke på Generelt, klikke på lokalmenuen “Nye faner åbnes med” og derefter vælge en mulighed. Se Skift Generelle indstillinger.
Åbn en side eller et PDF-dokument på en ny fane
I Safari på din Mac skal du gøre et af følgende:
Kommando-klik på et link på en side eller et favoritsymbol.
Kommando-klik på knappen Tilbage eller Frem for at åbne den forrige eller næste side i en ny fane.
Skriv i det smarte søgefelt, og Kommando-klik på et emne i søgeforslagene, eller tryk på Kommando-Retur.
Tip: Hvis du vil bruge disse genveje med Kommando-tasten til at åbne sider i nye vinduer i stedet for nye faner, skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Faner og derefter fravælge “⌘-klik åbner et link i en ny fane”. Se Skift indstillinger for Faner.
Åbn en side på en ny fane fra indholdsoversigten med bogmærker
I Safari på din Mac skal du gøre et af følgende:
Ctrl-klik på et bogmærke, og vælg Åbn i ny fane på genvejsmenuen.
Ctrl-klik på en bogmærkemappe, og vælg derefter Åbn i nye faner.
Hvert bogmærke i mappen åbnes i en ny fane.
Du åbner indholdsoversigten i bogmærker ved at klikke på knappen Indholdsoversigt på værktøjslinjen og derefter klikke på Bogmærker.
Åbn en fane i et andet vindue
Træk fanen hen over skrivebordet i Safari på din Mac, eller vælg Vindue > Flyt fane til nyt vindue.
Du kan også trække fanen i et Safari-vindue til fanelinjen i et andet vindue.
Bemærk: Faner i private vinduer kan kun flyttes til andre private vinduer. Faner i ikke-private vinduer kan kun flyttes til andre ikke-private vinduer.
Åbn automatisk sider i faner
I Safari på din Mac skal du vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Faner.
Klik på lokalmenuen “Åbn sider i faner i stedet for i vinduer”, og vælg derefter en indstilling:
Aldrig: Links, der er beregnet til at åbne i nye vinduer, åbner i nye vinduer.
Automatisk: Links, der er beregnet til at blive åbnet i nye vinduer, åbner i nye faner.
Altid: Alle links, der er beregnet til at åbne i nye vinduer, åbner i nye faner, inklusive links, der er beregnet til at åbne specielt formaterede separate vinduer.
Genåbn en fane, der er lukket for nylig
Vælg Historik > Senest lukket i Safari på din Mac, og vælg derefter den webside, du vil åbne igen.
Du kan også åbne en lukket fane eller et lukket vindue igen.