Vinduet Avanceret i Safari på Mac
Brug vinduet Avanceret i Safari til at øge tilgængeligheden, indstille et formatark, vælge standardkodningen og slå Udviklermenuen til. Du kan se disse indstillinger ved at vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Vis den komplette webadresse | Få det smarte søgefelt til at vise den fuldstændige adresse på det websted, du ser på, i stedet for kun domænenavnet. F.eks. www.apple.com/osx/whats-new/ i stedet for apple.com. | ||||||||||
Brug aldrig skrifter mindre end | Indstil en minimumsskriftstørrelse til tekst på websider (har ingen betydning for tekst i billeder). Hvis du er usikker på, hvad du skal vælge, kan du prøve 12 eller 14. Denne mulighed kan ændre udseendet af nogle websider. | ||||||||||
Tryk på Tab for at fremhæve hvert emne på en webside | Flyt rundt på en webside for at fremhæve links og knapper uden at bruge musen. | ||||||||||
Gem automatisk artikler til læsning offline | Gør websiderne i din læseliste tilgængelige, så du kan læse dem senere, når der ikke er forbindelse til internettet. | ||||||||||
Stop tilbehør for at spare strøm | Fastfrys indhold, der bruger tilbehør, f.eks. reklamer og videoer, efter et kort stykke tid (for at spare på batteriet). Du kan klikke på fastfrosset indhold på et websted for at starte tilbehøret. Tilbehøret vil stadig være slået til for webstedet, selvom andet indhold, der bruger det samme tilbehør på den aktuelle webside, stadig er fastfrosne, indtil siden indlæses igen. Safari slår automatisk tilbehør fra på et websted, som du ikke har besøgt i nogle uger. | ||||||||||
Formatark | Hvis du vil bruge dit eget formatark i stedet for websidens formatark, skal du klikke på lokalmenuen og vælge Andet. | ||||||||||
Standardkodning | Vælg en kodning, der passer til sproget på de websider, du oftest ser. Denne mulighed er praktisk, hvis websider ser forkerte ud. Du skifter kodning til en bestemt webside ved at åbne siden i Safari og derefter vælge Oversigt > Tekstkodning. | ||||||||||
Proxyservere | Juster indstillinger til internetadgang gennem en firewall. | ||||||||||
Vis Udviklermenu på menulinjen | Få adgang til værktøjer til udvikling af websteder med Safari. |