Ændre brugen af store og små bogstaver i Numbers på Mac
Du kan indstille Numbers, så det første ord i en sætning automatisk skrives med stort. Du kan også hurtigt ændre valgt tekst til kun store bogstaver eller kun små bogstaver eller formatere tekst som en engelsk titel, hvor hvert ord skrives med stort begyndelsesbogstav.
Skriv automatisk sætninger med store forbogstaver
Vælg Numbers > Indstillinger (på Numbers-menuen øverst på skærmen).
Klik på Automatisk rettelse øverst i indstillingsvinduet.
Vælg afkrydsningsfeltet ud for “Skriv automatisk ord med store bogstaver” under Stavekontrol.
Indstillingen anvendes kun i Numbers, ikke i andre apps på din Mac.
Rediger brugen af store bogstaver
Gå til appen Numbers på din Mac, og åbn et regneark.
Vælg den tekst, du vil ændre.
Du ændrer al teksten i et tekstfelt eller en tabelcelle ved at vælge tekstfeltet eller tabelcellen.
Bemærk: Tekst, som skrives med store bogstaver, skal ændres til små bogstaver før formatering. Se Rediger brugen af store/små bogstaver.
Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten.
Klik på under Skrift, og klik derefter på lokalmenuen Store bogstaver, og vælg en mulighed:
Ingen: Teksten bevares uden ændringer.
Alle store: Al tekst skrives med store bogstaver i samme størrelse.
Kapitæler: Al tekst skrives med store bogstaver, og der bruges versaler som store begyndelsesbogstaver, mens resten af teksten skrives med kapitæler.
Stort forbogstav i hvert ord: Det første bogstav i hvert ord (undtagen præpositioner, artikler og bindeord) skrives med stort, f.eks. Verdens Syv Vidundere.
Startbogstav - stort/småt: Det første bogstav i hvert ord skrives med stort, f.eks. Verdens Syv Vidundere.
Rediger brugen af store/små bogstaver
Gå til appen Numbers på din Mac, og åbn et regneark.
Vælg den tekst, du vil ændre, og vælg Rediger > Store/små bogstaver (på Redigermenuen øverst på skærmen).
Vælg en mulighed til formatering af valgt tekst med udelukkende store eller små bogstaver, eller vælg, at det første bogstav i hvert ord skal være stort.