Slut Bluetooth-tilbehør til din Mac mini
Ved hjælp af Bluetooth®-teknologi kan din Mac mini oprette trådløs forbindelse til enheder som Magic Keyboard, Magic Mouse, Magic Trackpad, AirPods, eksterne enheder, sportstilbehør, der kan bæres på kroppen, m.m.
Dan par med en Bluetooth-enhed. Du skal parre en Bluetooth-enhed med din Mac, før du opretter forbindelse første gang. Hvis du vil parre din Mac med en Bluetooth-enhed, skal du sørge for, at de begge er tændt og er i nærheden af hinanden. Læs dokumentationen til Bluetooth-enheden for at indstille den, så den er klar til pardannelse.
Slå Bluetooth til eller fra. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på symbolet for Bluetooth , og klik derefter på betjeningsmuligheden for at slå Bluetooth til eller fra. Din Mac mini leveres med Bluetooth slået til.
Tip: Hvis du ikke kan se Bluetooth-symbolet i menulinjen, kan du tilføje det. Klik på Kontrolcenter i indholdsoversigten i Systemindstillinger, gå til Bluetooth til højre, og vælg Vis på menulinje.
Opret forbindelse til en Bluetooth-enhed. Tænd for enheden, så den bliver synlig, åbn derefter Systemindstillinger og klik på Bluetooth. Vælg enheden på listen, og klik på Tilslut ved siden af den. Enheden forbliver tilsluttet, indtil du fjerner den. Ctrl-klik på en enheds navn for at fjerne den.
Når en Bluetooth-enhed er parret med din Mac, kan du oprette eller afbryde forbindelse vha. symbolet for Bluetooth på menulinjen.
Bemærk: Magic Keyboard, Magic Trackpad og Magic Mouse fungerer som et tastatur med kabler eller en pegeenhed, når de tilsluttes vha. deres medfølgende Lightning til USB-C-kabel. Bluetooth bruges ikke, og al kommunikation sker via kablet.
Du skal også tilsluttte en skærm, første gang du indstiller Mac mini (der er flere oplysninger i Tilslut en skærm til Mac mini).
Læs mere. Se Brug Bluetooth-enheder med Mac i Brugerhåndbog til macOS.