Brug tjenester i apps på Mac
Med Tjenester kan du bruge funktioner fra andre apps til din opgave uden at åbne appsene.
Brug en tjeneste
Vælg et emne på din Mac, f.eks. et arkiv på skrivebordet eller tekst i et dokument.
Åbn appmenuen (til højre for Apple ), vælg Tjenester, og vælg derefter en tjeneste.
Skift de tilgængelige tjenester i apps
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tastatur i indholdsoversigten, og klik på Tastaturgenveje. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Tjenester i indholdsoversigten, og vælg derefter emner for at gøre dem tilgængelige i menuen Tjenester, eller fravælg emner for at fjerne dem.
Emner vises kun i menuen Tjenester for en app, hvis de er relevante for appen eller opgaven.
Du kan oprette tastaturgenveje til tjenester, så du ikke behøver at bruge menuen Tjenester til en app.
Hvis du ikke kan bruge en tjeneste
Hvis du ikke har tilladelse til at åbne den app, der leverer tjenesten, skal du logge ind som administrator, før du kan bruge tjenesten.
Hvis en app mangler eller ikke kan åbnes, kan du prøve at søge efter den på din Mac og åbne den. Prøv derefter at bruge tjenesten igen.
Hvis appen er i papirkurven, skal du vælge det og klikke på Arkiv > Læg tilbage. Prøv derefter at bruge tjenesten igen.