Skift dit eller andres billede i apps på Mac
Du kan skifte det billede, der vises for dig eller andre i apps på din Mac, f.eks. Mail eller Beskeder.
Tip: Du kan også skifte det loginbillede, der vises ved siden af dit brugernavn eller navnet på en anden bruger i loginvinduet på din Mac.
Billeder i Mail
Mail kan vise et billede for dig og andre personer i e-mailbeskeder, afhængigt af de tilgængelige billeder i appen Kontakter. Billederne vises kun til dig; de inkluderes ikke i dine e-mails. Se Vis billeder af personer i Mail.
Billeder i Beskeder
Der kan blive vist forskellige billeder af dig og dine venner i Beskeder:
Hvis du og dine venner deler fotos eller Memoji (med macOS Big Sur eller en nyere version), ser de dit delte billede, og du ser deres. Se Del dit navn og foto i Beskeder.
Hvis du og dine venner ikke deler fotos eller Memoji (med macOS Big Sur eller en nyere version), eller dine venner bruger macOS 10.15 eller en tidligere version, ser de det billede af dig, som de har i appen Kontakter, og du ser det billede af dem, du har i appen Kontakter.
Billeder i Kontakter
Du kan føje dit billede til dit kontaktkort og føje billeder af dine kontakter til deres kontaktkort (billederne kan også blive vist i andre apps). Dine kontakter ser ikke billederne – det gør kun du. Se Tilføj eller rediger kontaktbilleder i Kontakter.