Afspil Apple Music Radio i iTunes på pc
Apple Music Radio har tre radiostationer i verdensklasse (Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country) samt en samling stationer i forskellige genrer. Disse stationer giver en fantastisk mulighed for at udforske og nyde ny musik eller holde dig ajour med dine favoritter.
Du kan også oprette dine egne specielle stationer baseret på dit eget valg af kunstner, sang eller genre.
Udover radio kan du også afspille Apple Music TV, som er en gratis livestream 24 timer i døgnet med nye populære musikvideoer, herunder premierer, blokke af musikvideoer, direkte udsendelser og begivenheder, hitlister med nedtælling m.m.
Bemærk: Du skal være logget ind med dit Apple-id (eller din Apple-konto), men du behøver ikke at abonnere på Apple Music for at afspille Apple Music Radio og Apple Music TV.
Afspil en station
Gå til appen iTunes på din pc.
Vælg Musik på lokalmenuen øverst til venstre, og klik derefter på Radio.
Hvis du ikke kan se Musik på lokalmenuen, skal du bruge appen Apple Music , som du installerede på din enhed. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple Music til Windows.
Klik på ved en station, udsendelse eller playliste.
Ved nogle stationer kan du klikke på øverst til venstre i iTunes-vinduet for at skifte til næste sang.
Opret en station
Du kan oprette en station alle de steder i iTunes, hvor du kan afspille en sang.
Gå til appen iTunes på din pc.
Vælg Musik på lokalmenuen øverst til venstre.
Hvis du ikke kan se Musik på lokalmenuen, skal du bruge appen Apple Music , som du installerede på din enhed. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple Music til Windows.
Højreklik på en sang, og vælg Opret station.
Den nye station kan ses på listen Senest afspillet (under Radio).