Gem specielle lyde i GarageBand til iPhone
Du kan gemme, omdøbe og slette dine egne specielle lyde til hvert enkelt Touch-instrument og bruge dem på et andet spor eller i en anden sang. Gemte ændringer inkluderer indstillinger til Touch-instrumenter, mastereffekter, tilbehør og EQ.
Tryk på knappen Betjeningspanel til spor på betjeningspanelet, tryk på lydens navn øverst på betjeningspanelet til spor, og tryk derefter på Gem.
Tryk på knappen Indstillinger på betjeningspanelet på iPhone SE, iPhone 8, iPhone 7 eller iPhone 6s, tryk på Betjeningspanel til spor, tryk på lydens navn øverst på betjeningspanelet, og tryk derefter på Gem.
Skriv et navn til den specielle lyd, og tryk på OK.
Første gang du gemmer en speciel lyd, vises der en ny kategori kaldet Speciel. Du omdøber eller sletter lyden ved at trykke på Rediger og derefter trykke på symbolet (for at omdøbe) eller den røde cirkel (for at slette).
En prik til venstre for navnet viser, at indstillingerne blev ændret i forhold til den sidste gemte version. Nogle Touch-instrumenter giver dig mulighed for at gemme lyde i det samme vindue, der åbnes, når du vælger en anden lyd.