Importer kontakter
Du kan importere kontakter fra andre computere eller programmer som arkiver i forskellige arkivformater, f.eks. vCard (med arkivendelsen .vcf), komprimeret arkiv (.abbu), LDAP Data Interchange Format (.ldif) eller et tabulatoradskilt tekstarkiv eller et tekstarkiv med kommaseparerede værdier (.csv).
Importer fra et vCard-arkiv (.vcf)
Gør et af følgende:
Dobbeltklik på vCard-arkivet.
Træk vCard-arkivet til indholdsoversigten eller listen over kontakter i vinduet Kontakter.
I Kontakter skal du vælge Arkiv > Importer, og derefter vælge vCard-arkivet.
Importer fra et komprimeret arkiv (.abbu)
Vigtigt: Import af et komprimeret arkiv, erstatter dine nuværende kontaktoplysninger.
Vælg Arkiv > Importer.
Vælg det komprimerede arkiv, og klik derefter på Åbn.
Importer fra andre arkivtyper
Bemærk: Før du importerer et tabulatoradskilt eller CSV-arkiv, skal du bruge et tekstværktøj (f.eks. TextEdit) til at bekræfte, at arkiveret er formateret korrekt:
Fjern evt. linjeskift i oplysningerne om en kontakt.
Kontroller, at alle adresser har det samme antal felter. Tilføj tomme felter efter behov.
Sørg for, at felter er adskilt af en tabulator (i et tabulatoradskilt arkiv) eller af et komma (i et CSV-arkiv) i stedet for et andet tegn. Inkluder ikke mellemrum før eller efter tabulatorer eller kommaer.
I Kontakter skal du vælge Arkiv > Importer, vælge arkivet, ændre kodningen, hvis det er nødvendigt, og derefter klikke på Åbn.
Hvis du importerer et tekstarkiv, skal du gennemse feltmærkaterne.
Hvis det første kort indeholder overskrifter, skal du kontrollere, at overskrifterne har de korrekte mærkater eller er mærket som “Importer ikke”. Ændringer, som du foretager i kortet, gælder for alle kort i arkivet. Du undgår at importere overskriftskortet ved at vælge “Ignorer det første kort”.
Du ændrer en mærkat ved at klikke på pilene ved siden af mærkaten og vælge en ny mærkat. Hvis du ikke vil importere et felt, skal du vælge “Import ikke”.
Når du importerer kontakter fra en Exchange-konto, føjes oplysninger, der ikke understøttes, til feltet Noter. Specielle felter importeres ikke.
Under importen viser Kontakter, om det har fundet dubletter af eksisterende kort, så du kan gennemgå og løse problemerne.