Indstil en standardværtscomputer i AirPort-værktøj på Mac
Du kan udpege en standardværtscomputer på netværket, som er åben over for internettet og modtager al indgående trafik. Det er praktisk at have en standardvært, hvis du bruger en computer på AirPort-netværket til netværksspil eller vil åbne for al indgående internettrafik på en enkelt computer.
Åbn AirPort-værktøjsappen der ligger i mappen Hjælpeapps i mappen Apps på din Mac.
I den grafiske oversigt skal du vælge den base, du vil konfigurere, og derefter klikke på Rediger. Du skal muligvis skrive en adgangskode til basen.
Klik på Netværk, og kontroller, at “DHCP og NAT” er valgt på lokalmenuen Routerfunktion. Du kan kun konfigurere en standardvært, når basen fungerer som NAT-router.
Klik på knappen Netværksindstillinger nederst i vinduet. Vælg “Slå standardvært til på” i den viste dialog, og skriv derefter IP-adressen til den computer, der skal indstilles som standardvært.
Vigtigt: Under indstillingen fastlagde Indstillingsassistent i AirPort-værktøj automatisk, om “Slå IGMP-lytning til”, “Bloker indgående IPv6-forbindelser”, “Tillad Teredo-tunneler” og “Tillad indgående IPSec-godkendelse” skulle slås til eller fra. Rediger ikke disse indstillinger, medmindre du bliver bedt om det af din internetudbyder eller netværksadministrator.
Klik på Gem for at lukke dialogen, og klik derefter på Opdater for at gemme ændringerne.