Løs konflikter med synkronisering af Google Workspace-brugerkonti i Apple School Manager
Brug automatisk fletning
Når du første gang bruger Google Workspace til at synkronisere brugerkonti til Apple School Manager, skal automatisk fletning være slået fra, og alle konflikter i brugerkonti skal løses manuelt.
Vigtigt: Hvis automatisk fletning er slået til, flettes nye konti med eksisterende brugerkonti i Apple School Manager.
Hvis du afbryder forbindelsen til Google Workspace og opretter forbindelse igen, kan du vælge, om du vil flette Google Workspace-brugerkontiene. Når alle brugerkonti er synkroniseret til Apple School Manager, kan du vælge at slå automatisk fletning fra for at undgå problemer med fletning af brugerkonti.
Konflikter kan opstå på en af følgende måder:
Google Workspace Sync-forbindelsen blev afbrudt og oprettet igen, og der blev importeret en Apple School Manager-brugerkonto ved hjælp af Google Workspace Sync.
En Apple School Manager-brugerkonto har en værdi for et person-id og et administreret Apple-id, der matcher et Google Workspace-brugernavn, du forsøger at importere ved hjælp af Google Workspace Sync.
Løs konflikter med Google Workspace-brugerkonti manuelt
Hvis du har en konflikt med en Google Workspace-brugerkonto, kan du manuelt løse konflikten.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger og derefter Administrerede Apple-id'er.
Under sektionen Google Workspace Sync skal du læse meddelelsen om kontoen med konflikter omhyggeligt og derefter vælge Løs.
Vælg knappen Download konflikter for at downloade en liste over konti med konflikter, og gennemse derefter konflikterne.
Hvis kontiene med konflikter er de samme i Google Workspace og Apple School Manager, skal du vælge Flet.