Sikkerhedskopier din Mac med Time Machine

Hvis du har et USB-drev eller en anden ekstern lagringsenhed, kan du bruge Time Machine til automatisk at sikkerhedskopiere dine arkiver, herunder apps, musik, billeder, e-mails og dokumenter.

Der er ikke angivet et alternativ til billede

Slut en lagringsenhed til din Mac

Tilslut en ekstern lagringsenhed, såsom et USB- eller Thunderbolt-drev.

  • Brug en lagringsenhed med mindst dobbelt så stor lagringskapacitet som din Mac. Hvis din Mac f.eks. har 1 TB lagringsplads, bør disken til dine sikkerhedskopier ideelt set have mindst 2 TB lagringsplads. Hvis Time Machine har brug for mere lagringsplads, giver din Mac dig besked.

  • Brug kun disken med din Time Machine-sikkerhedskopi til Time Machine-sikkerhedskopier – ikke til lagring af andre arkiver.*

Indstil lagringsenheden som disken til dine sikkerhedskopier

Se indstillingstrinnene for din version af macOS, eller følg disse trin i macOS Ventura eller nyere versioner:

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen  i hjørnet af skærmen.

  2. Klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på Time Machine til højre.

  3. Klik på Tilføj disk til sikkerhedskopi, eller klik på knappen Tilføj (+).

  4. Vælg din tilsluttede lagringsenhed, og klik på Indstil disk.

  5. Under indstilling:

    • Din Mac spørger muligvis, om du vil slette lagringsenheden, så den kan bruges til Time Machine. Enten skal du slette den eller vælge en anden disk eller diskenhed til sikkerhedskopier.

    • Din Mac spørger måske, om denne computer skal gøre krav på eksisterende sikkerhedskopier oprettet på en anden computer. Gør krav på sikkerhedskopierne, hvis du ønsker, at de skal blive en del af sikkerhedskopierne til denne Mac.

Efter indstillingen begynder din Mac med det samme at bruge lagringsenheden til at lagre sikkerhedskopier.

Opret en sikkerhedskopi

For at sikkerhedskopiere nu skal du vælge Sikkerhedskopier nu fra Time Machine-menuenBilledtekst mangler på menulinjen. Eller du kan vente på den næste automatiske sikkerhedskopiering.

Brug den samme menu til at stoppe eller springe en sikkerhedskopiering over eller tjekke dens fremskridt. Øverst i menuen vises fremskridt for den igangværende sikkerhedskopiering eller dato og klokkeslæt for den seneste sikkerhedskopiering:

Menuen Time Machine, der viser en igangværende sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering er i gang

Menuen Time Machine, der viser oplysninger om den seneste sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering er udført

Hvis du ikke kan se denne menu, skal du sørge for, at indstillingerne i Kontrolcenter (macOS Ventura eller nyere versioner) eller indstillingerne for skrivebord og menulinje (macOS Monterey eller tidligere versioner) er indstillet til at vise Time Machine på menulinjen.

Frekvens og varighed for sikkerhedskopiering

Time Machine opretter automatisk sikkerhedskopier hver time inden for de sidste 24 timer, daglige sikkerhedskopier for den sidste måned og ugentlige sikkerhedskopier for alle tidligere måneder. De ældste sikkerhedskopier slettes, når disken med dine sikkerhedskopier er fuld.

For at ændre frekvensen for sikkerhedskopiering i macOS Ventura eller nyere versioner skal du vælge Åbn Time Machine-indstillinger i Time Machine-menuenDer er ikke angivet et alternativ til billede. Klik på Indstillinger, og vælg derefter en indstilling fra menuen "Frekvens for sikkerhedskopiering".

Den første sikkerhedskopiering kan tage længere tid, end du forventer, men du kan fortsat bruge din Mac, mens en sikkerhedskopiering er i gang. Time Machine sikkerhedskopierer kun de arkiver, der er ændret siden den forrige sikkerhedskopiering, så processen bliver hurtigere.

Gendan din Mac fra en sikkerhedskopi

Når du har en Time Machine-sikkerhedskopi, kan du bruge den til at gendanne nogle af eller alle dine arkiver til den samme Mac eller en anden Mac.

Sådan gendanner du din Mac fra en Time Machine-sikkerhedskopi

Læs mere

* Ekspertbrugere: Hvis du føjer en APFS-diskenhed til den eksterne lagringsenhed, kan du bruge én diskenhed til Time Machine-sikkerhedskopier og en anden til lagring af andre arkiver.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: