- Mítt alfagra land
- Tú alfagra land mítt, mín dýrasta ogn!
- á vetri so randhvítt, á sumri við logn,
- tú tekur meg at tær so tætt í tín favn.
- Tit oyggjar so mætar, Guð signi tað navn,
- sum menn tykkum góvu, tá teir tykkum sóu.
- Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!
- Hin roðin, sum skínur á sumri í líð,
- hin ódnin, sum týnir mangt lív vetrartíð,
- og myrkrið, sum fjalir mær bjartasta mál,
- og ljósið, sum spælir mær sigur í sál:
- alt streingir, ið tóna, sum vága og vóna,
- at eg verji Føroyar, mítt land.
- Eg nígi tí niður í bøn til tín, Guð:
- Hin heilagi friður mær falli í lut!
- Lat sál mína tváa sær í tíni dýrd!
- So torir hon vága - av Gudi væl skírd -
- at bera tað merkið, sum eyðkennir verkið,
- ið varðveitir Føroyar, mítt land!
|
- Min Skønneste Land
- O, Færø så fager, min dyreste skat!
- Når vinterstorm brager, i lun sommernat
- du drager derude mig hjem i din favn.
- I øer så prude, Gud signe det navn,
- som fædrene gav jer, da de fandt bag hav jer.
- Ja, Gud signe Færø, mit land.
- Hin solglans, som svæver om sommergrøn lid,
- og stormen, som kræver mangt liv vintertid,
- og mørket, som dølger mig fjeldryg og tind,
- og lyset, som bølger og hvisker i sind:
- Alt strenge, som klinger og lønligt mig tvinger
- at værge dig, Færø, mit land.
- Mit knæ vil jeg bøje i bøn til dig, Gud:
- Din fred, o du høje, lad bringe mig bud!
- Min sjæl vil sig sænke i dit nådebad,
- så tør den vel tænke – frimodig og glad –.
- at frembære mærket, som vidner om værket,
- der tjerner dig, Færø, mit land!
|
- Моја најлепша земља
- Земљо моја, најдивнија, најдражи поседе,
- Пригрљујеш ме, позиваш у наручје;
- мирна у лето, снегом прекривена у зиму,
- изванредна острва, од Бога вољена.
- Име које су ти људи дали кад су те открили,
- Бог те благословио, Фарска моја земљо.
- Блештав сјај, који лети планинске врхове чини изузетним;
- Силни ветар који зими баца људе у очајање;
- Олуја која животе односи, запоседнутост душе,
- Праве дивну музику која уједињује.
- Они ме испуњавају надом, вером и инспирацијом,
- Да те штитим, Фарска земљо моја.
- И због тога, клањам се теби, Боже, у молитви,
- Да наша поља буду у миру, спаси нас, Боже,
- Очисти наше душе; слава Теби; Благослови,
- Заставу коју подижем и попусти стрес.
- Мој задатак, високо уздигнут,
- Да те штитим, Фарска земљо моја.
|