iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
Link to original content: https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0161.html
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk - Fisk (symbolisk) - Fisk (astron.) - Fisk (Søv.) - Fisk (af det tyske Zwiebelfisch) - Fisk, islandsk Maal - Fiskal - Fiskarius - fiske (Søv.) - Fiske, Daniel Willard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bd XIV, S. 243—250. Talrige Arbejder vedr.
F. udsendes fra de internationale
Havundersøgelser, fra den danske
biologiske Station og fra lgn. Institutioner i
andre Lande. En populær Fremstilling af
Danmarks Fiskeverden findes i det af Jul. Schiøtt
redigerede »Frem« [»Den danske Stat.
Danmarks Natur«, Kbhvn 1899], nemlig C. G. Joh.
Petersen, »Vore Farvande«, og Arthur
Feddersen, »Vore ferske Vande og deres
Beboere«).
C. V. O.
Fisk (symbolsk). Visse Arter F. antoges
i Oldtiden i nogle Egne for hellige ell. staaende
i Forbindelse med visse Guddomme, hvorfor
man der afholdt sig fra Nydelsen af dem; i det
mindste nødes de ikke af dem, der stod i de
Guddommes Tjeneste, som de var helligede. I
en Egn af Ægypten, ved Latopolis (Esneh),
antoges saaledes en F., man paa Latin kalder
latus, for hellig, og i Mellemægypten Arten
Oxyrynchus. Andre gl. Folk fremstillede visse Guder,
især Havguder, i Fiskeform; Filisternes Dagon
havde Fiskehale; paa ass. Relieffer ser man
ogsaa en Gud med Fiskehale, medens en anden
Gud (Oannes?) er klædt i en Fiskeham.
Grækerne fremstillede Triton o. a. med Fiskehale.
Hos de ældste Kristne er F. Symbol paa
Frelseren, men af en helt anden Grund, idet
nemlig det gr. Ord paa F. ΙΧΘΥΣ indeholder
Begyndelsesbogstaverne af Ἰησοῦς Χριστóς Θεοῦ
Ὑιóς Σωτήρ d. e. »Jesus Kristus, Guds Søn,
Frelseren«. Hensyn til Herrens Ord til
Apostlene hos Matth. 4, 18, at de skulde fiske
Mennesker, har maaske ogsaa bidraget til, at F.
saa hyppig anvendtes symbolsk. F. findes
anbragte i Katakomberne, paa Gravstene, paa
Kar af Glas, Signeter, Amuletter o. s. v.
Døbefonter kaldes m. H. t. Bet. af F. piscina (lat.
Fiskedam). Paa Messing-Bækkener, som findes
i vore Sten-Døbefonte, ses ofte F. (Litt.:
Achelis, »Das Symbol des Fisches« [Marburg
1888]; Kraus, »Christi. Archäologie« [1896]).
V. S.
Fisk (astron.), sydlig (Piscis austrinus), et
lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel S.
f. Stenbukken og Vandmanden med 44 efter
Backhouse for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf een — Fomalhaut — er af 1. Størrelse;
denne er kun synlig S. f. 60° n. Br. Af
Dobbeltstjerner mærkes ß (4. og 8. Størrelse) og γ
(5. og 8. Størrelse) i henh. 29″ og 4″ Afstand.
Af foranderlige Stjerner kendes hidtil 6, hvoraf
den ene er Algolstjerne. Der kendes en Del
Stjernetaager og en kugleformet Stjerneklynge.
J. Fr. S.
Fisk (Søv.) benævnes de midtskibs
Dæksplanker paa Dækket i Træskibe. Disse Planker,
der omgiver Lugerne og Masterne, er i Alm. af
Eg og tykkere end de øvrige Dæksplanker. I
Staalskibe med Trædæk er F. den Del af
Dækket, der ligger omkr. Masterne, under Spil o. l.,
og er tykkere end det øvrige Trædæk.
H. P. C.
Fisk (af det tyske Zwiebelfisch), i de
nordiske Landes Typografi Betegnelse for
Uorden i Skriftmaterialet (fr. paté, eng. pie); »gaa
i F.«, se Bogtryk, S. 565.
E. S-r.
Fisk, islandsk Maal, se Fiskur.
Fiskal (lat., af Fiscus, Statskassen), opr. en
Embedsmand, hvis Hverv det var at anlægge
fiskale Sager og varetage Statskassens Tarv i
alle Sager, Statens Indtægter vedrørende; senere
en Embedsmand, hvem det paa det offentliges
Vegne paalaa at forfølge Forbrydelser mod
Statens Love overhovedet — til Dels fordi
Udsoning af Forbrydelser i sin Tid ofte afgjordes
ved Straffebøder til Statens Kasse. I Danmark
omtaler Christian V’s D. L. F. navnlig som
den, der havde at forfølge Embedsmænd til
Straf for Ikke-Opfyldelse af deres
Embedspligter. Senere nævnes baade Landfiskaler og
Provinsfiskaler under en overordnet Generalfiskal;
de underordnede F. bortfaldt imidlertid snart.
Nu varetages Statskassens Interesse i fiskale
Sager af den konstituerede Kammeradvokat, og
det Offentliges Interesse i Justitssager af
Sagførere, der (ifølge en indgaaet Overenskomst
med Øvrigheden) efter Tur beskikkes som
Aktorer ell. Defensorer for den enkelte Sags Vedk.
Naar Retsplejeloven af 1916 er traadt i Kraft,
vil Hvervet overgaa til Rigsanklageren,
Overanklageren og de til Anklagere og Forsvarere
beskikkede Sagførere. Tidligere kendtes ogsaa
en særlig Søfiskal, der havde at paatale de af
Flaadens Officerer og under Søværnet hørende,
derunder Holmens Mandskab, begaaede Forseelser,
f. som Tillægsord: Statskassen vedrørende.
K. B.
Fiskarius (lat.), Statskassens Skyldner,
Forpagter af Statsindtægter.
fiske (Søv.), at komme uklar af noget, saa
at den frie Passage af vedkommende Genstand
forhindres.
H. E.
Fiske [fi↱sk], Daniel Willard, amer.
Prof. og Bibliograf, f. 11. Novbr 1831 i
Ellisburgh i Staten New York, d. 17. Septbr 1904
i Frankfurt a. M. F. studerede nordiske Sprog
i Kbhvn og Upsala. Da han kom tilbage til New
York 1852, blev han ansat ved
Astor-Biblioteket, hvor han var 7 Aar. 1859—60 var han
Generalsekretær ved det amer. geogr. Selskab.
I disse Aar skrev han en Bog om den første
amer. Skakkongres og udgav sammen med Paul
Morphy det første Skaktidsskrift for Amerika
(American Chess Monthley, 1857—60). 1861—62
var F. Attaché ved de forenede Staters Legation
i Wien under John L. Motley. 1864—66
redigerede han Syracuse Daily Journal og 1867 Hartford
Courant. 1868 blev han Prof. i nordiske Sprog
og Litt. og Tysk ved Cornell Univ. og
Overbibliotekar. Førend han overtog disse Embeder,
rejste han til Ægypten og Palæstina. 1879
foretog han Studierejse til Island. Efter et længere
Ophold i Italien og Ægypten tog F. 1883 Afsked
fra Cornell Univ. og bosatte sig i Firenze, hvor
han siden havde sit Hjem. Han beskæftigede sig
nu meget med bibliografiske Studier, og udgav
bl. a. 3 meget værdifulde Suppl. til Katalogen
over isl. Bøger i British Mus., hvor han dog
kun medtog de isl. Bøger, der var trykte paa
Island 1578—1844, og som han selv ejede, men
ikke fandtes i British Mus. I disse Aar samlede
F. alle Udg. af Dante’s Skr og al Litt. om ham
(omtr. 7000 Bd) og en lgn.
Petrarca-Bogsamling (omtr. 6000 Bd), som han forærede til
Cornell Univ. Da han havde afsluttet disse
Samlinger, opholdt han sig 1899 en længere Tid i
Kbhvn for at kompletere sin isl. Bogsamling,
som det flg. Aar talte omtr. 8000 Bd. Fra den
Tid af indtil sin Død helligede han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
