694 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder)
Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anapa, Handelsby i det russisk-kaukasiske Kuban-Distrikt
- Anapait, et russisk Mineral
- Anaplastik (gr.), d.s.s. plastisk Kirurgi
- Anápo, Anapus, lille Flod paa Sicilien
- Anapæst (gr.), en Versefod
- Anaradjapura, Ruinsted i den nordlige Del af Øen Ceylon
- Anarki (gr.), »Mangel paa Regering«, Lovløshed
- Anarkisme, en politisk-social Teori
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now! Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
c. 45 km SØ. f. Kubans Munding, har en aaben
Red og (1897) 6676 Indb. A. blev anlagt 1781 som
tyrkisk Grænsefæstning mod Russerne. Tre
Gange blev den erobret af Russerne, 1791, 1807
og 1828, to Gange atter tilbagegivet til Tyrkerne,
1792 og 1812, men ved Freden i Adrianopel 1829
blev den endelig afstaaet til Rusland. Under
Krim-Krigen ødelagde Russerne selv dens
(1855). Siden Kaukasus’
Underkastelse 1864 har den tabt enhver strategisk
Betydning, og Fæstningsvoldene er omdannede til
Promenader.
G. Ht.
Anapait, et russisk Mineral, der optræder i
smukke, hvidgrønne, trikline Krystaller;
Sammensætning (Ca,Fe)3(PO4)2, 4H2O
O. B. B.
Anaplastik (gr.), d. s. s. plastisk Kirurgi.
Anapo,Anapus, lille Flod paa Sicilien, der
udmunder i Havnen ved Siracusa og er bekendt
ved, at dens sumpede Bredder har en Vegetation
af meget høje Papyrusplanter.
Anapæst (gr.), en Versefod, der hos de gamle
bestod af to korte Stavelser, efterfulgte af en lang
(⏑⏒—). Den anvendtes fortrinsvis som
Marchrytme (saaledes allerede hos Tyrtaios) og var
derfor staaende i den attiske Tragedie ved
Korets Indtræden ell. Udgang. I Tragedien bruges
A. fortløbende (dog to og to nærmere sammenhørende)
i længere Perioder, der afsluttes med
en saakaldt paroemiacus(⏑⏑—⏑⏑—|⏑⏑—⏒:
anapæstiske Systemer); i Komedien er Tetrametret
(⏑⏑—⏑⏑—|⏑⏑—⏑⏑—|⏑⏑—
⏑⏑—|⏑⏑—⏒) alm. i Parabasen (s. d.). I
Stedet for A. kan indtræde Spondeen (——) og
Daktylen (—⏑⏑), dog med visse
Indskrænkninger. I den danske Verslære forstaas ved A.
en Fod, der bestaar af to ubetonede og en betonet
Stavelse (⏑⏑—). A. forekommer meget alm. i
danske Vers, men sjælden ren, i Reglen
blandet med Jamber. Berømt er dens Anvendelse i
Heiberg’s »En Sjæl efter Døden« i 3. Akt. (Beg.
af Samtalen mellem Sjælen og Mefistofeles); i
fuldstændig Renhed ses den f. Eks. af
Drachmann’s:
Naar den svindende Sol med et bristende Skær af de Roser, der falme, den Flora, som dør, paa sin møjsomme Vandring er Vejgrænsen nær, se, da løfter et stakket Minut den sit Slør.
Blandet med Jamber forekommer den i fl. af
de almindeligste Strofeformer, f. Eks. i Chr.
Winther’s »Ved Toldboden steg en Matros i
Land« (⏑—⏑⏑—⏑⏑—⏑—).
A. B. D.
Anaradjapura, ogsaa kaldet Anaradja og Anuradja, nu Anuraga, storartet
Ruinsted i den nordlige Del af Øen Ceylon, for
Buddhisterne et helligt Sted, Byen skal efter de
Indfødtes (singhalesiske) Kilder være grundet i det
6. Aarh. f. Kr. og i det 5. være blevet Øens
Hovedstad. Senere, da Buddhismen henimod Aar
300 f. Kr. kom til Øen fra Nordindien, blev Byen
et Midtpunkt for Buddhismen, og en værdifuld
Levning af Buddha’s Legeme, en af hans Øjentænder,
overførtes dertil; ligesaa flyttedes et
helligt Figentræ dertil fra Ganges’ Bred. Byen
voksede stadig, og i det 1. Aarh. e. Kr. blev den
omgivet af Mure, der skal have dannet en
Firkant, hvis Side var 26 km. Der opførtes
storartede Bygninger, Templer med kæmpemæssige
Buddha-Figurer, store Terrasser for de hellige
Figentræer o. s. v. Fra det 3. Aarh. e. Kr. gik
Byen dog meget tilbage, navnlig efter at
Kongerne havde forlagt Residensen til Pollanarua.
Imidlertid vedblev den dog at have stor Bet. som
hellig By, og endnu sidst i 12. Aarh. opførtes
der store Bygninger i A. Men da Portugiserne
1505 kom til Øen, var A. forlængst ødelagt i
Bund og Grund, rimeligvis af tamuliske Erobrere
henimod Aar 1300. A. er nu næsten ubeboet; kun
nogle buddhistiske Præster holder Vagt ved et
gl., helligt Figentræ. Ruinerne bestaar af store
Terrasser for de hellige Figentræer, en stor
Firkant af Stensøjler, over 1000, opr. 1600 og 7 store
Dhâgutopa ell. Templer med Buddha-Billeder.
Omegnen er sumpet, bevokset med Siv.
V. S.
Anarki (gr. ἀναρχία, af ἀ, privat, og ἀρχή,
Herredømme), »Mangel paa Regering«, Lovløshed;
anarkisk, i regerings- og lovløs Tilstand;
Anarkister, Tilhængere af A., se
Anarkisme.
Anarkisme, en politisk-social Teori, som
forkynder Anarkiet som sit Maal, og den
Politik og de Handlinger, hvorigennem dette
Maal søges naaet. Anarkiet opfattes af Lærens
Tilhængere som en Samfundstilstand, hvori
Statens Magtfunktion er ophævet, hvori altsaa
Begreberne Magt og Herredømme, Lovtvang og
dermed ogsaa enhver paa Magtens Autoritet
beroende Retsordning er elimineret som
forkastelige, unyttige og lykkefjendtlige. A. betoner
Frihedens Værd og Individualitetens, den Enkeltes
Ret lige over for Samfundets Krav og Statens
Myndighed i alle dennes Udslag. Anarkist er
den, som hylder A.’s Lære og deltager i ell.
slutter sig til dens Bestræbelser. A. gaar først
og fremmest ud paa at fornægte og modarbejde
enhver Samfundsordning, der forudsætter eller
muliggør det ene Menneskes Ret til at herske
over og benytte Magt lige over for et andet
Menneske; den protesterer mod, at et Over- og
Underordningsforhold udtrykkelig ell. stiltiende
tilstedes og bliver bragt i Udøvelse Menneskene
mellem. A. bygger nemlig sin Lære tillige paa
Postulatet om Menneskenes Lighed, — Lighed i
»Ret«, Lighed i Behov og Lighed i Adkomst til
Behovenes Tilfredsstillelse. For saa vidt er A.
en Form af Kommunisme. Men den er ingen
socialistisk Kommunisme. Naar, som ofte sker,
A. opfattes som et Slags særlig vidtgaaende
Socialisme ell. en videre Udvikling af Socialismen,
beror dette paa en Misforstaaelse af begge
Retningers bærende Principper. Rigtigere er, at A.
befinder sig i det skarpest mulige Modsætningsforhold
til Socialismen, baade som social Teori
og politisk Praksis, idet Socialismens Ideal jo
er den stærke Stat, hvis Magt- og Myndighedsomraade
vilde faa en Udvidelse langt ud over,
hvad vi i det nuv. Samfund aner, medens intet
ligger A. fjernere end at tage Sigte paa et
saadant Maal. A. underkender nemlig Statens Ret
til at eksistere. Staten er Menneskehedens store,
utilgivelige Vildfarelse; Staten er det overvældende,
alt overskyggende Onde, som i sit Skød
rummer alle andre Onder; derfor maa den og
det Samfund, som betjener sig af den som
Organ, bekriges, besejres, afskaffes, tilintetgøres.
Ud fra dette Synspunkt fordømmer A.
