iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.

Sociolingvistik. Et eksempel på en variationsanalyse er denne graf, der viser, hvordan udtalen af kort a blandt indbyggerne i Nyboder i København varierer med social klasse og stilart. Udskrifter af 31 interview blev først opdelt i afslappet og formel stil. Derefter noterede forskerne a'ets udtale i ord af typen kam og kaffe. Det dybe a, som man i skriften kan antyde med et efterstillet -r som i karfe, får tallet 5, mens det a, der bruges i fx Hanne, får tallet 3. Grafen viser, at det dybe a i begge stilarter er karakteristisk for arbejderklassen. Resultatet stemmer med, at det dybe a traditionelt forbindes netop med københavnsk arbejderklasse. Kilde: Gregersen og Pedersen (eds.): The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics.

Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller.

Licens: Begrænset anvendelse

Sociolingvistik er den gren af sprogvidenskaben, der undersøger samspillet mellem sprog og samfund. Sociolingvistikken fungerer som en korrektion af den skriftsprogsbaserede sprogforskning, idet den belyser, hvordan mennesker faktisk taler, og ikke, hvordan man tror, de taler.

Der skelnes mellem makrosociolingvistik, også kaldet sprogsociologi, og mikrosociolingvistik, også kaldet variationslingvistik. Forskellen er, at man i den første lader samfundet være udgangspunktet og studerer de mange forskellige sprogs rolle i det, mens man i den sidste lader samfundet være repræsenteret af en nøje udvalgt gruppe sprogbrugere. De tilhører bestemte sociale grupperinger, og deres sprogbrug er bestemt heraf. Man arbejder med grupperingerne køn, både biologisk og socialt defineret, klasse og alder. I USA tilføjes normalt etnicitet, og det vil man også skulle gøre i Europa i fremtiden. Se også kønssprog.

Historie og retninger

Som sådan er betegnelsen sociolingvistik absurd; sprog er nødvendigvis et socialt fænomen. Når den alligevel eksisterer og passer til en særlig sprogvidenskab, skyldes det en særudvikling i amerikansk sprogforskning.

Fra begyndelsen af 1900-tallet havde den amerikanske sprogforskning den opgave at dokumentere de amerikanske indianersprog, inden de kulturer, der bar dem, var forsvundet. Det gav gode vilkår for en sprogvidenskab, der baserede sig på undersøgelser af talt sprog. I 1960'erne blev denne beskrivende sprogvidenskab afløst af transformationsgrammatikken (se generativ grammatik), der ikke interesserer sig for talt dagligdags sprogbrug, men har som mål at beskrive den abstrakte evne til at producere alle de sætninger, der følger et bestemt sprogs regler. Skellet mellem, hvad der hører til et givet sprog, og hvad der er ugrammatisk på sproget, er afgørende.

I takt med at denne form for sprogvidenskab kom til at dominere, blev sprogets mellemmenneskelige side forsømt, og det var baggrunden for, at der i slutningen af 1960'erne opstod en storbyernes dialektforskning under navnet sociolingvistik. Siden har man udvidet betegnelsen til at gælde alle former for sprogvidenskab, som studerer sprogets samfundsmæssige funktion og indlejring.

Den amerikanske sociolingvistik har haft sin styrke i mikrosociolingvistikken, hvis ubestridt største navn er William Labov, der grundlagde studiet af især fonetisk variation med sin disputats om variationen i New York fra 1966. Siden har han raffineret sine metoder, så de efterhånden omfatter sofistikerede instrumentalfonetiske målinger af enkeltindividers udtale. Hans mål er at forny studiet af sprogforandringer, og han føler sig mere i slægt med den historiske sprogforskning fra 1800-tallet end med de efter hans mening verdensfjerne almenlingvister, som aldrig undersøger, hvordan folk faktisk taler.

I Europa har sociolingvistikken en anden historie, idet den britiske uddannelsessociolog B. Bernstein fra slutningen af 1950'erne opbyggede en teori om sammenhængen mellem sprog og social reproduktion, dvs. hvordan klassesamfundet i hver generation bliver retableret først og fremmest gennem uddannelsessystemet. Sprogets rolle afspejles i de såkaldte koder, som igen er afledt af forskellige opdragelsesmønstre. Kodeteorien kom dog aldrig til at danne basis for en egentlig empirisk sociolingvistik.

I takt med at den formelle amerikanske sprogvidenskab er blevet eksporteret til Europa, er variationslingvistikken også her blevet et alternativ. I Danmark har sociolingvistikken kunnet bygge på en stærk dialektforskning. Den internationale sociolingvistik er omkring 2000 en udpræget empirisk videnskab; der er mange undersøgelser, men kun sparsomt med teori, der kan forklare, hvorfor undersøgelserne giver bestemte, ofte meget ens resultater.

Læs mere i Lex

lingvistik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sprogvidenskabelige overbegreber

Peter Harder

Professor emeritus, dr.phil., Københavns Universitet