Vasaloppet

Vasaløbets rødder kan spores til 1521, hvor den senere svenske konge Gustav Ericsson Vasa flygtede fra den danske konge Christian II. Efter Blodbadet i Stockholm, hvor Christian II havde halshugget størstedelen af den svenske adel, forsøgte den unge adelsmand Gustav Ericsson Vasa i byen Mora at samle byens borgere til en opstand mod den danske konge.

Det lykkedes ikke i første omgang, og derfor besluttede den unge Vasa at flygte mod vest i retning mod Norge (den modsatte løbsretning af nutidens Vasaløb!). Moras indbyggere ombestemte sig imidlertid kort efter, og overleveringen beskriver, hvordan byen besluttede sig for at sende de to bedste skiløbere efter Gustav Ericsson Vasa. De to skiløbere indhentede Gustav Vasa 90 kilometer senere ved byen Sälen. Her blev han overtalt til at vende om og lede den efterfølgende opstand mod det danske overherredømme.

Den lange skitur gennem Dalarna blev senere til en svensk nationalfortælling om den nationale frihedskamp mod Danmark. Og det var denne historie, der i 1921 inspirerede den lokale journalist og redaktør for Vestmanlands Läns Tidning, Anders Pers, til at skrive en længere artikel om flugten.

Anders Pers var selv en meget stærk fortaler for moderne folkeoplysning, og han var desuden politisk engageret og meget interesseret i at fremme sundhed og motion blandt den svenske almene befolkning. Hans drøm var at skabe en begivenhed, der både kunne fejre Gustav Vasas bedrift, blive et nationalt samlingspunkt for alle svenskere på tværs af forskellige samfundslag og samtidig gerne fremme interessen for langrend.

Siden det første løb blev afviklet i marts 1922 med 119 deltagere til start, har Vasaløbet udviklet sig fra at være en lokal og regional svensk ski-begivenhed til at blive et af verdens største og mest prestigefyldte langrendsløb i dag. Åbningen af salget af startnumre til det kommende års løb er en begivenhed i sig selv, og der er stor rift om et af de begrænsede antal startnumre. De senere år har der været udsolgt indenfor ganske få minutter.

Løbet tiltrækker også et stort antal udenlandske skiløbere. Naturligt nok er Sverige den største deltagernation efterfulgt af Norge. Men også Danmark har i mange år været storleverandør af deltagere. Faktisk er Danmark oftest 3.-største nation målt på antallet af deltagere i tæt konkurrence med Finland.

• 1521: Gustav Vasa flygtede på ski fra Mora til Sälen og skaber på den måde den historiske baggrund for Vasaløbet.
• 1922: Det første Vasaløb afholdes den 19. marts.
• 1923: Margit Nordin (lokal idrætslærer og fysioterapeut, f. 1897) bliver den første kvinde, der gennemfører Vasaløbet. Efterfølgende besluttede det svenske skiforbund, at kvinder ikke måtte deltage i konkurrencer på distancer længere 10 kilometer.
• 1932 og 1934: Løbet aflyst på grund af mangel på sne. Snemangel står som den officielle årsag i 1934. Men en anden meget vigtig årsag til aflysningen var, at der samtidig blev arrangeret et andet stort skiløb i Sollefteå, og at der derfor ikke var særligt mange tilmeldte til Vasaløbet.
• 1954: Pekka Kuvaja fra Finland bliver den første ikke-svenske vinder af Vasaloppet.
• 1958: Ekströms blåbærsuppe bliver en traditionel del af Vasaløbet og har været et fast tilbagevendende kendetegn ved forplejningen ved løbet lige siden. Alle bærrene bliver plukket i lokalområdet i Dalarna i løbet af sommeren.
• 1961: Starten flyttes fra Olnispagården i Sälen til sletten ved Berga by.
• 1971: Ole Ellefsæter vinder den første norske sejr i Vasaloppet.
• 1977: Den svenske Carl XVI Gustaf gennemfører Vasaløbet for første gang af i alt tre (de to øvrige gange var i 1987 og 1997, begge gange Öppet Spår)
• 1978: En kvinde forklædt som mand gennemfører Vasaløbet, hvilket igen sætter gang i den lurende debat om kvinders deltagelse i motionsløbet. Hun bliver ’afsløret’, da hun bliver interviewet undervejs af svensk tv.
• 1981: Kvinder får officielt tilladelse til at deltage i Vasaløbet.
• 1990: Vasaløbet aflyses på grund af mangel på sne.
• 2000: Rasmus Frøslev Jensen (Københavns Skiklub) opnår den bedste danske placering i Vasaløbet ved at blive nr. 19.
• 2012: Kronprins Frederik af Danmark deltager for første gang i Vasaløbet.
• 2022: Vasaløbet fejrer 100-årsjubilæum.

Vasaløbets vinteruge byder på en lang række af forskellige langrendsløb for alle niveauer. Fælles for løbene er, at de finder sted på enten hele eller dele af samme strækning af Vasaløbet. Alle har dog samme mål i Mora. Vinterugen indeholder blandt andet:

• Tjejvasan: Et 30 km langt løb udelukkende for kvinder, der er blevet et populært alternativ til Vasaloppet. Det afvikles weekenden før det officielle Vasaløb.
• Öppet Spår: Samme 90 kilometer som selve Vasaloppet. Finder traditionelt sted søndagen og mandagen i ugen før hovedløbet. Er åbent for alle uanset niveau. Modsat Vasaloppets samlede start starter man forskudt i Öppet Spår. Findes både i en 30- og en 45-kilometersudgave.
• HalvVasan: De sidste 45 kilometer af distancen.
• Kortvasan: Nu også kendt som ’Vasaloppet 30’. Et 30 kilometer langt løb med start i Oxberg. Løbet er velegnet for både børn og voksne, der ønsker en kortere distance.
• StafetVasan: Stafetløb for 5-mandshold, der dækker hele 90-kilometerstrækningen. Blev løbet for første gang i 2003.
• Ungdomsvasan: 9 eller 19 kilometer løb for børn og unge i forskellige aldersklasser. Blev løbet første gang i 2008. Målet er at give de yngste skiløbere muligheden for at opleve Vasaloppets stemning.
• NatVasan: Er den fulde distance på de 90 kilometer – bare om natten. Man løber i 2-mandshold med pandelamper, og antallet af steder med forplejning er skåret ned til et minimum. Modsat Vasaløbet, hvor man skal løbe den klassiske teknik, er NatVasan i skøjteteknikken. Første version af løbet blev gennemført i 2017.

Tilsvarende findes der også en sommeruge for cykling og en sommeruge for løb.

• skisport
• Sverige
• Gustav Vasa
• sport i Sverige