Stenløse Kirke (Odense Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode i årene 1120-1130. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Stenløse er den ældste del af kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure samt apsissen har haft små romanske vinduer, som endnu i romansk tid er muret om med teglsten. Apsissen har haft tre vinduer, hvoraf det midterste blev genåbnet i 2014.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode fra midten af 1400-tallet og frem mod Reformationen i 1536 udførte man diverse arbejder i kirken.

Først blev skibets vestende delvist muret om, så blev koret overhvælvet og korbuen omdannet, hvorefter tårnet kom til i vest. Dernæst blev skibet overhvælvet, hvorefter apsissen blev skilt fra koret med en mur, og endelig tilføjede man våbenhuset ved skibets sydside.

Efter at korhvælvet og apsisbuen blev ommuret, men før korets kalkmalerier var udført omkring 1525, blev apsissen skilt fra koret med en mur. Den var formentlig opført i bindingsværk eller træ. Udhuggede spor til murens fastgørelse i apsisbuen ses fortsat, men alle andre spor er forsvundet. Muren har sikkert været opført for at omdanne apsis til sakristi (præsteværelse), som det er sket mange andre steder i senmiddelalderen. Hvornår lukkemuren blev nedtaget vides ikke, men den stod sandsynligvis endnu, da en præstedør blev brudt i apsissens sydside.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. Korbuen har i katolsk tid været flankeret af to sidealtre.

I apsissen er der bevaret et halvkuppelhvælv, som formentligt er samtidigt med ommuringen af vinduerne i den romanske periode.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har på siden et relief af slyngede bladranker.

Fra den sene middelalder er der bevaret en rigt udsmykket jernbunden dør fra 1489. Den er med vandrette jernbånd med liljeformede ender inddelt i seks rækker med en latinsk tekst, der kan oversættes til, ”I det Herrens år 1489, hellige Clemens, bed for mig”. Det henviser formentlig til kirkens middelalderlige værnehelgen, Sankt Clemens.

Prædikestolen fra 1584 er udført i renæssancen. Den består af en kurv med fire fag, hvoraf det ene fungerer som dør. I de resterende fag har den arkader med relieffer af våbenskjolde og et med bladornamenter. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

Døren har en indskrift på latin, der kan oversættes til, ”Otto Brockenhuus og hans ædle hustru Catharina, der er et strålende medlem af slægten Venstermand, opsatte for Kristi hellige tjenere denne prædikestol, hvorfra den levende Guds rette lærdomme skal lyde, 1584”.

Alterbordet fra 2015 er udført af sort granit efter tegning af Kirsten Lockenwitz. Herover har samme kunstner udført et krucifiks af forgyldt aluminium med Kristi legeme i plexiglas og metal.