Paul-Henri Thiry d’Holbach

I Système de la nature ser d'Holbach mennesket som en del af naturen, der konstant søger efter lykkefølelsen, men bliver forhindret i at opnå den af kirken og statsmagten. Han mente, at uvidenhed om naturens indretning var årsagen til idéen om en guddom, og at magthavere og præsteskab udnyttede denne uvidenhed til at undertrykke menneskene. Politisk var han reformist og tilhænger af en oplyst og rationel styreform.

I sit hjem i Paris drev han en salon, som samlede oplysningsfolk til diskussioner og idéudveksling. Denis Diderot og Friedrich Melchior Grimm var tætte venner, og førende encyklopædister og intellektuelle som Claude Adrien Helvétius, Jean-Jaques Rousseau og Jean-François Marmontel var blandt salonens gæster. Diderot fik ham til at skrive artikler til Den Store Franske Encyklopædi (L’Encyclopédie). Man ved, at han skrev mere end firehundrede artikler, men mener, at der kan være over tusinde. De var inden for emnerne: metallurgi, mineralogi, kemi og geologi.

Han har sat sig spor inden for forskellige felter og var på mange områder mere radikal end sine samtidige.

D’Holbach skrev meget kontroversielle bøger og beskyttede sig ved at skrive anonymt eller under pseudonym. Han fik sine manuskripter kopieret af en anden, så hans skrift ikke kunne genkendes. Herefter brændte han det originale manuskript. Afskriften blev så sendt til tryk i Amsterdam eller London, og han brugte loyale rejsende til at få de trykte værker retur til Paris. Det betød, at bøgerne var sjældne og dyre, og at han ikke altid selv fik et eksemplar.

Det var først efter hans død, at det viste sig, at han var forfatter til fjorten kontroversielle bøger. Blandt disse tæller følgende:

• Den første ateistiske bog, som var Le Christianisme dévoilé (Den afslørede kristendom) fra 1766.
• Den blev i 1770 fulgt af hovedværket Système de la nature.
• Herefter udkom Les Bon sens (Den gode dømmekraft) og La Morale de la nature (Naturens moral), alle skrifter om ateisme til et bredere publikum.
• La Politique naturelle (Den naturlige politik) fra 1773 udkom i forlængelse af Ludvig 15.s kontroverser med parlamentet i Paris i begyndelsen af 1770'erne. Den var særdeles farlig, fordi han her sagde, at oprør er risikofyldt og voldeligt, men at det kan være nødvendigt for at sikre frihed under en tyrannisk konge.

Hans moralopfattelse var rationalistisk, materialistisk og eudaimonistisk. Han mente, at moral og religion er uafhængige, og at mennesket altid søger følelsen af lykke. Ifølge ham kunne man observere, at alle mennesker ønsker at bevare livet og opnå lykke. Derfor er de tre grundlæggende regler, der styrer adfærden, bevarelsen af frihed, ejendom og sikkerhed. Menneskene skal være frie i deres valg, så længe de ikke skader andre.

Adelens og gejstlighedens privilegier og det absolutistiske monarki anså han derfor for direkte angreb på menneskets naturlige rettigheder, og derfor i strid med al rimelig moral.

Han anså, som andre oplysningsfolk, uddannelse for at være vigtig. Det skulle være en uddannelse baseret på videnskab og fornuft uden kirken kontrol. Det var en del af en politisk kamp, og i det lys skal man også se hans mange artikler til l'Encyclopédie.

Spørgsmålet om kvinders rolle var ikke centralt for ham, men hans vision om en naturlig moral, som forbyder at skade andre og tillader alle at søge lykken, fik ham til at kritisere kvindens stilling i samtiden.

Han mente, at kvinder blev undertrykt, og at til trods for en tilsyneladende respekt fra mændenes side, var der reelt tale om foragt, fordi de nægtedes frihed og uddannelse.

Han var imod arrangerede ægteskaber. Samtidig gik han ind for den dydige familie, der lever i troskab og gensidig hjælp. Men med sit forsvar for uddannelse og valgfrihed for kvinder var han langt forud for andre i sin tid.

I følge d'Holbach skulle det politiske og juridiske system være oversættelsen af det moralske system, så det havde til opgave at bevare menneskenes grundlæggende rettigheder. Den kollektiv moral var baseret på individuelle behov, og det politiske system skulle oversætte denne moral til lovgivning, jura og institutioner.

Han var, sammenlignet med andre oplysningsfilosoffer, meget radikal på en række områder, men han var ikke republikaner. Han fortrak et system, inspireret af Montesquieu, med magten delt mellem den enevældige hersker og repræsentanter valgt blandt borgerne. Alligevel gik han ikke ind for den engelske model, fordi han efter et ophold i England i 1765 havde oplevet svaghederne: salg af parlamentsembeder, så parlamentet ikke repræsenterede folket, og et aristokrati og en gejstlighed, der støttede kongen. Han så det som en illusion af frihed.

Paul-Henri Thiry d'Holbach blev født i en ikke specielt velhavende familie i Rheinland-Pfalz. Man kender ikke hans fars erhverv, men man ved, at han var analfabet og underskrev sig med et kors.

Hans morfar var skatteopkræver, og selv om det var et beskedent embede, lagde det alligevel grunden til den gode økonomiske skæbne hans eneste søn, François-Adam Holbach, fik. Han tjente en formue, der gjorde, at han kunne købe en stilling i den franske konges tjeneste og få titel af baron.

Da Paul-Henri var syv år, adopterede onklen ham for at kunne videregive sin nyerhvervede titel og formue. Tidligere havde denne første baron d’Holbach allerede adopteret Paul-Henris søster. Han giftede hende bort til Nicolas Daine, en protegé af en fransk minister.

I 1744 indskrev onklen ham på det juridiske fakultet ved Universitetet i Leiden. Efter endt uddannelse tog han til Paris og boede hos ægteparret Daine og hos sin onkel. Han blev beskikket som advokat i Parlamentet i Paris, men praktiserede ikke.

For at styrke familiebåndene arrangerede baronen et ægteskab mellem Paul-Henri og hans kusine, Daine-parrets ene datter. Han gav de unge nogle af sine jorder med den forpligtelse, at Paul-Henri tog onklens navn og adelsmærke. Den unge baron d'Holbach var nu 27 år gammel, og han begyndte at invitere venner til middage, hvor alle emner inden for filosofi, kunst, religion, litteratur og politik blev diskuteret. Disse middage blev kendt som d'Holbachs saloner.

I 1753 døde den første baron d’Holbach, og han havde testamenteret sin ejendom og formue ligeligt til sin nevø og sin niece. Året efter mistede Paul-Henri sin 25-årige kone, og i 1756 giftede han sig med sin afdøde hustrus søster. De fik en søn og to døtre. Han havde en søn fra sit første ægteskab.

Han døde i Paris, kort før Den Franske Revolution.

• oplysningstiden
• ateisme
• materialisme
• naturret