Det Mosaiske Troessamfund

Det Mosaiske Troessamfund er den jødiske menighed i Danmark. Jøder var blevet inviteret til Danmark i 1600-tallet under Christian 4. og Frederik 3., men Det Mosaiske Troessamfund blev først grundlagt den 16. december 1684, da to københavnske jøder fik tilladelse til at holde gudstjeneste i deres hjem. Den kongelige anordning den 29. marts 1814 gav praktisk talt jøderne i Danmark ligeberettigelse. I 1936 fik menigheden en demokratisk forfatning.

Der har været jødiske menigheder i mange danske byer, men den eneste bevarede synagogebygning i Danmark i dag ligger i Krystalgade i København. Synagogen blev opført 1830-1833 efter tegninger af arkitekten G.F. Hetsch, og den afløste en synagoge i Læderstræde, der brændte ved bybranden i 1795.

De første jøder i Danmark kom især fra det nordlige Tyskland, mens andre havde rødder i Holland. De hollandske jøder hørte til den sefardiske tradition, de tyske fulgte den ashkenaziske ritus. Det blev sidstnævnte, der efterhånden kom til at dominere i Danmark.

Det Mosaiske Troessamfund er en såkaldt enhedsmenighed, der omfatter jøder af meget forskellig observans, men følger en tolerant ortodoks praksis. Forsøg på at indføre de reformerte skikke er slået fejl.

Troessamfundet er at betragte som en paraplyorganisation med synagoge, skole, børnehaver, plejehjem, ældreboliger, begravelsespladser og et stort antal selvstændige foreninger og organisationer. I 2014 var der ca. 2400 medlemmer.