iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://lex.dk/Alan_M._Turing
Alan M. Turing - Britisk matematiker og logiker - Lex

Faktaboks

Alan M. Turing

Alan Mathison Turing

Alan Turing

Født
23. juni 1912
Død
7. juni 1954

Alan M. Turing. Anvendelser af matematik kan vise sig i uventede retninger. Fx spiller talteori en stor rolle inden for kryptologien. Her ses kodemaskinen ENIGMA, der blev anvendt af den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig. Den britiske regerings kodecenter i Bletchley Park, hvor bl.a. skakspillere og matematikere var ansat, fik til opgave at bryde koden. Matematikeren Alan Turing spillede en afgørende rolle i den logiske analyse af ENIGMAs virkemåde og for udviklingen af en maskine, der ved at gennemprøve et begrænset antal muligheder kunne afkode beskederne.

.

Alan M. Turing fotograferet, da han blev valgt til fellow i Royal Society i 1951.

.

Alan Turing var en britisk matematiker, logiker og filosof, som har givet vigtige bidrag til datalogiens grundlag; uddannet ved Cambridge University, hvor han fra 1934 var fellow. Han studerede 1936-38 hos Alonzo Church på Princeton University, hvor han 1938 blev ph.d. Under 2. Verdenskrig arbejdede han ved den britiske regerings kodecenter i Bletchley Park; efter krigen var han bl.a. tilknyttet Manchester University.

Turingmaskinen

Turing beskæftigede sig fra midten af 1930'erne med de problemer, der var opstået i kølvandet på Gödels sætning om formelle systemers ufuldstændighed. Turing undersøgte, om der kunne findes en formel mekanisk procedure (en algoritme), der kunne bruges til at afgøre, om en given sætning var bevisbar eller ej. I artiklen "On Computable Numbers, with an Application to the Entscheidungsproblem" (1936) viste han, at dette ikke var muligt.

I den forbindelse præciserede han vha. begrebet Turingmaskine, hvad man måtte mene med, at et problem var beregneligt vha. en formel eller mekanisk procedure (se beregnelighed), og sammen med Church fremsatte han Church-Turings tese om klassen af beregnelige problemer. Turing viste også, at der fandtes en universel Turingmaskine, dvs. en maskine, der kunne bringes til at løse alle problemer, som overhovedet var beregnelige; dette var den første teoretiske formulering af begrebet en programmerbar computer. Under 2. Verdenskrig bidrog Turing til at bryde de tyske Enigma-koder og til udvikling af elektroniske computere.

Turing-testen

Efter krigen fortsatte han arbejdet med computere. I 1950 fremsatte han i artiklen "Computing Machinery and Intelligence" et berømt kriterium for, hvornår computere måtte siges at være intelligente eller besidde evnen til at tænke: Hvis en maskines svar i en samtale ikke på nogen måde kunne skelnes fra et menneskes, ville man efter Turings mening være nødt til at tillægge den intelligens.

Den ville så have bestået den såkaldte Turing-test. Ingen computere har været blot i nærheden af at bestå testen, og testens betydning er fortsat omdiskuteret (se også kunstig intelligens). Turing arbejdede desuden med at formulere en matematisk teori om biologisk formdannelse og udvikling.

Alan Turing arresteres for homoseksualitet

Efter 2. Verdenskrig var Turing fortsat tilknyttet efterretningstjenestens kryptologiafdeling, men i 1952 blev han arresteret for homoseksualitet og idømt hormonbehandling, hvorefter han mistede sin sikkerhedsgodkendelse.

Han døde af cyanidforgiftning, formentlig ved selvmord.

Turings liv har bl.a. inspireret til skuespillet Breaking the Code (1986, tv-udgave 1996), hvor Derek Jacobi spillede hovedrollen.

I forbindelse med rehabiliteringen af Alan Turing blev han i 2012 mindet med et frimærke i serien “Britons of Distinction”.

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

Det bør måske tilføjes at Allan Turing er blevet mindet med et frimærke “Britons of Distinction”. I alt kun 10 personer. Frimærket viser et billede af Turings Bombe, som den “maskine” blev kaldt, der var med til at bryde de tyske Enigma koder under krigen mod Tyskland. Der blev iøvrigt bygget omkring 200 af disse “maskiner”, som var i brug ved krigens slutning i 1945.
Frimærkerne er blevet udgivet i 2012.
Han her som en > Brilliant and eccentric theoretical mathematician and computing pioneer<

skrev Jacob Mollerup

Tak for forslaget - det er nu indarbejdet. Mvh redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig