Hjem

Nyheder

Illustration: Udvikling i energiforbrug 1.-3. kvartal 2024 sammenlignet med 1.-3. kvartal 2023.
22. november 2024
Danmarks samlede faktiske energiforbrug i de første ni måneder af 2024 var lidt lavere end i samme periode af 2023. Men bag det lille fald i det samlede energiforbrug ligger større forskydninger. Det viser Energistyrelsens energistatistik, hvor man bl.a. kan læse, at forbruget af kul og olie bliver mindre, mens forbruget af vedvarende energi og elektricitet stiger.
Billede: Colourbox.
20. november 2024
Går du med tanker om at få en varmepumpe, isolere eller skifte dine gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter? Selvom renoveringsplanerne ikke er nået længere end til tegnebrættet, kan du med fordel søge tilskud fra Energistyrelsens puljer – du har nemlig 2 år til at færdiggøre dit projekt, når ansøgningen er godkendt.
13. november 2024
Som verdens største CO2-udleder spiller Kina en afgørende rolle i at få nedbragt de globale udledninger. Landets massive udbygning af sol og vind er den rette vej at gå, men energieffektivitet og markedsmekanismer skal forbedres, hvis målet om CO2-neutralitet skal nås. Det viser en ny kinesisk rapport, som danske eksperter har bidraget væsentligt til, og som bruges aktivt i udviklingen af kinesisk energipolitik.
11. november 2024
Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i et område ved Thorning.
1. november 2024
Petrogas Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limited (Petrogas) og Danoil Exploration A/S (Danoil) overtager det fulde ejerskab af to eksisterende tilladelser til olie- og gasefterforskning og -indvinding i Nordsøen. Det sker, efter de hidtidige medejere, Dana Petroleum Netherlands B.V. og Nordsøfonden, har valgt at trække sig ud. Det har Energistyrelsen godkendt i henhold til undergrundsloven.