minksagen

Den 4. november 2020 bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde regeringens beslutning om, at alle danske mink skulle aflives under hensyn til folkesundheden. Aflivningen skulle være tilendebragt senest den 16. november 2020. For at fremme aflivningen meddelte statsministeren, at minkavlerne ville få en såkaldt tempobonus, hvis de medvirkede til hurtig gennemførelse af processen.

Det blev også oplyst, at det var politiet, der skulle stå for koordinationen af processen. I den sammenhæng tog politiet telefonisk kontakt til minkavlerne, hvor det oplyste dem om beslutningen og om behovet for, at operationen gik hurtigt. Opkaldene til minkavlerne blev foretaget af betjente under uddannelse. Til støtte for samtalerne med avlerne fik kadetterne udleveret et såkaldt action card, der fungerede som manuskript. Teksten opfordrede avlerne til at medvirke ved aflivningen af deres besætninger, og et af spørgsmålene var, om de var villige hertil. Hvis de svarede ja hertil, var samtalen afsluttet. Svarede de nej, var politifolkene instrueret i at beklage den manglende vilje til samarbejde, hvorpå de skulle oplyse avlerne om, at myndighederne i så fald selv ville iværksætte aflivningen.

De beslutninger, som blev bekendtgjort på pressemødet, blev umiddelbart efter også bekendtgjort i en mere udførlig form, dels i en pressemeddelelse og dels i et brev fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne. Rigspolitiets action card var på samme måde en præciserende opfølgning på pressemødet.

Beslutningen om midlertidig nedlukning af minkerhvervet gjaldt til udgangen af 2021. Den blev siden udvidet til og med 2022. I efteråret 2022 blev det besluttet igen at tillade minkavl fra januar 2023. Samtidig blev reguleringen af branchen strammet.

Minksagen har et forspil, som går tilbage til juni 2020. På dette tidspunkt var der konstateret COVID-19 i en række nordjyske besætninger, og der blev truffet foranstaltninger til at inddæmme smitten. Igen i september 2020 tog smitten til, hvad der udløste ny og intensiveret opmærksomhed fra både sundheds- og veterinærmyndighedernes side.

Den 1. oktober var status, at der var konstateret coronasmitte i 41 minkbesætninger i Nordjylland, ligesom der var mistanke om smitte i yderligere 20 danske minkbesætninger. Regeringen besluttede derfor inden for gældende regler, at de pågældende besætninger skulle slås ned med efterfølgende kompensation til ejerne. Der var lovhjemmel til aflivning af smittede mink og mink inden for en sikkerhedszone på 7,8 km fra en smittet besætning.

Sagen rykkede også op på den politiske dagsorden og blev bl.a. behandlet på møder i regeringens nyligt nedsatte coronaudvalg med sundhedsministeren som formand – samt i regeringens økonomiudvalg, der har finansministeren som formand.

Der var i efteråret 2020 såvel i myndigheds- som i regeringsregi i første række enighed om, at situationen krævede handling, men også om, at det var tilstrækkeligt at sætte ind lokalt. I den sammenhæng blev der oprettet særlige smittezoner omkring smittede minkfarme. Beslutningerne blev truffet efter inddragelse af sundheds- og veterinærfaglig sagkundskab fra det veterinære konsortium (DK-VET) bestående af forskere fra Københavns Universitet og Statens Seruminstitut. De var enige om, at den tiltagende smitte udgjorde en sundhedsrisiko, men de vurderede også samstemmigt, at de trufne foranstaltninger foreløbig slog til. Det var vurderingen frem til udgangen af oktober 2020.

I det lange forspil blev der flere gange gjort opmærksom på de juridiske problemer, som knyttede sig til indgreb over for minkavlerne udenfor de udpegede smittezoner. Tilsvarende var der også opmærksomhed omkring de udgiftsmæssige og bevillingsmæssige problemer, som et indgreb kunne udløse for statskassen. Det var i denne sammenhæng, at en embedsmand i Miljø- og Fødevareministeriet fostrede idéen om en tempobonus.

Regeringens koordinationsudvalg traf om aftenen den 3. november beslutningerne om aflivning af alle mink og om tempobonus. Selv om deltagerkredsen på både minister- og embedsmandsside var domineret af gengangere fra perioden forud for den 2. november 2020, fandt ingen af dem anledning til at tage problemstillingen om lovgrundlaget op på ny. Ligeledes udarbejdede Rigspolitiet action cards og indledte i regi af Den Nationale Operative Stab (NOST) aflivningsaktionen, selv om kortenes indhold ikke var lovlige, og selv om man savnede hjemmel til aflivninger uden for smittezonerne.

Beslutningerne var meget vidtgående og indgribende. Der opstod umiddelbart efter pressemødet i embedsværket en diskussion om det retlige grundlag for dem. Regeringen måtte i den sammenhæng søndag d. 8. november 2020 erkende, at beslutningen om aflivning af alle mink udenfor smittezonerne savnede lovhjemmel. Ligeledes blev det klart, at tilsagnet om en tempobonus til avlere, der medvirkede til hurtig aflivning af deres besætninger, savnede bevillingsmæssig hjemmel. Tilsvarende blev opmærksomheden rettet mod indholdet af de action cards, som politiet benyttede i deres kontakt med minkavlerne.

Denne debat og disse usikkerheder havde to konsekvenser. For det første måtte regeringen efterfølgende søge lov- og bevillingsmæssig hjemmel til indgrebene. Derfor fremsatte miljø- og fødevareministeren den 16. november 2020 (offentliggjort den 10. november) et forslag til lov om aflivning af alle mink og midlertidigt forbud mod hold af mink. Lovforslaget (L 77) indeholdt også hjemmel til udbetaling af en bonus til de minkavlere, som medvirkede til aflivningen af deres dyr. Efter et forlig mellem regeringen og dens støttepartier (Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten) samt Alternativet den 16. december 2020 vedtog Folketinget lovforslaget den 21. december 2020. De borgerlige partier stemte imod.

For det andet udløste de ulovlige beslutninger en debat om hændelsesforløbet forud for regeringens beslutning. Opmærksomheden var rettet mod, hvordan og på hvilket grundlag beslutningen var blevet truffet. Heri lå også en stærk interesse i at få afdækket, hvem der havde ansvaret for de ulovlige beslutninger. Fra og med den 11. november 2020 foregik derfor i Folketinget forhandlinger om formen for og indholdet af en undersøgelse heraf. Disse overvejelser blev endeligt afsluttet, da Folketinget den 23. april 2021 besluttede at nedsætte Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink (Minkkommissionen). Kommissionen fik ”til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives.”

Minkkommissionen skulle i henhold til kommissoriet ikke foretage hensigtsmæssighedsvurderinger. Dens beretning behandler således hverken det sundheds- og veterinærfaglige grundlag for beslutningerne eller de økonomiske konsekvenser af indgrebet over for minkavlerne. Opgaven var alene at vurdere de retlige forhold, herunder om der var grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende.

Kommissionen afgav sin beretning den 30. juni 2022.

Bekendtgørelsen af regeringens beslutning om aflivning af alle danske minkbesætninger fulgte op på en beslutning, der var truffet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020. Mødet blev afholdt virtuelt pga. COVID-19-restriktionerne. Udvalget, der har statsministeren som forkvinde, traf beslutningen efter et hektisk forløb.

Den 2. november 2020 havde miljø- og fødevareministeren sammen med embedsmænd fra ministeriet samt Fødevarestyrelsen holdt møder med Kopenhagen Fur og minkavlernes forening. Kåre Mølbak, der var faglig direktør på Statens Seruminstitut, havde på mødet oplyst, at instituttet i laboratorieforsøg havde fundet en ny virusvariant, som ikke alene kunne overføre smitte fra mink til mennesker, men som også risikerede at nedsætte effekten af vacciner mod COVID-19. Vaccinerne var på dette tidspunkt under udvikling, men endnu ikke godkendt til brug. Ifølge et mødereferat udtalte Mølbak, at hvis ikke myndighederne tog situationen alvorligt, var der ”i et worst-case scenario risiko for at skabe et nyt Wuhan.” Hverken Sundhedsministeriet eller Miljø- og Fødevareministeriet var forinden gjort bekendt med denne oplysning og vurdering.

Da oplysningen når ministerierne og deres ministre, inkl. statsministeren og Statsministeriet, bliver det for det første besluttet at bestille en risikovurdering hos Statens Seruminstitut, for det andet at indkalde regeringens koordinationsudvalg til møde den 3. november om aftenen og for det tredje at henlægge den praktiske samordning af forberedelsen af mødet til Justitsministeriet i stedet for til Miljø- og Fødevareministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet var ellers ressortministerium på husdyrbrugsområdet.

I løbet af den 3. november 2020 udspinder der sig et hektisk forløb, som involverer en række ministerier og myndigheder samt de respektive ministre. Det er Statsministeriet, Justitsministeriet med Rigspolitichefen og Den nationale operative Stab (NOST), Miljø- og Fødevareministeriet med Fødevarestyrelsen, Sundhedsministeriet med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, Erhvervsministeriet samt Finansministeriet.

Der bliver under Justitsministeriets samordning udarbejdet en sag til forelæggelse for koordinationsudvalget. Sagen indeholder bidrag fra de nævnte ministerier og deres myndigheder og munder ud i en indstilling med to handlingsmuligheder i form af enten en dvaleordning for minkavlen eller et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Den fulde sag med alle bilag kommer imidlertid først de deltagende ministre og embedsmænd i hænde få minutter før mødet. Trods Justitsministeriets koordinerende rolle er processen styret af bestillinger fra Statsministeriet.

Sagens cover – den sammenfattende fremstilling af sagen, som normalt er det beslutningsoplæg ministre forholder sig til – indeholdt to alternativer. Det ene var en afvikling af dansk produktion af mink, hvorimod det andet var en såkaldt dvaleordning, som tillod et begrænset antal avlsdyr uden for smittezonerne, indtil befolkningen havde modtaget vaccination. Derudover var der en indstilling om tempobonus.

Selv om det ikke fremgik af sagen, at mødet skulle føre til en beslutning, besluttede koordinationsudvalget (regeringen) at aflive alle minkbesætninger i form af en midlertidig lukning af erhvervet. Den besluttede også at indføre tempobonus for at give avlerne en økonomisk tilskyndelse til selv at medvirke til en hurtig aflivning af deres mink. Bonussen var hverken en erstatning for tab eller en refusion af de omkostninger, som aktionen påførte avlerne.

Coveret indeholdt ingen oplysninger om hverken lovhjemmel for aflivningen eller bevillingsmæssig hjemmel til udbetaling af tempobonus. Problemstillingen blev heller ikke nævnt på mødet, som ud over ministrene også havde en række ledende embedsmænd samt bl.a. statsministerens særlige rådgivere som deltagere. Bilagene, som ledsagede coveret, omtalte imidlertid dette problem, og det var i dem oplyst, at der var et hjemmelsproblem i forhold til de to modeller, som indgik i indstillingen. Ingen af deltagerne havde imidlertid haft mulighed for at læse bilagene, og ingen af de tilstedeværende embedsmænd, hvoraf flere havde deltaget i forberedelsen af sagens dokumenter, gjorde på mødet opmærksom på hjemmelsproblemet.

Minksagen har ført til et politisk-retligt opgør. Det fortsatte i efteråret 2022.

Første led i opgøret var nedsættelsen af en granskningskommission (Minkkommissionen) i april 2021. Kommissionens beretning af 30. juni 2022 indeholder en meget kritisk retlig vurdering af regeringens og myndighedernes dispositioner i forbindelse med koordinationsudvalgets beslutning og den efterfølgende eksekvering af den. Vurderingen tager dels form af en generel vurdering af de enkelte institutioners dispositioner, dels individuelle vurderinger af de centrale ministre og embedsmænd. Vurderingen er generelt, at de oplysninger, som blev formidlet til minkavlerne og offentligheden fra og med den 4. november 2020, var groft vildledende. For en række ministre og ledende embedsmænd er vurderingen, at de i en ganske lang række tilfælde har handlet kritisabelt. For disse ledende embedsmænd er vurderingen også, at de har begået ”tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige drager [dem] til ansvar i anledning af [deres] medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet.” Legalitetsprincippet henviser til de ulovlige beslutninger på grund af den manglende lov- og bevillingshjemmel.

Minkkommissionens kritik af ministrene er anderledes. Kommissionen finder således ikke grundlag for at antage, at ministrene har været informeret om de retlige problemer, som knyttede sig til deres beslutninger. Samtidig er det i henhold til lov om undersøgelseskommissioner sådan, at hverken undersøgelses- eller granskningskommissioner kan foretage vurderinger af ministres ansvar. Minkkommissionen afstod derfor også fra at vurdere, om ministre ved grov uagtsomhed kunne gøres retligt ansvarlige for beslutningerne. Det er i stedet Folketinget, der skal tage stilling til, hvilke konsekvenser kritik i en beretning fra en undersøgelses- eller granskningskommission skal have for en minister. Det være sig i form af parlamentarisk kritik (en såkaldt næse) eller i yderste fald en rigsretssag.

I overensstemmelse hermed afgav Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 8. juli 2022 sin beretning om Minkkommissionens beretning. Udvalgets beretning forholder sig til Minkkommissionens vurdering af statsminister Mette Frederiksen og daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

I begge tilfælde finder udvalgets flertal (S, RV, SF og EL) anledning til kritik. Om statsminister Mette Frederiksen konkluderer flertallet, at ”[s]tatsministeren har i forløbet optrådt meget kritisabelt, og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren.” Derpå føjer flertallet til, at det ”på baggrund af det ovenfor anførte nøje [har] overvejet, om der bør rejses tiltale ved Rigsretten mod statsministeren. Flertallet har imidlertid ikke fundet anledning hertil.”

Om miljø- og fødevareminister Mogens Jensen konkluderer udvalgets flertal, at det ”... finder det samlede forløb omkring aflivningen af alle mink i Danmark særdeles kritisabelt. Flertallet finder daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens håndtering af forløbet omkring aflivning af mink særdeles kritisabel.”

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF, NB, LA og FG) henviste til kommissionens manglende kompetence til retligt at vurdere ministres ansvar hvorfor kommissionen ”... ikke har foretaget en vurdering af, om der bl.a. foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre, herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen,” og mindretallet konkluderede derpå, ”... at det eneste rigtige er, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen.”

Radikale Venstre, som tilsluttede sig flertalsudtalelsen om minkkommissionens beretning, fulgte umiddelbart efter op med et krav om, at statsminister Mette Frederiksen på baggrund af kommissionens kritik skulle udskrive valg til Folketinget inden folketingsåret 2022-23. Statsminister Mette Frederiksen udskrev den 5. oktober 2022 valget under henvisning til, at der var et krav herom fra et flertal i Folketinget.

Med dannelsen af SVM-regeringen under ledelse af Mette Frederiksen i december 2022 er minksagen i realiteten henlagt, idet regeringspartierne Venstre og Moderaterne ikke længere insisterer på en advokatvurdering af Minkkommissionens beretning og dermed en vurdering af, om der er retligt grundlag for at indlede en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen.

I forhold til de embedsmænd, hvor Minkkommissionen har fundet grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar for deres medvirken i minksagen, blev sagen i første række sendt til vurdering i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, således at styrelsen skulle afgive en indstilling til regeringen om det videre forløb.

Første del af denne indstilling forelå den 24. august 2022 i form af tjenestemandsretlige vurderinger af departementscheferne i Justitsministeriet og Statsministeriet samt i det daværende miljø- og fødevareministerium. Det samme gjaldt rigspolitichefen.

Indstillingerne var rettet til de tre ministre, der var politiske chefer for disse fire embedsmænd. Indstillingerne var, at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth skulle tildeles en irettesættelse og Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen en advarsel. Departementschef Henrik Studsgaard, Miljøministeriet, der i 2020 var departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, og rigspolitichef Thorkild Fogde blev begge indstillet til fritagelse for tjeneste med henblik på indledning af disciplinæropfølgning i form af tjenstligt forhør.

Ministrene valgte alle at følge indstillingerne. Det blev anført, at beslutningerne blev truffet "efter rådgivning og indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen." Undervejs havde styrelsen søgt rådgivning hos Kammeradvokaten, som er statens advokat. Ligeledes havde styrelsens ledelse og Skattedepartementet, som den refererede til, haft møder om håndteringen af tjenestemandssagerne med den politiske og administrative ledelse i de tre involverede ministerier.

Siden har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i september 2022 indstillet til henholdsvis fødevareministeren og justitsministeren, at en række chefer i deres ministerier tildeles advarsler for deres roller i minksagen. Disse indstillinger er også fulgt af ministrene. Henrik Studsgaard siden er udtrådt af statens tjeneste. Derfor er den tjenstlige undersøgelse af hans rolle i forløbet indstillet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen hørte på dette tidspunkt under Skatteministeriet. Den indgik i ministeriets organisation, og styrelsens direktør refererede til departementschefen i Skatteministeriet og den var dermed, som det er normalt for ministeriernes styrelser, underlagt ministerstyre. Efter regeringsskiftet i 2022 er den overført til Finansministeriet med samme status som tidligere.

I perioden op til regeringens beslutning den 3. november 2020 om at aflive alle danske mink havde spørgsmålet om de retlige og økonomiske problemer, som knyttede sig til mere eller mindre omfattende og intensive indgreb, været overvejet i en række ministerier. Der var dog på intet tidspunkt skabt klarhed over, hvordan man skulle løse disse problemer.

Da statsminister Mette Frederiksen den 4. november 2020 bekendtgjorde regeringens beslutning om aflivning af alle mink og midlertidigt stop af minkavl, stillede hun også avlerne og følgeerhvervene en økonomisk kompensation i udsigt. Den skulle ifølge statsministeren omfatte både en erstatning for de umiddelbare tab og en mere langsigtet hjælp.

I de følgende uger blev der forhandlet en politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance. Aftalen slog fast, at ”[a]ftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.”

Erstatningen til de enkelte virksomheder skulle bero på vurderinger foretaget af ”en særlig erstatnings- og taksationskommission til håndtering af minkerstatningerne.”

Udgifterne til erstatningerne blev i januar 2021 anslået til i alt 15-18 milliarder kr.

Vurderingsprocessen og planlægningen af nedrivningen af produktionsanlæg var i 2022 sat i gang, og i følge en status fra sommeren 2022 påregner man en række merudgifter i forhold til de oprindelige overslag, der lå til grund for den politiske aftale i 2020.

Med indgrebet over for minkavlen blev der indført et midlertidigt stop for minkavl i Danmark. Det løb oprindeligt til udgangen af 2021, men blev siden forlænget med et år. Den 23. september 2022 meddelte Fødevareministeriet, at regeringen havde besluttet at tillade genoptagelse af minkavl fra og med 2023. Tilladelsen er betinget af indførelsen af en række smitteforebyggende foranstaltninger på minkfarmene.

• regeringen i Danmark
• granskningskommission
• mink
• COVID-19

• Beretning fra Granskningskommissionen om aflivning af mink (Minkkommissionen) den 30. juni 2022
• Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022 om Minkkommissionens beretning
• Aftale af den 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19
• Faktaark: Samlet erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv. Erhvervsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Oversigt over aflivede mink i zone 1 og 2 (med lovhjemmel) samt zone 3 (uden lovhjemmel)
• Del 8 af forhørledelsens beretning af 10. februar 2023 (justitsministeriet.dk)