Abd al-Qadir, Abd al-Qadir ibn Muhyi al-Din al-Hasani, 6.9.1808-26-26.5.1883, emir af Mascara, algerisk militær og religiøs leder.
Han fik en teologisk og filosofisk uddannelse og var inspireret af bl.a. reformerne i Egypten under Muhammad Ali. Efter den franske erobring af Algeriet i 1830 ledede Abd al-Qadir fra 1832 en langvarig kamp mod fransk tilstedeværelse. I 1846 opgav han kampen og overgav sig efter fransk løfte om frit lejde. Franskmændene indfriede ikke løftet, og Abd al-Qadir blev i stedet interneret i Frankrig. Han blev i 1852 løsladt af Napoleon 3. Bonaparte og bosatte sig fra 1855 til sin død i Damaskus.
Han betragtes i Algeriet som folkehelt og som et af de første algeriske ofre i den lange kamp mod franskmændene. Hans jordiske rester blev efter Algeriets uafhængighed i 1962 stedt til hvile i et mausoleum, opført til hans minde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.