iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://denstoredanske.lex.dk//sushi/
sushi – Lex

Sushi af ris og tang.

.

Sushi af ris, tang og med reje.

.

Sushi.

.

Sushi er japanske retter af kunstfærdigt udskåret rå fisk eller skaldyr og marinerede ris. Der findes talrige regionale variationer. Den mest udbredte er nigiri-sushi, som stammer fra Tokyo og består af rå fisk med den stærke peberrod wasabi, som presses på en risbolle eller sammen med ris og grøntsager rulles ind i nori-tang; serveres med wasabi, sojasauce og grøntsager.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sushi er jap., vist egl. 'lavet med eddike', af su 'eddike'.

Sushi menes at være opstået i SØ-Asien som en konserveringsmetode for fisk.

Typer af sushi

Nigiri-zushi er håndformet sushi af små risboller, hvorpå der er lagt stykker af fx rå fisk eller skaldyr (også kaldet edomae-zushi). Maki-zushi er ruller, hvori der udenpå eller indeni (uramaki) er et blad af nori. Hosomaki er tynde ruller, og futomaki er tykke ruller. Gunkan-zushi ('slagskibs-zushi') er små både formet af en strimmel nori omkring en risbolle med forskelligt fyld, fx rogn, lagt oven i båden. I chirashi-zushi ('spredt sushi') lægges fisk, skaldyr og grønt i en skål oven på et lag sushi-ris. Temaki-zushi er håndrullet sushi, fx som kræmmerhus af et nori-blad. Hako-zushi er kogt og presset, sur ris lagt sammen med skiver af rå fisk og anbragt i en lille trækasse under tryk i omkring et døgn. Temari-zushi er små, håndformede kugler af sushi-ris omviklet med fisk eller shiso-blade.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig