Sicherheitsdienst
Sicherheitsdienst des Reichsführers (= rigsførerens sikkerhedstjeneste) - normalt forkortet til SD - var Nazitysklands vigtigste efterretningstjeneste for SS og NSDAP. Den betragtes ofte som en søsterorganisation til Gestapo og fungerede i tiden 1933-39 som en uafhængig SS-organisation, hvorefter den blev overført til Reichssicherheitshauptamt.
Sicherheitsdienst fungerede parallelt med den anden tyske efterretningstjeneste Abwehr, indtil Abwehr blev opløst i 1944.
Oprindeligt var SD udtænkt som naziledelsens indenlandske spionagebureau, men snart blev SD i stedet en vigtig aktør i deportationerne og masseudryddelserne af Europas jøder.[1]
En af SDs opgaver var at finde ud af, hvem der stemte "nej" ved Hitlers folkeafstemninger. Under Nürnbergprocessen blev der fremlagt en rapport fra SD i Cochem efter valget 10. april 1938. Medlemmer af valgkomitéen havde mærket stemmesedlene med nummer, skrevet med skummetmælk. Man skrev liste over rækkefølgen på dem, der stemte; og da stemmesedlerne blev udleveret i nummerorden, var det nemt at undersøge, hvem der havde stemt hvad.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bartrop og Jacobs: Modern Genocide: The Definitive Resource and Document Collection
- ^ William Shirer: Det tredje rikes vekst og fall (s. 296), forlaget Cappelen, Oslo 1961
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Matthias Bath: Der SD in Dänemark 1940-1945. Heydrichs Elite und der "Gegenterror". Neuhaus, Berlin 2015, ISBN 978-3-937294-03-2.
 | Spire Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |