De olympiske vinterlege vil omfatte to ishockeykonkurrencer – én for herrelandshold med deltagelse af 12 hold og én for kvindelandshold med deltagelse af 8 hold.
VM- og OL-turneringerne i 2005-2008 fungerede som kvalifikation til OL i 2010. De ni bedste hold (markeret med grønt i nedenstående tabel) på IIHF's verdensrangliste efter VM 2008 kvalificerede sig direkte til den olympiske ishockeyturnering i 2010. Nr. 10-18 (markeret med gult) har kvalificeret sig til den afsluttende OL-kvalifikationsturnering om de sidste tre OL-pladser, mens nr. 19-30 (markeret med hvidt) først må spille "olympisk prækvalifikation" om tre pladser i den afsluttende kvalifikationsturnering. Yderligere fire hold (markeret med rødt) spiller prækvalifikation om én ledig plads i den olypmiske prækvalifikation
Prækvalifikation var første kvalifikationsrunde, hvor de fire lavest rangerede hold spillede om én ledig plads i anden kvalifikationsrunde (olympisk prækvalifikation). Holderne spillede alle-mod-alle i én gruppe, og vinderen af gruppen, Spanien, kvalificerede sig til næste runde. Turneringen blev spillet i perioden 9. – 11. oktober2008.
Den olympiske prækvalifikation, som er anden kvalifikationsrunde, blev spillet den 6. – 9. november2008. Tolv hold, heraf et fra prækvalifikationen, spillede om tre ledige pladser i den olympiske kvalifikationsturnering.
De tolv hold blev inddelt i tre grupper med fire hold, der spillede alle-mod-alle. De tre gruppevindere, Kasakhstan, Ungarn og Japan, gik videre til næste runde.
I den endelige OL-kvalifikation, som afvikles den 5. – 8. februar2009, spiller 12 hold om de tre ledige pladser i den olympiske ishockeyturnering i Vancouver i 2010. Ni af holdene har kvalificeret sig til OL-kvalifikationen som nr. 10-18 på IIHF's verdensrangliste efter VM 2008, mens de sidste tre deltagende hold kommer fra den olympiske prækvalifikation. Holdene blev inddelt i tre grupper med fire hold, der spiller alle-mod-alle, og de tre gruppevindere kvalificerer sig til OL.
Den olympiske ishockeyturnering får deltagelse af 12 hold. Holdende inddeles i tre grupper med fire hold i hver på baggrund af deres verdensranglisteplacering efter VM 2008.
De seks bedste hold på IIHF's verdensrangliste for kvinder efter VM 2008 kvalificerede sig direkte til OL (markeret med grønt i nedenstående tabel). De sidste to pladser gik til de to bedst placerede hold i en kvalifikationsturnering med otte hold (markeret med gul nedenfor), hvortil de seks næste hold (nr. 7-12) på verdensranglisten var direkte kvalificerede. Fra denne kvalifikation kvalificerede Kina og Slovakiet sig til den olympiske ishockeyturnering.
De sidste to pladser i kvalifikationen gik til de to bedste hold i en prækvalifikation (markeret med hvidt nedenfor), hvor de øvrige tilmeldte hold placeret som nr. 13+ på verdensranglisten deltog.
Prækvalifikationen havde deltagelse af ni hold, der spillede om to ledige pladser i den egentlige OL-kvalifikationsturnering. De ni hold blev inddelt i to grupper, som begge spillede alle-mod-alle. De to gruppevindere gik videre til den egentlige kvalifikation.
I den egentlige OL-kvalifikation, der blev afviklet i perioden 6. – 9. november2008, spillede otte hold om to ledige pladser ved den olympiske ishockeyturnering i 2010 i Vancouver. De deltagende hold var de seks hold, der var placeret som nr. 7-12 på IIHF's verdensrangliste efter VM 2008, samt de to hold, som gik videre fra prækvalifikationen – Slovakiet og Norge.
De otte hold blev opdelt i to grupper med fire hold, der spillede alle-mod-alle. De to gruppevindere – Slovakiet og Kina – kvalificerede sig til OL-slutrunden.
Den olympiske ishockeyturnering for kvinder spilles den 13. – 25. februar2010 i Vancouver med deltagelse af otte hold. Holdene blev inddelt i to grupper med fire hold i henhold til deres placering på IIHF's verdensrangliste for 2008.