Insekter

Insekter
Diversitet af insekter fra forskellige ordener.
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Underrække	Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse	Insecta
Hjælp til læsning af taksobokse

Hovedet på en guldsmed.

Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under dyrerækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet cirka 925.000 arter, men forskerne regner med, at der findes op mod 5 millioner forskellige insektarter.

Faldet i biodiversiteten i vores levetid rammer også insekterne, se insektdøden.

En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.

Etymologi

Ordet insekt kommer fra gammel latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”, fordi insekter tilsyneladende er delt i tre dele. Insectum er et lån fra oldgræsk ἔντομον [éntomon] insekt, fra entemnein at indskære.

Morfologi

Det kendetegner et voksent insekt (imago), at det er delt i tre overordnede dele (tagmata). Hoved, bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Opdelingen af kroppen i tre dele er uhyre konservativ og findes hos alle insekter. Et insekt har følgende tre kendetegn:

• Et ydre skelet (kutikula), der består af et ydre lag af epidermisceller. Kutikulaen består af kitin og protein.
• Tre par ben (hos de voksne insekter).
• Lægger æg, der enten bliver til larver eller nymfer.

Nogle insekter har fuldstændig forvandling (holometabolske eller endopterygote insekter) eksempelvis biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) og netvinger (Neuroptera). Insekter med fuldstændig forvandling gemmegår stadierne æg, larve og puppe, inden de udvikler sig til det voksne insekt (imago).

Andre insekter har ufuldstændig forvandling (hemimetabolske eller exopterygote insekter), hvor ungdomsstadiet kaldes nymfer som hos tæger (Hemiptera) og græshopper (Orthoptera).

Ydre morfologi

Kroppen er tredelt. På brystpartiet findes vinger og ben.

Munddele hos insekter har udviklet sig til kunne bide (A; græshoppe), slikke (B; honningbi), suge (C; sommerfugl) og stikke (D; myg). Forkortelser: a, antenne (følehorn); c, facetøje; lb, overlæbe (labium); lr, underlæbe (labrun); md, overkæbe (mandibel); mx, underkæbe (maxil).

Insekter har ligesom andre leddyr et ydre skelet (exoskelet) bestående af hudplader, der holder de bløde dele af kroppen på plads. Disse er hovedsageligt opbygget af kitin. Visse insekter, fx de fleste biller, har hårde hudplader med meget kitin. Hudpladerne hos andre insekter kan være meget tynde eller bløde.

Ligesom hos andre leddyr er insektets krop opdelt i led (segmenter), som igen i løbet af evolutionen er blevet kombineret til større kropssektioner (tagmata). Insekter er unikke blandt leddyr ved at have tre sådanne sektioner: hoved, bryst (thorax (insektanatomi)|thorax) og bagkrop.

• Hovedet (caput) består af seks segmenter. De fleste af disse bærer specialiserede ekstremiteter (lemmer). "Overlæben" (labrum) er dannet af det forreste segment; den næste bærer et par antenner ("følehorn"); mens det bagerste segment har mistet sine antenner (jf. krebsdyr, som har to par antenner). Derefter følger tre segmenter med "munddele", dvs. ekstremiteter, der er specialiserede til fødeindtagelse: overkæben (mandiblen), underkæben (maxillen) og underlæben (labium). Underlæben blev dannet ved sammensmeltning af de to dele af det andet par underkæber til et organ. Munddelene på de første insekter var bidende. I flere undergrupper er disse blevet omdannet til sugende (bl.a. sommerfugle) eller stikkende munddele (bl.a. tæger). Hovedet bærer også to facetøjne og hos nogle arter også tre enkeltbyggede punktøjne (ocelli).
• Bryststykket (thorax) består af tre segmenter, kaldet prothorax, mesothorax og metathorax' , henholdsvis forreste, midterste og bageste brystsegment. Brystet rummer hovedsageligt af muskulatur til vingerne. Kun de seks ekstremiteter af thorax bruges som ben (deraf navnet hexa-poda = "seksbenet"). Hos arter, der har vinger, finder man et par af disse på meso- og et på metathorax.
• Bagkroppen (abdomen) rummer de fleste vitale organer, såsom tarmen, hjertet og de reproduktive organer. Hos mange insekter er spytkirtlen også placeret bagerst i kroppen. Bagkroppen har elleve segmenter plus en såkaldt telson ("hale"). Hos mange arter er rester af ekstremiteterne bevaret på bagkroppen i form af haletråde (cerci), æglæggende rygsøjler (gonopoder) eller såkaldte styli med ukendt funktion.

Vinger findes i de fleste insekter, men var ikke til stede i de oprindelige insektarter. De opstod senere i forældrearterne til en stor undergruppe, som af denne grund omtales som vingede insekter. Nogle insekter (f.eks. lus og lopper) mangler vinger, selvom de hører til de vingede insekter. I disse grupper er vingerne således gået tabt igen i løbet af evolutionen, med andre ord er de sekundært vingeløse.

Der er også nogle "primært" vingeløse insekter, der aldrig har haft vinger. I ældre systematik blev disse grupperet sammen som urininsekter ("Apterygota" = "vingeløse"). Men vi ved i dag, at denne gruppe er kunstig, fordi f.eks. sølvfluer (som er vingeløse) er tættere beslægtet med vingede insekter end med springhaler (som også er vingeløse).

Benene består af hofte (coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), underben (tibia) og fod (tarsus). Foden består af flere led. For enden er et kloled. Nogle insekter, herunder snudebiller, har også trædepuder sammen med kloleddet.

Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi.
A: Hoved B: Bryststykke C: Bagkrop

1. følehorn
2. punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4. facetøje
5. hjerne (cerebral ganglion)
6. forbryst (prothorax)
7. dorsalt blodkar
8. trachérør og spirakle (trachéens åbning i kutikulaen)
9. midtbryst (mesothorax)
10. bagbryst (metathorax)
11. forvinge
12. bagvinge
13. midttarm eller mave
14. hjerte
15. ovarium
16. bagerste mave (tarm, rectum & anus)
17. anus
18. æggestok (oviduct) og sædgemme
19. bugnernesnor (abdominal gangliekæde)
20. malpighiske rør
21. trædepude
22. klo
23. fod eller fodled (tarsus)
24. ben (tibia)
25. lår (femur)
26. hoftering (trochanter)
27. fortarm (kro)
28. nerveknude (ganglion)
29. hofte (coxa)
30. spytkirtel
31. baghjerne eller det forreste ganglion (ganglion suboesophagicum)
32. munddele; fra venstre: overlæbe (labrum), overkæbe eller kindbakke (mandibel), underkæbe (maxil) med antennelignende palpe, underlæbe (labium) med palpe

Indre anatomi

Tarmkanalen

Tarmkanalens forreste afsnit bærer på indersiden en kutikula, der hos mange højere insekter har en karakteristisk tandbevæbning eller udvides til et fødereservoir. Så følger en midttarm, som er hovedsædet for nedbrydning af føden og optagelse af næringsstofferne. I grænseområdet mellem mellem- og bagtarmen indmunder de malpighiske rør, som er de vigtigste ekskretionsorganer. Bagtarmens inderside er som fortarmens klædt med en kutikula; dette tarmafsnit rummer celler, der er specialiseret til vand- og iontransport, og som sammen med de malpighiske rør regulerer blodets saltbalance.

Nervesystemet

Insekternes nervesystem
A - termitter
B - vandkalve
C - fluer
1 - øvre svælgganglion
2 - nedre svælgganglion
3 - ganglion

Nervesystemet består af en bugnervesnor (abdominal gangliekæde), der strækker sig igennem hele insektet, og er forsynet med en nerveknude (ganglion; flertal: ganglie) for hvert segment. Det første ganglion, som ligger foran mundåbningen, er specielt stort og omtales som hjernen. Den abdominale ganglionkæde ligger i bugsiden og afgiver nerver til kroppens muskler og sanseorganer. De første to af dets ganglier, det øvre og det nedre svælgganglion, befinder sig ligesom hjernen i hovedet og er begge forbundet med en kort nervesnor (kommissur) på hver sin side af munden. Den abdominale ganglionkæde består af et antal (op til 11) med dobbelte nervesnore forenede nerveknuder. Af disse er dog i fuldt dannede insekter flere sammensmeltede med hinanden, og hos nogle arter er de endog forenet til en enkelt masse af ganglier placeret i mellemkroppen, for eksempel hos fluerne. Udover dette nervesystem har insekterne et andet nervesystem, det såkaldte sympatiske nervesystem, som består af mindre, parrede eller uparrede ganglier, forbundet med langsgående nervesnore, der står i forbindelse med dels det øvre svælgganglion, dels med den abdominale ganglionkæde.

Hjernen er forbundet med kirtler, der producerer hormoner, som regulerer hudskifte, kønsmodning m.m. På kroppens overflade findes sanseorganer, som registrerer mekaniske og kemiske stimuli. En særlig type mekaniske sanseorganer, chordotonalorganerne, findes kun hos insekter og krebsdyr. De er placeret ved de fleste led, og mærker leddenes bevægelser i forhold til hinanden.

Reproduktion

Insekter lægger mange æg, hvilket hænger sammen med, at de er langt nede i fødekæden. Mange unger bliver spist, hvorfor arten er nødt til at reproducere sig selv mange gange for at overleve.

Respiration og cirkulationssystem

Insekter har ikke lunger eller andre former for aktiv respiration. I stedet tillader de luften at passere passivt ind og ud gennem åbninger på kroppen. Der er forskellige åndedrætssystemer blandt insekter. Den ene hedder trachésystemet og består af rørformede passager, der er fyldt med luft. Et andet system, der ofte ses hos spindlere som fx skorpioner og edderkopper, kaldes boglunger. Disse består af hule blodfyldte lameller, der ligger parallelt, ligesom siderne i en bog. Mellem disse lameller er der luft, så der kan ske gasudveksling mellem luften og blodet. De fleste insekter har muskler, der kan lukke åndehullerne for at reducere lufttilstrømningen. Nogle insekter kan forlænge bagkroppen og derved øge luftstrømmen i kroppen. Hos nogle akvatiske insektlarver mangler der åndehuller, og i dette tilfælde er der ofte bladlignende eller trådlignende såkaldte luftrørsgæller på siderne af bagkroppen, hvorigennem den ilt, der er opløst i vandet, kan absorberes ved diffusion.

Nært knyttet til åndedrætsorganerne er et insektspecifikt organ, det såkaldte fedtlegeme. Det består af en mængde ophobede fedtceller, mellem hvilke ekstremt talrige og fine luftrørsgrene trænger ind. Fedtlegemet fungerer hovedsageligt som et energidepot.

Eftersom åndedrætsorganerne er fordelt over hele kroppen er det ikke nødvendigt at have et avanceret blodomløb. Blodkredsløbet består kun af et enkelt, pulserende kar opdelt, der løber langs ryggen og er opdelt i kamre af muskelbundter, som driver den farveløse blodvæske fremad, til nærheden af hovedet. Der mødes blodkarrene, og blodet spreder sig frit i mellemrummene mellem kroppens organer.

Klassisk systematik

Slægtskabsforhold mellem forskellige grupper af insekter og deres nærmeste slægtninge er blevet afklaret i varierende grad. Det er uklart, hvor tæt ordenerne placeret i Entognatha er relateret til hinanden, og hvor tæt de er relateret til de faktiske insekter. Nogle forskere foretrækker således at inkludere klassen Entognatha (”med skjulte munddele”) i Insecta sammen med de andre seksbenede leddyr. I så fald bliver insekterne en underklasse af Hexapoda (de seksbenede leddyr), og omtales som Ectognatha (”med ydre munddele”).

Inddelingen i undergrupper varierer også meget. Tre hovedgrupper skiller sig ud som underklasser: de primitive ametabole insekter, som mangler vinger som voksne, hemimetabole insekter, som har vinger, men ikke gennemgår et puppestadium, og holometabole insekter, som gennemgå en fuldstændig forvandling. De to første grupper er parafyletiske (dvs. gruppen rummer ikke alle stamformens efterkommere), men denne måde at dele insekter på er så enkel, at den stadig bruges ofte.

I nedenstående oversigt er insekterne hierarki anskueliggjort. Hvis mere end to undergrupper er indrykket under en overordnet gruppe, betyder det, at de nøjagtige slægtskabsforhold mellem disse undergrupper stadig er uklare:

Superklasse Hexapoda

• Klasse Entognatha
  • Underklasse: Protura (Proturer)
  • Underklasse: Collembola (Springhaler)
  • Underklasse: Diplura (Diplurer)
• Klasse Insecta (= Ectognatha, "ægte insekter")
  • Underklasse: Archaeognatha (Klippespringere)
  • Underklasse: Dicondylia
    • Infraklasse: Zygentoma (Sølvkræ)
    • Infraklasse: Pterygota (Vingede insekter)
      • Orden: Ephemeroptera (Døgnfluer)
      • Orden: Odonata (Guldsmede)
    • Infraklasse: Neoptera
      • Overorden: Exopterygota (insekter med ufuldstændig forvandling)
        • Polyneoptera
          • Orden: Notoptera (tidligere ordenerne Mantophasmatodea og Grylloblattodea)
          • Orden: Zoraptera (Zorapterer)
          • Orden: Dermaptera (Ørentviste)
          • Orden: Embioptera
          • Orden: Plecoptera (Slørvinger)
        • Dictyoptera
          • Orden: Isoptera (Termitter)
          • Orden: Mantodea (Knælere)
          • Orden: Blattodea (Kakerlakker)
        • Orthopteroidea
          • Orden: Orthoptera (Græshopper)
          • Orden: Phasmatodea (Vandrende pinde)
        • Paraneoptera
          • Orden: Psocodea (Lus; bl.a. hovedlusen)
          • Orden: Hemiptera (Næbmunde; bl.a. tæger, vandløbere, cikader og bladlus)
          • Orden: Thysanoptera (Trips)
      • Overorden: Endopterygota (insekter med fuldstændig forvandling)
        • Neuropteriformia
          • Orden: Coleoptera (Biller; bl.a. mariehøns, løbebiller, snudebiller, ådselbiller, træbukke, bladbiller, barkbiller og vandkalve)
          • Orden: Viftevinger (Strepsiptera)
        • Neuropteroidea
          • Orden: Rhaphidioptera (Kamelhalsfluer)
          • Orden: Megaloptera (Dovenfluer)
          • Orden: Neuroptera (Netvinger; f.eks. guldøjer og myreløver)
        • Mecopteriformia
          • Orden: Hymenoptera (Årevinger; bl.a. gedehamse, bier, humlebier og myrer)
        • Mecopteroidea
          • Orden: Antliophora
          • Orden: Siphonaptera (Lopper)
          • Orden: Mecoptera (Skorpionfluer)
          • Orden: Diptera (Tovinger; bl.a. myg, fluer, klæger, svirrefluer, spyfluer)
        • Amphiesmenoptera
          • Orden: Trichoptera (Vårfluer)
          • Orden: Lepidoptera (Sommerfugle; bl.a. møl, pyralider og sommerfugle

Evolution

Insektgruppernes evolutionære historie

Ny viden skaffet fra kortlægning af insekters arvemasse (DNA) har givet indsigt i deres evolution og indbyrdes slægtskabsforhold. Nedenstånde fylogeni er baseret på arbejder af Sroka, Staniczek & Bechly 2014, Prokop et al. 2017 og Wipfler et al. 2019.

Insecta

Monocondylia Archaeognatha (klippespringere) Dicondylia Zygentoma (børstehaler; fx sølvfisk og sølvkræ) Paranotalia †Carbotriplurida Pterygota Hydropalaeoptera †Bojophlebiidae Odonatoptera (guldsmede; fx vandnymfer) Ephemeroptera (døgnfluer) Neoptera Polyneoptera Haplocercata Zoraptera (zorapterer) Dermaptera (ørentviste) Plecoptera (slørvinger) Orthoptera (græshopper) Dictyoptera Mantodea (knælere) Blattodea (kakerlakker og termitter) Notoptera Grylloblattodea Mantophasmatodea Eukinolabia Phasmatodea (vandrende pinde) Embioptera Eumetabola Paraneoptera Psocodea (boglus, barklus og hovedlus) Hemiptera (næbmunde) Thysanoptera (trips) Endopterygota Hymenopterida Hymenoptera (årevinger; fx bier, gedehamse og myrer) Aparaglossata Neuropteriforma Coleopterida Strepsiptera Coleoptera (biller) Neuropterida Rhaphidioptera (kamelhalsfluer) Neuroptera (netvinger) Megaloptera (dovenfluer) Panorpida Amphiesmenoptera Lepidoptera (sommerfugle og møl) Trichoptera (vårfluer) Antliophora Diptera (tovinger) Nannomecoptera Mecoptera (skorpionfluer) Neomecoptera Siphonaptera (lopper)

Insekter i Danmark

De største danske insektgrupper er tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera), biller (Coleoptera) og sommerfugle (Lepidoptera). Disse tre ordner af insekter har alle fuldstændig forvandling. Tabellen viser antal kendte arter for alle danske insektordner.

Orden	Antal arter i Danmark
Ørentviste (Dermaptera)	5
Kakerlakker (Dictyoptera)	8
Græshopper (Orthoptera)	36
Guldsmede (Odonata)	58
Døgnfluer (Ephemeroptera)	43
Slørvinger (Plecoptera)	25
Næbmunde (Hemiptera)	1350
Lus (Phthiraptera)	31
Netvinger (Neuroptera)	60
Vårfluer (Trichoptera)	170
Biller (Coleoptera)	3815
Sommerfugle (Lepidoptera)	2551
Tovinger (Diptera)	4750
Lopper (Siphonaptera)	51
Årevinger (Hymenoptera)	4300
Sølvkræ (Zygentoma)	2
Trips (Thysanoptera)	113
Viftevinger (Strepsiptera)	5
Kamelhalsfluer (Raphidioptera)	2
Bark- og boglus (Psocoptera)	58
Klippespringere (Microcoryphia)	4
Dovenfluer (Megaloptera)	2
Skorpionfluer (Mecoptera)	4

Biodiversitet

Et cirkeldiagram over beskrevne eukaryote arter, der viser lidt over halvdelen af disse som insekter

Forskellige skøn over det samlede antal insektarter, eller bare antallet inden for specifikke ordener, varierer ofte betydeligt. Et gennemsnit af disse skøn tyder på, at der er omkring 5,5 millioner insektarter, hvoraf 1,5 millioner billearter alene, set i forhold til at i øjeblikket er totalt mellem 950.00 og 1 million insektarter fundet og beskrevet. Det er anslået, at antallet af insekter, der lever på ethvert tidspunkt, er omkring 10 quintillioner (10 milliarder milliarder).

Totalt er der beskrevet omtrent 1,8 millioner arter af eukaryote, så antallet af insekter er omtrent 50% af alle beskrevne eukaryoter (se illustration). Med kun 950.000 kendte ikke-insekter, Hvis det faktiske antal insektarter er 5,5 millioner, og der kun omtrent 950.000 arter ikke er insekter, kan insekter i teorien repræsentere over 80% af det samlede antal arter. Da der kun beskrives omkring 20.000 nye arter af alle organismer hvert år, kan de fleste insektarter forblive ubeskrevne, medmindre antallet af artsbeskrivelser stiger kraftigt. Af de 24 insektordener dominerer fire med hensyn til antal beskrevne arter; mindst 670.000 identificerede arter tilhører biller (Coleoptera), tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera) eller sommerfugle (Lepidoptera).

Tilbagegang for insekter

Uddybende artikel: Fald i insektpopulationer

Insekter med bestandstendenser, dokumenteret af International Union for Conservation of Nature, for ordenerne springhaler (Collembola), Hymenoptera, sommerfugle (Lepidoptera, guldsmede (Odonata) og græshopper (Orthoptera). Af 203 insektarter, der havde sådanne dokumenterede populationstendenser i 2013, var 33 % i tilbagegang.

I 2017 var der mindst 66 insektarter registreret som værende i de foregående 500 år, først og fremmest på oceaniske øer. Fald i insektmængde er blevet tilskrevet kunstig belysning, ændringer i arealanvendelse såsom urbanisering eller landbrugsanvendelse, brug af pesticider og invasive arter. Undersøgelser opsummeret i en gennemgang fra 2019 antydede, at en stor del af insektarterne er truet af udryddelse i det 21. århundrede Økologen Manu Sanders bemærker, at 2019-gennemgangen var partisk ved for det meste at udelukke data, der viser stigninger eller stabilitet i insektpopulationen, og med undersøgelserne begrænset til specifikke geografiske områder og specifikke grupper af arter. Et større metastudie fra 2020, der analyserer data fra 166 langtidsundersøgelser, foreslog at populationer af terrestriske insekter falder hurtigt, med omkring 9 % pr. årti. Påstande om afventende masseudryddelse af insekter eller "insektapokalypse" baseret på en undergruppe af disse undersøgelser er blevet populære i nyhedsrapporter, men ekstrapolerer ofte ud over, hvad resultaterne af undersøgelserne viser, eller hyperboliserer undersøgelsesresultaterne. Andre områder har vist stigninger i nogle insektarter, selvom tendenser i de fleste regioner i øjeblikket er ukendte. Det er vanskeligt at vurdere langsigtede tendenser i insekternes forekomst eller diversitet, fordi historiske antal i individer generelt ikke er kendt for mange arter. Robuste data til at vurdere udsatte områder eller arter mangler især for arktiske og tropiske områder og størstedelen af den sydlige halvkugle.

Levesteder i Danmark

Gammel eg i Jægersborg Dyrehave nord for København.

I Danmark lever der insekter i både limniske miljøer (søer og åer) og terretriske miljøer (skove, overdrev, heder og klitter). De mest artsrige lokaliteter i Danmark er gamle, urørte skove. Også områder med høj befolkningstæthed har en større mangfoldighed af arter (diversitet) end mere tyndtbefolkede områder. Gamle træer er vigtige levesteder for adskillige insekter. Især mange biller og svirrefluer (Syrphidae) er knyttet til veterantræer.

Private haveejere kan opsætte insekthoteller, der giver levesteder til insekter, i eksempelvis villahaver.

Referencer og kilder

Literatur

• Michael Chinery: Field Guide to Insects of Britain and Northern Europe. 3. udgave. Harper Collins, 1993, 448 s., ISBN 978-0-00-219918-6.
• Morten D D Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 1. udgave. Gyldendal, 2010, 358 s., ISBN 978-8-70-207830-5.
• Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks sommerfugle. 1. udgave. BugBook publishing, 2009, 678 s., ISBN 978-8-79-935120-6.
• P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6.
• E. Stresemann (Begr.), H. J. Hannemann, B. Klausnitzer, K. Senglaub: Exkursionsfauna von Deutschland, Wirbellose: Insekten. 9. Aufl. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg/Berlin 2000, 959 s., ISBN 3-8274-0922-5.
• E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.
• Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-5009-9.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Insekter

Se Wiktionarys definition på ordet: insekt

• Tree of Live web project: Insecta, Insects
• Sv. G. Larsson. Insekter. Almindelig del. G.E.C. Gads Forlag. Bind 71 i Danmarks Fauna. København 1966.
• Dansk Entomologisk Forening Arkiveret 11. februar 2013 hos Wayback Machine