Hammersmith & City line

Hammersmith & City
Overblik
Type	Delvis under jorden
System	London Underground
Antal stationer	29
Passagertal	114,6 millioner (2011-12)
Farve på kort	Laksefarvet/lyserød
Website	tfl.gov.uk
Drift
Åbnet	Infrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1902, vist som en separat bane på netværkskortet fr 1990.
Depot(er)	Hammersmith
Rullende materiel	S7-materiel (7 vogne pr. togsæt)
Teknisk
Strækningslængde	25,5 km
Sporvidde	1435 mm
Transport for Londons jernbaner London Underground Bakerloo Central Circle District Hammersmith & City Jubilee Metropolitan Northern Piccadilly Victoria Waterloo & City Andre baner Docklands Light Railway Tramlink Overground TfL Rail

Hammersmith & City line er en del af London Underground, farvet en laksefarvet nuance af lyserød (salmon pink) på netværkskortet. Den forbinder Hammersmith i vest med Barking i øst ved at køre gennem den nordlige del af det centrale London. Den var tidligere en del af Metropolitan line, og omfatter den ældste underjordiske jernbane i verden, strækningen mellem Paddington og Farringdon, der åbnede d. 10. januar 1863. Den oprindelige Hammersmith & City line åbnede 13. juni 1864, på trods af selve Hammersmith station flyttede til en anden lokalitet i 1868.

Siden december 2009 er ruten mellem Hammersmith og Edgware Road også blevet betjent af Circle line-tog, hvorved der ikke længere er nogen stationer, der udelukkende betjenes af Hammersmith & City line.

Hammersmith & City line er i øjeblikket den syvende mest benyttede af de 10 baner, set på passagertal. Ud af de 29 stationer banen betjener, er 10 Hammersmith & City line-perroner helt eller delvist underjordiske, alle i cut-and-cover-tunneller, mens perronerne på Paddington, Edgware Road, Farringdon, Barbican og Whitechapel ligger i afgravninger eller i banegårdshal, men under gadeniveau. Mellem Hammersmith og et punkt mellem Ladbroke Grove og Westbourne Park Stationer er banen en højbane, bygget på murstensviadukter.

Historie

Metropolitan Railway (1863-1933)

Hammersmith and City Railway (H&CR) åbnede i 1864, som en 5 km lang højbane, i høj grad bygget på murstensbuer og broer mellem Hammersmith og Westbourne Park, der blev betjent af både Metropolitan Railway og Great Western Railway. Strækningen mellem Paddington og Farringdon, verdens første underjordiske jernbane, var åbnet det forgående år, i 1863. Aldgate blev nået i 1876, og banen blev elektrificeret i 1906. Banen blev trafikeret med fælles materiel indtil Metropolitan Railway blev en del af London Underground i 1934, og banen blev en gren på Metropolitan line.

London Transport (1933–88)

District line var overbelastet øst for Whitechapel på banen til Barking, så fra 1936 blev nogle Metropolitan Hammersmith & City line-tog forlænget til Barking, forlænget fra East London line. I to år fra 1939 blev 8-vognstogene på Uxbridge-banen forlænget fra Aldgate, men dette skabte driftsproblemer, og fra 1941 var Barking igen betjent af Hammersmith & City-tog. I november 1939 ophørte de gennemkørende tog til East London line via St Mary's-kurven.

Det fælles Met&GW-materiel på Hammersmith & City line, tilbage fra 1905, blev fra 1937 erstattet med O-materiel, der oprindeligt blev kørt i 4- og 6-vogns opstillinger. Togene var dog udelukkende sammensat af motorvogne, og dette gav et problem med strømforsyningen, så bivogne blev tilføjet fra 1938. I 1968 blev bestilt 35 seks-vogns tog for at erstatte dette materiel. Disse blev udgjort af to enheder med et førerhus i motorvognen i kun den ene ende, og blev normalt kørt som tre par. Disse tog blev betegnet C69-materiel.

Rebranding (1988-)

Banen har været vist separat på netværkskort siden 1988, selvom den i årene optil som regel også blev drevet som en separat bane, med strækningerne, der ikke blev trafikeret af regulære Metropolitan line-tog (fra Hammersmith til Baker Street og fra Liverpool Street til Barking), som ikke blev vist på de primære kort over Metropolitan line. Denne bane benyttede ogs C-materiel frem for A-materiellet, der blev benyttet på Metropolitan lines hovedstrækning.

Fordi rutens navneskift til Hammersmith & City line er relativ ny, er der mange stationer med flisebeklædning eller emaljekort, der stadig viser, at de betjenes af Metropolitan line, fx Bromley-by-Bow Station, der deles mellem H&C og District line.

Teknisk information

Tog

Alle Hammersmith & City line-tog er i det karakteristiske London Underground-design i red, white og blue og er af den største af de to størrelser tog, der benyttes i netværket. Disse 6-vognstogsæt omfatter C-materiel, der blev introduceret 1969–70, med en yderlig levering i 1978. Banen deler denne vognpark med Circle og District (Wimbledon-Edgware Road-grenen) lines.

LUL har udtalt, at disse 40-årige tog er "i en stigende ringe tilstand", og de erstattes med nyt 7-vogns S7-materiel med air-condition from Bombardier Transportation, med levering planlagt at være fuldendt ved slutningen af 2014. I kombination med nye signaler (se nedenfor), forventes dette at øge rutens kapacitet på op til 65%.

For at kunne håndtere disse længere tog (117 m i forhold til C-materiellets 93 m), bliver stationernes perroner i øjeblikket forlænget.

De første S7-tog begyndte passagerbetjening på Hammersmith & City line den 6. juli 2012, som en shuttleforbindelse mellem Hammersmith og Moorgate.

Depoter

Der er et depot, Hammersmith,^{kort 30} nær Hammersmith Station. Dette depot kan dog kun håndtere mindre reparationer, og andre arbejder foregår på Neasden Depot. Der er også sidespor på Barking, Farringdon og nær High Street Kensington (kaldet Triangle Sidings), hvor opstablede tog overnatter. Tog opstabledes også på Lillie Bridge Depot.^{kort 31}

Signaler

LUL forventes at indgå kontrakt i 2012 om anlæg af et enkelt signalkontrolcenter for hele netværket under overfladen (Circle, District, Metropolitan og Hammersmith & City lines). Nogle af de eksisterende signaler daterer fra før 2. verdenskrig og er blevet upålidelige, og det er svært at få reservedele. Et nyt system installeres med Automatic Train Operation (ATO), som forventes at være i fuldstændig drift i 2018, hvilket øger kapaciteten i den centrale del fra 27 tog pr. time til 32 tog pr. time.

Kort

Geografisk layout for Hammersmith & City line

Der er mellemliggende stationer på banen, hvor tog kan ende. Ved normal drift er disse Edgware Road, Baker Street, King's Cross og Moorgate. Yderligere kan Liverpool Street, Aldgate East, Bromley-by-Bow, West Ham, Plaistow og East Ham blive benyttet.

Stationer

Hammersmith & City line

Forklaring Hammersmith Hammersmith depot Goldhawk Road Shepherd's Bush (H&C) Første grund (1864-1914) Shepherd's Bush Market (Shepherd's Bush indtil 2008) Wood Lane (1908-1959) kaldet White City efter 1947 Central line Wood Lane åbnet 2008 Latimer Road Ladbroke Grove Great Western Main Line Westbourne Park Crossrail Royal Oak Paddington (Circle, H&C) Paddington (Circle/District) Edgware Road Metropolitan line Baker Street Metropolitan line Great Portland Street Euston Square (Euston) King's Cross St. Pancras Thameslink Farringdon Thameslink Barbican Moorgate Liverpool Street Circle line Aldgate (Circle/Metropolitan) District line Aldgate East East London line (Overground ) Whitechapel East London line (Overground) Stepney Green Crossrail Central line Mile End Central line LTS Line (til London Fenchurch Street) Bow Road ( Bow Church) Bromley-by-Bow West Ham Plaistow Upton Park East Ham Gospel Oak to Barking Line Barking District line fortsætter

Hammersmith & City line tog på Wood Lane.

sorteret fra vest mod øst

Station	Billede	Åbnede	Yderligerel information
Hammersmith		1. december 1868	Oprindelig station på en anden grund åbnede 13. juni 1864kort 1
Goldhawk Road		1. april 1914	kort 2
Shepherd's Bush Market		1. april 1914	Åbnet som Shepherd's Bush den 13. juni 1864. Navn ændret den 12. oktober 2008. kort 3
Wood Lane		12. oktober 2008	Skift for Central line på White City (fysisk separate stationer omtrent 300 m adskilt) kort 4
Latimer Road		16. december 1868	kort 5
Ladbroke Grove		13. juni 1864	Oprindeligt kaldet Notting Hill. Omdøbt til Notting Hill & Ladbroke Grove i 1880. Omdøbt til Ladbroke Grove (North Kensington) den 1. juni 1919. Nuværende navn er fra 1938kort 6
Westbourne Park		1. februar 1866	kort 7
Royal Oak		30. oktober 1871	kort 8
Paddington ( Tog til Heathrow)		1. december 1913	kort 9
Edgware Road		1. oktober 1863	kort 10
Baker Street		10. januar 1863	kort 11
Great Portland Street		10. januar 1863	Oprindeligt Portland Roadkort 12
Euston Square ( Euston)		1863	Oprindeligt Gower Streetkort 13
King's Cross St Pancras ( Tog til Gatwick og Luton)		1863	kort 14
Farringdon ( Tog til Gatwick og Luton)		10. januar 1863	kort 15
Barbican		1865	Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968kort 16
Moorgate		1865	kort 17
Liverpool Street ( Tog til Stansted)		12. juli 1875	Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909kort 18
Aldgate East		6. oktober 1884	kort 19
Whitechapel		6. oktober 1884	kort 20
Stepney Green		1902	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 21
Mile End		1902	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 22
Bow Road		1902	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 23
Bromley-by-Bow		1858	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 24
West Ham		1. februar 1901	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 25
Plaistow		1858	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 26
Upton Park		1877	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 27
East Ham		1858	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 28
Barking		1854	Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 29

Ændringer i december 2009

Mellem Hammersmith og Edgware Road blev betjeningen suppleret af Circle line-tog fra 13. december 2009, da ruten blev ændret fra sin tidligere orbitalrute. Dette var for at få færre forsinkelser, da forsinkelser på et Circle line tog (i orbitalruten) ville skabe forsinkelser på alle de efterfølgende tog. LUL hævdede, at med endestation på Edgware Road ville man undgå dette.

Hammersmith & City line fortsætter med at køre som separat enhed med tog til Barking og Plaistow i øst. Der er nu fire minutter mellem togene mellem Hammersmith og Edgware Road, hvor der tidligere var syv minutter, og med ændringen er der nu 12 tog per time i myldretiden på denne strækning, det dobbelte af den tidligere frekvens.

Kort

• ↑kort 1Hammersmith – 51°29′39″N 000°13′30″V
• ↑kort 2Goldhawk Road – 51°30′07″N 000°13′37″V
• ↑kort 3Shepherd's Bush Market – 51°30′21″N 000°13′35″V
• ↑kort 4Wood Lane – 51°30′35″N 000°13′27″V
• ↑kort 5Latimer Road – 51°30′50″N 000°13′02″V
• ↑kort 6Ladbroke Grove – 51°31′02″N 000°12′38″V
• ↑kort 7Westbourne Park – 51°31′16″N 000°12′04″V
• ↑kort 8Royal Oak – 51°31′09″N 000°11′17″V
• ↑kort 9London Paddington – 51°31′02″N 000°10′39″V
• ↑kort 10Edgware Road – 51°31′12″N 000°10′04″V
• ↑kort 11Baker Street – 51°31′19″N 000°09′25″V
• ↑kort 12Great Portland Street – 51°31′26″N 000°08′38″V
• ↑kort 13Euston Square – 51°31′33″N 000°08′09″V
• ↑kort 14King's Cross St. Pancras – 51°31′49″N 000°07′27″V
• ↑kort 15Farringdon – 51°31′12″N 000°06′19″V

• ↑kort 16Barbican – 51°31′13″N 000°05′52″V
• ↑kort 17Moorgate – 51°31′07″N 000°05′19″V
• ↑kort 18Liverpool Street – 51°31′07″N 000°04′53″V
• ↑kort 19Aldgate East – 51°30′55″N 000°04′20″V
• ↑kort 20Whitechapel – 51°31′08″N 000°03′40″V
• ↑kort 21Stepney Green – 51°31′19″N 000°02′47″V
• ↑kort 22Mile End – 51°31′30″N 000°01′59″V
• ↑kort 23Bow Road – 51°31′38″N 000°01′29″V
• ↑kort 24Bromley-by-Bow – 51°31′26″N 000°00′41″V
• ↑kort 25West Ham – 51°31′41″N 000°00′14″Ø
• ↑kort 26Plaistow – 51°31′53″N 000°01′02″Ø
• ↑kort 27Upton Park – 51°32′06″N 000°02′04″Ø
• ↑kort 28East Ham – 51°32′20″N 000°03′06″Ø
• ↑kort 29Barking – 51°32′21″N 000°04′54″Ø
• ↑kort 30Hammersmith Depot – 51°29′52″N 000°13′31″V
• ↑kort 31Neasden Depot – 51°33′28″N 000°15′31″V

Noter og referencer

Bibliografi

• Bruce, J Graeme (1983). Steam to Silver. A history of London Transport Surface Rolling Stock. Capital Transport. ISBN 0-904711-45-5.
• Butt, R. V. J. (1995). The Directory of Railway Stations: details every public and private passenger station, halt, platform and stopping place, past and present (1st udgave). Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-85260-508-1.
• Green, Oliver (1987). The London Underground: An illustrated history. Ian Allan. ISBN 0-7110-1720-4.
• Horne, Mike (2003). The Metropolitan Line. Capital Transport. ISBN 1-85414-275-5.
• Horne, Mike (2006). The District Line. Capital Transport. ISBN 1-85414-292-5.
• Jackson, Alan (1986). London's Metropolitan Railway. David & Charles. ISBN 0-7153-8839-8.
• Leboff, David (1994). London Underground Stations. Ian Allan. ISBN 978-0-7110-2226-3.
• Rose, Douglas (december 2007) [1980]. The London Underground: A Diagrammatic History (8th udgave). Capital Transport. ISBN 978-1-85414-315-0.
• Wolmar, Christian (2004). The Subterranean Railway: how the London Underground was built and how it changed the city forever. Atlantic. ISBN 1-84354-023-1.

Yderligere litteratur

• London Railway Map. Quail Maps. 2001. ISBN 978-1-898319-54-2.
• Yonge, John (november 2008) [1994]. Jacobs, Gerald (red.). 5: Southern & TfL. Railway Track Diagrams (3rd udgave). Bradford on Avon: Trackmaps. ISBN 978-0-9549866-4-3.

Eksterne henvisninger

• "Hammersmith and City line facts". Transport for London. Hentet 2008-07-11.
• "Hammersmith & City Line". Clive's Underground Line Guides. 2007-12-14. Hentet 2008-07-11.