Georges Enesco
| Georges Enesco | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. august 1881  George Enescu, Rumænien |
| Død | 4. maj 1955 (73 år) 8. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Gravsted | Grave of Enesco[1], Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Rumænsk |
| Ægtefælle | Marie Cantacuzène (1937-1955) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Conservatoire de Paris, Wien Universitet for Musik og Scenekunst |
| Elev af | Gabriel Fauré, Martin-Pierre Marsick, Jules Massenet, André Gedalge, Josef Hellmesberger senior med flere |
| Beskæftigelse | Violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, pianist |
| Arbejdsgiver | École normale de musique de Paris, George Enescu Philharmonic Orchestra[2], Accademia Musicale Chigiana, Conservatoire de Paris, New York Philharmonic, BBC Symphony Orchestra |
| Elever | Marius Constant, Yehudi Menuhin, Serge Blanc, Ștefan Gheorghiu, Ida Haendel med flere |
| Kendte værker | Rumænsk rapsodi nr. 1, Œdipe[3], Oktet, Violin Sonata No. 3[4], Suite villageoise d'Enesco[5] med flere |
| Genre | Opera, kammermusik, klavermusik, symfoni |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
George Enescu, kaldt Georges Enesco i Frankrig (født 7. august 1881 nær byen Dorohoi i Rumænien - død 4. maj 1955 i Paris, Frankrig) var en rumænsk komponist, violinist, pianist og dirigent.
Allerede som ung var han aktiv på flere områder, bl.a. som violin- og klaversolist, med berømte orkestre i Europa og Amerika.
Han var kendt for sin personlige udstråling og som violinist for sit elegante og fantasifulde spil med udsøgt klang.
Som komponist var han inspireret af rumænsk folkemusik og han komponerede fra 1897 til 1955 omkring 30 værker for orkester, har yderligere skrevet 9 symfonier, en opera og kammermusikalske værker.
Udvalgte værker
[redigér | rediger kildetekst]- "Studie" Symfoni nr. 1 (1895) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 2 (1895) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 3 (1896) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 4 (1898) - for orkester
- Symfoni nr. 1 (1905) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1914) - for orkester
- Symfoni nr. 3 (1918) - for klaver, kor og orkester
- Symfoni nr. 4 (1934, 1994-1996 - færdigjort af Pascal Bentoiu) - for orkester
- Symfoni nr. 5 (1941, 1994-1996 - færdigjort af Pascal Bentoiu) - for tenor, kvindekor og orkester
- Kammersymfoni (1954) - for 11 instrumenter
- Symfoni Koncertante (1901) - for cello og orkester
- "Rumænsk digtning" (Symfonisk suite) (1897) - for orkester
- "Rumænsk Rapsodi nr. 1" (1901) - for orkester
- "Rumænsk Rapsodi nr. 2" (1901) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 1" (1903) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 2" (1915) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 3" "Suite Villageoise" (1937–38) - for orkester
Andet
[redigér | rediger kildetekst]- Kommunen i Botoşani distrikt hvor han blev født er nu opkaldt efter ham.
- Der er et George Enescu Museum i Bukarest.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.