iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://da.wikipedia.org/wiki/General_Electric_J47
General Electric J47 - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

General Electric J47

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
General Electric J47
Udstillet J47
Rolle Turbojet
Oprindelsesland USA
Fabrikant General Electric
Første flyvning Maj 1948
Primære brugere Boeing B-47 Stratojet
Convair B-36 Peacemaker
North American F-86 Sabre
North American F-86D Sabre
Antal bygget 36.500
Udviklet fra General Electric J35
Videreudviklet til General Electric J73

General Electric J47 var en turbojetmotor (GE firmabetegnelse TG-190) som blev udviklet af General Electric på basis af den tidligere J35.[1] Motoren blev startet første gang 21.Juni 1947, og fløj første gang i Maj 1948. J47 var den første aksiale turbojetmotor der blev godkendt til kommerciel anvendelse i USA. Den blev benyttet i mange forskellige flytyper, og der blev fremstillet mere end 30.000 eksemplarer før produktionen blev indstillet i 1956. Motoren var i tjeneste ved USAs militær indtil 1978. Packard byggede i alt 3.025 af motorerne på licens.

Design og udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Der foreligger ikke mange data om motorens udvikling.

J47-designet benyttede erfaringer fra den tidligere TG-180/J35 motor, som tidsskriftet Flight i 1948[2] beskrev som den mest udbredte amerikansk-opfundne turbojet.

Driftstiden mellem renoveringer for en J47 var kun 15 timer i 1948, men steg til teoretisk 1.200 timer i 1956; i praksis var kun 625 timer opnåelige (Til sammenligning skal en moderne General Electric F110 tages ud af flystellet og inspiceres hver 2000 driftstimer). For eksempel var J47-GE-23 godkendt til 225 timers time between overhaul (TBO). Denne motor ville, installeret i en F-86F, svigte en gang for hver 33.000 driftstimer i 1955 og 1956.[3]

J47-GE-1
4.850 pounds-force (22 kN) trykkraft
J47-GE-2
6.000 pounds-force (27 kN) ved 7.950 omdr. pr. minut, benyttet i North American FJ-2 Fury[4]
J47-GE-11
Benyttet i Boeing B-47A og B-47B[4]
J47-GE-13
Benyttet i North American F-86E Sabre & North American B-45C tornado[4]
J47-GE-15
Benyttet i North American B-45C tornado[4]
J47-GE-17
5.425 pounds-force (24 kN) ved 7.950 omdr. 'tør', 7.350 pounds-force (33 kN) ved 7.950 omdr. 'våd' (med efterbrænder), benyttet i North American F-86D Sabre[4]
J47-GE-17B
5.425 pounds-force (24 kN) trykkraft
J47-GE-19
5.200 pounds-force (23 kN), benyttet i Convair B-36D & B-36F[4]
J47-GE-23
5.800 pounds-force (26 kN), benyttet i Boeing B-47B og RB-47B[4]
J47-GE-25
5.970 pounds-force (27 kN) trykkraft 'tør', 6.970 pounds-force (31 kN) med vandindsprøjtning, benyttet i Boeing B-47E og RB-47E[4]
J47-GE-27
5.970 pounds-force (27 kN) trykkraft, benyttet i North American F-86F Sabre[4]
J47-GE-33
5.550 pounds-force (25 kN) trykkraft, benyttet i F-86F & F-86K[4]
To J47 motorer var monteret udenfor de tre Pratt & Whitney R-4360 Wasp Major stempelmotorer på hver vinge af B-36.

Køretøjer der benyttede motoren:

Den atomdrevne X39

[redigér | rediger kildetekst]

I 1950-erne førte militærets interesse i udviklingen af atomdrevne fly til at GE eksperimenterede med to atomdrevne gasturbinedesigns, det ene baseret på J47, det andet på en ny og langt større motor kaldet X211.

Designet baseret på J47 blev til X39-programmet. Dette system bestod af to modificerede J47 motorer som, i stedet for at forbrænde jetbrændstof, modtogm deres opvarmede og komprimerede luft fra en varmeveksler der var en bestanddel af Heat Transfer Reactor Experiment (HTRE) reaktoren. X-39 blev med succes benyttet sammen med tre forskellige reaktorer, HTRE-1, HTRE-2 og HTRE-3.[5] Hvis ikke programmet var blevet aflyst, ville disse motorer have været benyttet i den planlagte Convair X-6.

Specifikationer (J47-GE-25)

[redigér | rediger kildetekst]
Reference = Jane's all the World's Aircraft 1955-56 [4]
Type: turbojet
Længde: 145 inches 370 cm inkl. udstødningskegle
Diameter: 36,75 inches 93,3 cm max.
Vægt: 2.554 pounds 1.158 kg tør, med udstyr
Kompressor: 12-trins aksial kompressor
Turbine: Ettrins aksial
Brændstof: JP-1, JP-2, JP-3, JP-4 eller MIL-F-5572 benzin
Smøring: Tryksmurt spray med evakueringspumpe
Trykkraft: 5.970 lbf 26,56 kN 'tør' ved 7.950 omdr.pr.min.
6.970 lbf 31,00 kN med vandindsprøjtning
Kompression: 5,35
Luftflow: 92 lb 42 kg pr. sekund
Specifikt brændstofforbrug: 1.014 lb/lbf/time 103,36 kg/kN/time
Trykkraft/vægt: 2.34 lbf/lb 22.95 N/kg ved 'tør' takeoff

Relateret:

Lignende motorer:

  1. ^ https://www.flightglobal.com/pdfarchive/view/1954/1954%20-%200996.html
  2. ^ https://www.flightglobal.com/pdfarchive/view/1948/1948%20-%201229.html
  3. ^ 1956 | 0590 | Flight Archive. Flightglobal.com. Retrieved on 2013-08-16.
  4. ^ a b c d e f g h i j k Bridgman, Leonard (1955). Jane's all the World's Aircraft 1955-56. London: Jane's all the World's Aircraft Publishing Co. Ltd.
  5. ^ Thornton, G; Blumbeg, B. (januar 1961). "Aircraft Nuclear Propulsion Heat Transfer Reactor Experiments Fulfill Test Goals". Nucleonics. McGraw-Hill. 19 (1). ISSN 0096-6207.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]