iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://da.wikipedia.org/wiki/Eta_Carinae
Eta Carinae - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Eta Carinae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eta Carinae
Eta Carinae set i rødt lys og nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet.
Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca. 1000 år siden.

Eta Carinae er en ekstrem superkæmpe, der har en anslået masse på 100-150 gange Solens, hvilket medfører, at den udstråler omkring 4 millioner gange så megen energi som Solen. Eta Carinae er 7.500 til 8.000 lysår fra Solen og har en mindre, men dog meget stor ledsagestjerne.

Eta car, som den hedder i fagsproget, har den største masse af de stjerner som vi kan udforske i relativt stor[forklar yderligere] detalje. Vi kender større stjerner, men vores viden om disse er begrænset i forhold til kendskabet om Eta Carinae.

Eta Carinae kan ses i stjernebilledet Carina (Kølen), der dog ikke er synligt fra Danmark, eftersom det er for langt mod syd på den sydlige himmelhalvkugle.

Eta Carinaes fortid

[redigér | rediger kildetekst]

Omkring dobbeltstjernen ses to stjernetåger.

Den inderste stjernetåge, Homunculus-tågen, rækker 1 lysår ud fra dobbeltstjernen og er resterne af et superudbrud mellem 1837 og 1856, der gjorde Eta Carinae til en af den sydlige himmels kraftigste stjerner.[hvornår - dengang eller nu?]

Den yderste stjernetåge rækker 2 lysår ud fra dobbeltstjernen og er resterne af et udbrud for ca. 1000 år siden.

Eta Carinaes fremtid

[redigér | rediger kildetekst]

Eta Carinae har så stor masse, at den formodentlig vil ende sine dage som en såkaldt hypernova i en eksplosion, der er henimod 100 gange så kraftig end en supernova. Når dette sker, vil de store mængder materiale, supernovaen kaster ud (den såkaldte supernovarest, på adskillige solmasser), blandes med det interstellare medium (ISM), hvor det indgår i nye stjerner, som senere vil blive født, mens dens kerne vil falde sammen til et sort hul.

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: