Diskussion:Solen

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Artiklen Solen var tidligere kandidat til fremragende artikler, men blev afvist ved afstemningen. Hvis du kan forbedre artiklen til FA-niveau så gør det gerne, og nominer den eventuelt på ny.

Artiklen Solen findes også i en indtalt version.

Artiklen Solen har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 37, 2007.

Milepæle
Tidsmarkering	Milepæl	Resultat
10. juni 2017	Nomineret til fremragende artikel	FAAfslået
11. december 2008	Indtalt af Danielle	Indtalt
5. juni 2008	Nomineret til fremragende artikel	Vedtaget
22. maj 2008	Evaluering	Arkiveret
30. januar 2008	Nomineret til god artikel	Vedtaget
3. december 2007	Evaluering	Arkiveret
14. september 2007	Nomineret til lovende artikel	Vedtaget
30. juli 2007	Nomineret til ugens artikel	Vedtaget

Huskeliste for Solen:	rediger · historik · overvåg · opdater
Stor mangel på referencer - dette skal udbedres.

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel.

Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler

Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

"Solen er en stjerne i vores sol-system, hvor jorden og andre planet kredser omkring solen vedhjælp af gravititet loven.

Solen er som kæmpe atomkraftværk, som konventer Hydrogen til helium, som slipper ud fra solen som vi kalder solar flair".

"ved hjælp af gravititet loven" - dvs. tyngdeloven. Men jorden kredsede også inden denne lov fremsattes af Newton. Skriv hellere: "i henhold til tyngdeloven".

konventer -> konverterer

solar flair -> solar flare. Men det er urigtigt at al det dannede helium forlader solen.

Venlige julehisner, S.

øøh nå.. forsøgte bare at tage info fra Engelsk side on konventeret der. Men det kan da godt være der er gået noget tabt i oversættelsen ;) Også velkommen til at rette så :)... Så det bliver rigtig! Jan Christensen 23. December 2002.

Det er rigtigt at ikke al helium forlader Solen, det allermeste helium bliver faktisk inde i denne.

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Helix84 satte slettemarkør No source since på Image:Sun_in_X-Ray.png: {{subst:nsd}}(diff);

-- CommonsTicker 14. okt 2006 kl. 00:13 (CEST)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

ComputerHotline satte slettemarkør Copyvio på Image:Sun_in_X-Ray.png(diff);

-- CommonsTicker 22. feb 2007 kl. 15:15 (CET)

Livscyklus

Afsnittet:

Solen har ikke tilstrækkelig masse til at eksplodere som en supernova, men om 4-5 milliarder år vil den trække sig sammen og bliver varmere, når brinten i kernen er brugt op. Den højere temperatur vil medføre, at brint i en skal uden om kernen kan starte fusion og forbrænde hurtigere, og solen udvikler sig herved til en rød kæmpestjerne.

er jeg ikke sikker på hvordan skal forstås ifht billedet til højre hvor det ser ud som om solen bliver større og ikke mindre inden den bliver en rød kæmpe.

Santac 5. feb 2008, 08:46 (CET)

Det foregår i en anden tidsskala end vist på billedet. Husk på ligevægten: Sammentrækning på grund af gravitation modvirkes af trykket fra kerneprocesserne. Når de sidste ophører, trækker solen sig sammen - det medfører opvarmning, og derved kan atomprocesserne fortsætte i solens ydre lag, hvilket får den til at svulme op. Det er lidt forenklet, fordi der vil være gentagne sammentrækninger og udvidelser (pulseringer). Men det er detaljer, som hører til en artikel om solens udvikling. --Sir48 (Thyge) 5. feb 2008, 13:22 (CET)

OK, så synes jeg måske, der skal skrives en sætning, hvor der står at solen pulserer inden den udvikler sig til en rød kæmpe. Santac 5. feb 2008, 13:57 (CET)

Billedoversættelse

Billedet af mælkevejens arme er en SVG-grafik der ret let kan oversættes (teksterne ligger direkte i filen). Jeg kan godt smække oversættelserne ind, men jeg ved ikke hvad de korrekte danske betegnelser er for alle tekststumperne i grafikken.

Hvis nogen vil lægge en oversættelse ud (fx her), kan jeg lægge en ny svg-fil op. Alternativt kan en kapabel oversætter selv lave den nye svg-fil. --JGC 5. feb 2008, 17:28 (CET)

- så lige at det samme gælder for Solar internal structure --JGC 5. feb 2008, 17:36 (CET)

Personligt synes jeg ikke at billedet skal oversættes, men det er jo min mening.

Milky Way Galaxy — Mælkevejen.
Observation Shadow of GC — Skjult af Centralområdets støvskyer.
New Outer Arm — [1]
Outer — Cygnusarmen.
Perseus — Perseusarmen.
Orion-Cygnus — Orionarmen.
Carina-Sagittarius — Sagittariusarmen.
Crux-Scutum — Centaurusarmen.
Norma — Normaarmen.
3kpc — 3 kiloparsecarmen.
Bar — bjælke.
GC — Mælkevejens centrum/Centralområdet.
Ori — Orion
Aur — Kusken.
Cas — Cassiopeia.
Cep — Cepheus.
Cyg — Svanen.
Aql — Ørnen.
Sgr — Skytten.
Nor — Vinkelmåleren.
Cen — Kentauren.
Vel — Sejlet.
Pup — Agterstavnen.
CMa — Store Hund.

--Necessary Evil 5. feb 2008, 18:08 (CET)
Rettet--Necessary Evil 6. feb 2008, 14:32 (CET)

Forkortelserne for stjernetegnene kan måske godt blive stående, men jeg kan ikke se nogen grund til at anvende "Milky Way Galaxy" om Mælkevejen. -- JGC 5. feb 2008, 18:14 (CET)

Og Solen:

Corona — Koronaen.
Photosphere — Fotosfæren.
Radiation zone — Strålingszonen.
Core — Solens centrum.
Convection zone — Konvektionszonen.
Chromosphere — Kromosfæren.

--Necessary Evil 5. feb 2008, 18:38 (CET)

Solen nu på dansk --Hejsa 5. feb 2008, 18:52 (CET)

Formatering af kildeafsnit

Afsnittet Kilder er placeret i en div-boks med overflow - så den fylder mindre men til gengæld skal scrolles hvis man vil se det hele. Det synes jeg ikke er smart - det kan give problemer ved udprint, og det virker forvirrende med scroll inde i dokumentområdet. Man kan benytte {{reflist|2}} til at lave spalteopdeling i browsere der forstår den slags - og på den måde spare lidt plads, men jeg mener ikke man bør benytte overflow til at gøre et afsnit kunstigt kortere. --JGC 5. feb 2008, 17:36 (CET)

Jeg er selvsagt uenig i det. De endeløse kildelister er mere trælse end noget andet. Folk, der vil verificere kilder, kan let finde ud af det alligevel, og boksen scroller automatisk til den rigtige linje, hvis man klikker på en henvisning fra artiklen. --Sir48 (Thyge) 5. feb 2008, 18:17 (CET)

Jeg er helt enig med sir48. Det er langt mere praktisk med scrollversionen. Santac 5. feb 2008, 19:02 (CET)

Det er rigtigt at ikke al helium forlader Solen, det allermeste helium bliver faktisk inde i denne.

Fejl i oversættelse.

Billede:Mælkevejens arme.svg er en falsk oversættelse af Image:Milky Way Arms.svg. Bl.a. hedder den ydre arm Cygnusarmen på dansk. Mælkevejen er en bjælkegalakse (Bar galaxy) og noget af bjælken kan ses på billedet. Her kaldes den "stav", som om det nu hedder "stavgalakser" på dansk. Danske astronomer har beskæftiget sig med bjælkegalakser i hundrede år, så det er ikke ukendt på dansk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 10. dec 2008, 20:06 (CET)

Det er jo katastrofalt for en "fremragende artikel" at læserne får fejlagtige oplysninger. Wikipedias troværdighed vil falde drastisk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 10. dec 2008, 20:07 (CET)

Jeg har det. Jeg skynder mig at erstatte billedet med det engelske, det er bedre med en engelsk illustration end et fejloversat dansk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 10. dec 2008, 20:08 (CET)

Godt at oversættelsesfejlen blev fundet, jeg er bestemt enig i at en engelsk figur er bedre end en ukorrekt oversat. Men nu er det over 2 år siden, burde en "fremragende" artikel ikke have danske figurer? Et af formålene med den danske wikipedia (i mine øjne) er at kunne finde de danske betegnelser for ting. Jeg kan hverken oversætte eller ændre figuren, men syntes bare det skulle nævnes. --DM74 22. mar 2011, 03:28 (CET)

Kildehenvisning for gammel

Kilden: 27 ↑ (Engelsk) [The Mean Magnetic Field of the Sun. The Wilcox Solar Observatory. Hentet 2007-08-01. Jeg faldt lige (21/2 2009) over denne kilde, hvor linket ikke passer længere, domænet er blevet omdøbt. Kunne ikke lige finde den nye side. --Nickoe 21. feb 2009, 12:30 (CET)

Tak for det. Jeg har rettet linket. --Sir48 (Thyge) 21. feb 2009, 13:15 (CET)

Ikke helt... der er kommet et http// for meget. --Nickoe 21. feb 2009, 15:42 (CET)

Rettet. --Allano (Skriv til mig her...) 21. feb 2009, 15:51 (CET)

Dette er ikke en fremragende artikel

Dette er ikke en fremragende artikel. Den er fuld af vrøvl som f.eks. "Solen er en stjerne af tredje generation" Der er ikke noget begreb i astronomien, der hedder "tredje generation" af stjerner. Heller ikke henvisningen til "metalicitet" opklarer, hvad der menes med tredje generation. 188.178.11.229

Som der korrekt står i artiklen, er Solen en stjerne af population I eller 3. generation, som det kaldes i faglitteraturen. De allerførste stjerner, 1. generation (som også kaldes population III og Z=0), bestod udelukkende af grundstofferne Brint (betegnet X) inkl. et lille indslag af Deuterium (betegnet X₃), Helium (betegnet Y) og spormængder af Lithium, som var grundtilstanden dannet ved Big Bang. Disse første stjerner opbyggede grundstoffer med højere atomvægt ved fusion af de oprindelige lette grundstoffer, og spredningen heraf ud i ISM (det InterStellare Medium) ved afstødning af atmosfærelag, som ved konvektion (strømninger af materiale) var beriget med tungere grundstoffer fra stjernernes indre, samt med grundstoffer af høj atomvægt fra supernovaer, medførte at 2. generation af stjerner har en noget højere metallicitet (betegnet Z).

2. generation (bl.a. de såkaldte population II stjerner) har en lavere metallicitet end Solens 0,02, nemlig fra 0,004 til ca. 0,015 (der er en vis uenighed om denne grænse); de findes i den såkaldte spektralklasse VI, som også - pga. en oprindelig misforståelse af deres natur - kaldes subdværge. Deres placering til venstre for den nuværende 3. generations hovedserie har senere vist sig at være resultatet af deres lave metallicitet, som forårsager en lavere opacitet (uigennemsigtighed), som gør, at man observerer dybere og dermed varmere lag i stjernen end hvad der er muligt ved højere metallicitet, den deraf følgende højere opacitet og derfor lavere effektive (dvs. overflade-)temperatur fordi man observerer mere yderligtliggende, køligere lag i stjernen. Observationen af de varmere lag medfører, at disse stjerner ser ud til at være mere blå end stjerner med samme masse, men med højere metallicitet.

For 3. generationsstjerner regnes ofte med metallicitet over 0,015, men til tider sættes solens metallicitet (0,02 = 2%) som nedre grænse. De allernyeste stjerner har en metallicitet på omkring 0,04 (om dette skal være grænsen, er til diskussion, og endnu (2011 APR) er ingen stjerner blevet betegnet som 4. generation).

En søgning efter "stellar generation" på http://arxiv.org/archive/astro-ph giver så mange hits, at kun de første 1.000 artikler vises.

Eksempelvise citater fra http://arxiv.org/abs/astro-ph/0305009 artiklen "Nucleosynthesis in Early Stars": "The study (still in progress) seeks to explore the expected chemical signatures of second generation low- and intermediate-mass stars that may have formed out of a combination of Big Bang and Pop III (Z=0) supernovae material."; fra http://arxiv.org/abs/astro-ph/0303026 artikel "On multicomponent effects in stellar winds of stars at extremely low metallicity": "We calculate multicomponent line-driven wind models of stars at extremely low metallicity suitable for massive first generation stars." Om nødvendigt skal jeg gerne barbere denne ged endnu tættere. Mvh, John.St 26. apr 2011, 16:47 (CEST)

Se mere i den nye artikel Stjernegenerationer. John.St 25. sep 2011, 01:35 (CEST)

Jordmasser

Hvad er enheden af de 333.400 ved jordmasser?? --BilalBenomar (diskussion) 31. jul 2012, 09:18 (CEST)

1 M⊕ (Jordens masse) er 5,9736·10²⁴ kg Earth Fact Sheet. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 31. jul 2012, 13:46 (CEST)

N. Evil, din dovne slyngel :-) hvorfor skulle jeg - og ikke du - indsætte wikilink: Jordmasser ? Her går det på jäkla vis. John.St (diskussion) 31. jul 2012, 17:56 (CEST)

Du vil jo gerne ;-) --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 1. aug 2012, 00:12 (CEST)

Jen var jo dælensnydeme niød te' å gjør'et :-) å lie nu hår jen ti' te' å skrive lidt John.St (diskussion) 1. aug 2012, 01:08 (CEST)

Nedvurdering af artikel

Denne artikel har et stort mangel på referencer - i hvert fald set i forhold til at den er FA. Dette bør der rettes op på hurtigst muligt, med mindre der er enighed om at det letteste lige pt., er at nedvurdere artiklen til GA. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. nov 2016, 13:21 (CET)

Da ingen har reageret på opslaget fra november, vil jeg snarest muligt påbegynde processen omkring nedvurdering af artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. jan 2017, 13:44 (CET)