iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: https://da.wikipedia.org/wiki/Claus_Jensen_(fodboldspiller)
Claus Jensen (fodboldspiller) - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Claus Jensen (fodboldspiller)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Claus Jensen
Personlig information
Fulde navn Claus William Jensen
Født 29. april 1977 (47 år)
Nykøbing Falster, Danmark
Højde 1.83 cm
Position Midtbanespiller
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1995–1996 Næstved BK 4 (0)
1996–1998 Lyngby BK 62 (14)
1998–2000 Bolton Wanderers 86 (8)
2000–2004 Charlton Athletic 123 (16)
2004–2007 Fulham 35 (4)
Total 310 (42)
Landshold
1995 Danmark U/19 1 (0)
1996–1999 Danmark U/21 18 (3)
2000–2007 Danmark 47 (8)
Træner for
2020– Nykøbing FC
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 2007.

† Kampe (mål).

Claus William Jensen (født 29. april 1977) er en tidligere dansk landsholdsspiller i fodbold. Hans foretrukne placeringer på banen var midterste og forreste midtbane. Claus Jensens stærke sider var en sublim teknik med sikre førsteberøringer, et godt spark mod mål fra distancen, et godt blik for medspillerne, gode driblinger og en usædvanligt hurtig spilopfattelse. Det gjorde ham til en fremragende pasningsspiller og en sikker spilstation midt i banen. Han var altid spilbar og havde derfor tit mange boldberøringer i løbet af en kamp. Claus Jensen flyttede næsten altid bolden fremefter i afleveringsspillet, og han evnede som få på det danske landshold at skabe gennembrud midt for mål. Enten på egen hånd med sine tætte driblinger eller i lynhurtige et-to-kombinationer med en medspiller.

Claus Jensen er fætter til den tidligere AaB-spiller Anders Due.

Hans svagheder var, at han ind imellem manglede aggressivitet og selviskhed forrest på banen, ligesom nærkampsstyrke og hovedspillet i modstandernes målfelt ikke helt var på højde med hans øvrige kvaliteter på banen. Dette i kombination med næsten permanente skadesproblemer forhindrede Claus Jensen i at opnå den status som en markant spiller i europæisk topfodbold, som hans teknik og spilforståelse ellers kunne berettige ham til.

Ifølge den engelske fodboldstatistik var han i en længere periode den spiller i Premier Leauge, som havde næstflest målgivende indlæg, selvom han spillede i midterklubben Charlton Athletic. Nummer et på listen var Manchester Uniteds David Beckham. Også blandt kollegerne i Premier Leauge nød han stor respekt for sine evner på banen. F.eks. havde Chelsea-stjernen Frank Lampard i 2005 Claus Jensen på sit udvalgte hold fra den bedste engelske række.

Claus Jensen spillede 47 A-landskampe og scorede 8 mål. Især huskes hans tre mål i 4-1-sejren over Ægypten i Cairo 12. februar 2003, men også f.eks. en stærk periode, hvor en skadesfri Claus Jensen var blandt de absolut dominerende spillere i de tre sejre over England, Georgien og Grækenland og den uafgjorte kamp mod Tyrkiet i landsholdets fire efterårskampe 2005.

Claus Jensen blev 2002 udtaget til Årets hold. 2001 var han en af 5 nominerede til titlen som Årets Fodboldspiller i Danmark.

Han deltog i VM-slutrunden 2002 og EM-slutrunden 2004.

Hans karriere startede i Nykøbing Falster Alliancen og har sidenhen spillet for Næstved Boldklub (1995-1996) og Lyngby BK (1996-1998) før han skiftede til engelsk fodbold og spillede for Bolton Wanderers FC (1998-2000), Charlton Athletic (2000-2004) og Fulham (2004-2007).

Claus Jensen offentliggjorde den 25. august 2007 sin beslutning om at trække sig tilbage fra professionel fodbold som resultat af langvarige skadesproblemer.[1]

Til Politiken fortæller han 25/8 2007 i forbindelse med sin tilbagetrækning, at hans politiske interesse omfatter medlemskab af SF.[2]

  1. ^ Claus Jensen indstiller karrieren Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Jyllands-Posten, den 25. august 2007.
  2. ^ "Claus Jensen tvunget til at stoppe – Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 26. september 2007. Hentet 2. september 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]