Bruger:Erik Bachmann/Galleria degli Uffizi

Galleria degli Uffizi
Galleria degli Uffizi
	Fil:Uffizi Gallery - Logo.svg
	Smal gårdsplads mellem paladets to fløje med udsigt mod floden Arno
Generelle informationer
Type	Kunstmuseum, Design/Tekstil Museum;
Adresse	Piazzale degli Uffizi,; 50122 Firenze, Italien
Grundlagt	1581
Direktør	Eike Schmidt
Besøgende	2.02 million (2016) ; Det 25. mest besøgte museum i verden i 2013
Eksterne henvisninger
	www.uffizi.itwww.uffizi.it

Uffizi-galleriet (italiensk: Galleria degli Uffizi, udtale [ɡalleˈriːa deʎʎ ufˈfittsi][ɡalleˈriːa deʎʎ ufˈfittsi]) er et fremtrædende kunstmuseum liggende ved siden af Piazza della Signoria, i det Historiske Centrum af Firenze i Toscana, Italien. Et af de største, vigtigste og meste besøgte italienske museer, med en samling af uvurderlige værker, især fra perioden af den italienske Renæssance.

Efter at det regende hus Medici uddøde, blev deres kunstsamlinger overdraget til byen Firenze under den berømte Patto di famiglia forhandlet af den sidste Medici arving Anna Maria Luisa de' Medici. Galleriet er et af de første moderne museer. Galleriet havde været åben for besøgende efter anmodning siden det sekstende århundrede, og i 1765 blev den officielt åbnet for offentligheden og formelt bliv det et museum i 1865.^[1]

I dag er museeet en af de mest populære turistattraktioner i Firenze og en af de mest besøgte museer i verden.^[2] Museet havde over to millioner besøgende i 2016, hvilket gør det til det mest besøgte kunstmuseum i Italien. I højsæsonen (navnlig i juli) kan ventetiden være op til fem timer. Billetter er tilgængelige on-line på forhånd for at reducere ventetiden.^[3] Museet er ved at blive renoveret for at mere end fordoble antallet af værelser, der anvendes til at vise kunst.^[4]

Historien

Bygningen af Uffizi-kompleks blev påbegyndt af Giorgio Vasari i 1560 for Cosimo I de' Medici , for at rumme kontorer for de florentinske dommere, deraf navnet uffizi, "kontorer". Opførelsen blev senere videreført af Alfonso Parigi og Bernardo Buontalenti for at afsluttes i 1581. Den øverste etage blev gjort til et galleri for familien og deres gæster, og inkluderede deres samling af Romerske skulpturer.^[5]

Cortilen (indre gårdhave) er så lang og smal, og åbne for Arno på den fjerneste ende gennem en Dorisk scene, der formulerer plads uden at blokere det, at arkitektoniske historikere^[6] opfatter det som det første regulerede byområde i Europa. Maleren og arkitekten Vasari understregede dens perspektive længde af matchende facader, kontinuerlig tag gesimser, og ubrudt gesimser mellem etagerne og de tre fortløbende trin, som paladsfacaden stå på. Nicher der veksler med søjler fyldt med skulpturer af berømte kunstnere fra det 19.århundrede.

Uffizi samlede under ét tag alle de administrative kontorer og Archivio di Stato, statens arkiv. Projektet er bestilt af Cosimo I de' Medici, Storhertug af Toscana var beregnet til at vise prime værker af Medici-samlinger på piano nobile. Planen blev udført af hans søn, storfyrst Francesco I de' Medici . Han bestilte arkitekten Buontalenti til bygge Tribuna degli Uffizi , der skulle vise en række af mesterværker i ét rum, herunder smykker. Det blev en meget indflydelsesrig attraktion i en Grand Tour. Den ottekantede rum stod færdigt i 1584.^[7]

I årenes løb blev flere dele af slottet indlemmet til at udstille malerier og skulpturer, der er indsamlet eller bestilt af Medici. Ifølge Vasari, der var ikke kun arkitekt i Uffizi, men også forfatteren af Livet for de Kunstnere, der blev offentliggjort i 1550, og 1568, kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo , der er indsamlet på Uffizi "for skønhed, til arbejde og til fritidsaktiviteter."^[8]

I mange år blev 45-50 værelser brugt til at vise malerier fra det 13 til 18. århundrede. Med det store moderniseringsprojekt, Nye Uffizi steg antallet til 101 værelser ved slutningen af 2016 ved at indlemme områder, der tidligere var benyttet af Firenzes stats Arkiv. ^[9]

Moderne tider

På grund af sine enorme samlinger har nogle af værkerne været overført til andre museer i Firenze. Et projekt med at udvide museets udstillingsareal fra 6.000 m² til næsten 13.000 m², blev afsluttet i 2006. Det giver plads til udstilling af mange kunstværker , der har som regel været på lager.

Den 27 Maj 1993 detonerede den sicilianske mafia en bilbombe i Via dei Georgofili. Den beskadigede dele af paladset og dræbte fem mennesker. Eksplosionen ødelagde fem kunstværker og beskadigede yderligere 30. Nogle af malerierne var bag skudsikkert glas.^[10] Den mest alvorlige skade var skete på Niobe værelse med klassiske skulpturer og neoklassisk indretning (som siden er blevet restaureret). Selv om dens fresker blev helt ødelagt.

I begyndelsen af August 2007 oplevede Firenze et kraftig skybrud. Galleriet blev delvist oversvømmet med vand, der sev gennem loft. De besøgende måtte evakueres. Der var en endnu mere omfattende oversvømmelse i 1966 , der beskadigede de fleste af kunstsamlingerne i Firenze alvorlige, herunder nogle værker i Uffizi.^[11]

Nuovi Uffizi (Nye Uffizi) renoveringsprojektet, som startede i 1989 og forventes afsluttet i 2017.^[12] Det var hensigten at modernisere alle sale og få mere end dobbelt så meget plads i udstillingsområdet. Samtidig er en ny udgang planlagt, samt belysning, aircondition og sikkerhedssystemerne bliver opdateret. Under ombygninge forbliver museet åbent, selv om nogle værelser er lukket og kunstværker midlertidigt flyttet til en anden placering.^[13] For eksempel, Botticelli værelserne og to andre med tidlige renæssancemalerier blev lukket i 15 måneder, men genåbnet i oktober 2016.^[14]

Vigtige værker

Cimabue: Santa Trinita Maestà
Duccio: Rucellai Madonna
Giotto: Ognissanti Madonna, Badia Polyptych
Simone Martini: Annunciation with St. Margaret and St. Ansanus
Ambrogio Lorenzetti: Presentation at the Temple
Gentile da Fabriano, Adoration of the Magi
Paolo Uccello: The Battle of San Romano
Rogier van der Weyden, Lamentation of Christ
Fra Filippo Lippi: Madonna and Child, Coronation of the Virgin
Piero della Francesca: Diptych of Duke Federico da Montefeltro and Duchess Battista Sforza of Urbino
Andrea del Verrocchio: The Baptism of Christ
Hugo van der Goes: Portinari Triptych
Sandro Botticelli: Primavera, The Birth of Venus, Adoration of the Magi of 1475 and others
Michelangelo: The Holy Family (Doni Tondo)
Leonardo da Vinci: The Annunciation, Adoration of the Magi
Piero di Cosimo: Perseus Freeing Andromeda
Albrecht Dürer: Adoration of the Magi
Raphael: Madonna of the Goldfinch, Portrait of Leo X
Titian: Flora, Venus of Urbino
Parmigianino: Madonna with the Long Neck
Caravaggio: Bacchus, Sacrifice of Isaac, Medusa
Artemisia Gentileschi: Judith and Holofernes
Rembrandt: Self-portrait as a Young Man, Self-portrait as an Old Man, Portrait of an Old Man

Samlingen indeholder også nogle antikke skulpturer, som Arrotino og de To Brydere.

Udvalgte højdepunkter

Tribuna
Simone Martini
Annunciation, 305 × 265 cm
Giotto di Bondone
Ognissanti Madonna, 325 × 204 cm.
Gentile da Fabriano
Adoration of the Magi, 300 × 282 cm.
Fra Angelico
Coronation of the Virgin, 112 × 114 cm
Masaccio
The Madonna and St. Anna, 175 × 103 cm.
Lorenzo Monaco
Adoration of the Magi, 115 × 177 cm.
Sandro Botticelli
Birth of Venus, 173 × 279 cm.
Sandro Botticelli
La Primavera, 203 × 314 cm.
Sandro Botticelli
Adoration of the Magi, 108 × 173 cm.
Sandro Botticelli
Adoration of the Magi, 111 × 134 cm.
Piero della Francesca
Dukes of Urbino, 47 × 66 cm.
Filippo Lippi
Madonna and Child with Angel, 95 × 64 cm.
Leonardo da Vinci
Adoration of the Magi, 243 × 246 cm.
Leonardo da Vinci
Annunciation, 98 × 217 cm.
Verrocchio and Leonardo da Vinci
Baptism of Christ, 177 × 151 cm.
Giovanni Bellini
Sacred Allegory, 73 × 119 cm.
Piero di Cosimo
Perseus Freeing Andromeda, 70 × 123 cm
Andrea Mantegna
Adoration of the Magi, 86 × 162 cm.
Parmigianino
Madonna of Long Neck, 216 × 132 cm.
Titian
Venus of Urbino, 119 × 165 cm.
Titian
Flora, 80 × 64 cm.
Raphael
Madonna of the Goldfinch, 107 × 77 cm.
Michelangelo
Doni Tondo, Diameter 120 cm.
Raphael
Pope Leo X and Family, 154 × 119 cm.
Giorgione
Judgement of Solomon, 89 × 72 cm.
Paolo Uccello
Battle of San Romano, 182 × 220 cm.
Giorgione
Moses Trial, 89 × 72 cm.
Caravaggio
Sacrifice of Isaac, 104 × 135 cm
Caravaggio
Medusa, Diameter 55 cm.
Correggio
Rest on Flight to Egypt, 124 × 107 cm.
Rogier van der Weyden
Lamentation of Christ, 96 × 110 cm.
Albrecht Dürer
Adoration of the Magi, 99 × 114 cm.
Hans Memling
Madonna and Angels, 76 x60 cm.
Francisco Goya
Portrait of María Teresa, 83 × 62 cm.
Pieter Paul Rubens
Triumph of Henry IV in Paris, 380 × 692 cm.
Diego Velázquez
Self Portrait, 104 × 83 cm.
Caravaggio
Young Bacchus, 95 × 85 cm.
Agnolo Bronzino
Portrait of Eleanor of Toledo, 115 × 96 cm.
Rembrandt
Portrait of an Old Man, possibly a depiction of John Amos Comenius, 102 × 83 cm.
Rembrandt
Self-Portrait, 74 × 55 cm.
Hugo van der Goes
Portinari Triptych, 253 × 304 cm.
Albrecht Altdorfer
Martyrdom of St Florian, 76 × 67 cm.
Anthony van Dyck
Portrait of Charles V, 191 × 123 cm.
Paolo Veronese
Martyrdom of Saint Justina, 103 × 113 cm.
El Greco
St. John and St. Francis, 110 × 86 cm.