iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://politiken.dk/udland/art4983399/Storfavorit-modtager-Nobels-fredspris
Storfavorit modtager Nobels fredspris

Storfavorit modtager Nobels fredspris

Lyt til artiklen

Han var storfavorit til nobelprisen - og han vandt.

Den kinesiske forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo har vundet stor agtelse og nu også en pris på 10 millioner kroner som nobelpristager.

Den norske nobelkomité har dermed foretaget et valg, der var ventet af mange, og som til sidst gav endog meget lave odds hos diverse bookmakere.

LÆS OGSÅ Rekordstort felt kæmper om Nobels fredspris

Liu Xiaobo, der netop nu afsoner en fængselsstraf på 11 år i Kina for sine systemkritiske aktiviteter, får prisen for sin 'lange og ikke-voldelige kamp for fundamentale menneskerettigheder i Kina'.

I begrundelsen anfører nobelkomiteen de mange fortjenester, komiteen mener gør ham til den rette prisvinder i år.

Med på Tiananmen-pladsen
Han deltog blandt meget andet i den historiske demonstration mod styret på Tiananmen, den himmelske freds plads, i Beijing i 1989, og han var førsteforfatter på Charter 08. Et manifest, der krævede menneskerettighederne respekteret også i Kina.

»Kampen for at etablere universelle menneskerettigheder i Kina føres af mange kinesere, såvel i selve Kina som i udlandet. Gennem den hårde straf, han er idømt, er Liu blevet det fremmeste symbol på denne vidtspredte kamp for menneskerettigheder i Kina«, siger nobelkomiteen.

Et oplagt valg

Nobelkomiteen havde på forhånd lovet, at dette års valg ville blive kontroversielt.

Det er det også - i hvert fald i Kina.

Men i resten af verden vil valget nok forekomme mere oplagt.

LÆS MERE Nobelprisen i fred ( eksternt link til nobelprize.org)

Kaare Skovmand

P
NYT for abonnenter

Med et Politiken-abonnement får du nu også adgang til The New York Times – og dermed endnu mere journalistik med internationalt udsyn.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her