Opvarmningen af Arktis sker tre-fire gange så hurtigt, som den gennemsnitlige globale opvarmning, og sneen og isen i Arktis smelter. Det betyder blandt andet, at de naturgivne forhold ændres og at levevilkårene for planter, dyr og mennesker hastigt ændres og, at regionen får en stadigt mere fremtrædende geopolitisk rolle. Men det betyder også, at Arktis’ påvirkning af de globale klima- og miljøforhold ændrer sig. Forskere fra hele verden arbejder på at forstå, hvad der sker, og hvilke globale, regionale og lokale konsekvenser ændringerne har og vil have. Dette arbejde baserer sig både på langsigtede moniteringsindsatser og specifikke undersøgelsesindsatser, der er afgrænset i tid og rum

Klimasamarbejdet i Arktisk Råd

Danmark, Grønland og Færøerne deltager sammen i det internationale klima- og miljøsamarbejde i Arktisk Råd. Samarbejdet i Arktisk Råd fokuserer særligt på beskyttelsen af det arktiske klima og miljø og på en bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for de arktiske befolkninger.

Arktisk Råd har otte medlemslande: Rigsfællesskabet Danmark (inkl. Grønland og Færøerne), USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Derudover deltager seks oprindelige arktiske folks organisationer permanent i rådets arbejde, ligesom en række andre lande, NGO’er og organisationer har observatørstatus i rådet.

Arbejdet i rådet foregår både i permanente arbejdsgrupper og midlertidigt nedsatte grupper. Energistyrelsen deltager i arbejdsgruppen Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), der beskæftiger sig med arktiske miljø- og klimaforhold.  AMAP samler og vurderer regelmæssigt den nyeste viden om arktiske klimaforandringer og deres konsekvenser.

Arktisk Råd

AMAP

Klimastøtten til Arktis

Danmark har ydet miljø- og klimastøtte til Arktis siden 1994. Støtten er opdelt  i et program for klimastøtte, som Energistyrelsen administrere og et miljøstøtteprogram, som administreres af Miljøstyrelsen.

Klimastøtten til Arktis bidrager til i Rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råds klimasamarbejde og andre internationale klimafora.  Ordningen er med til at sikre en langsigtet overvågning af klimaforandringernes konsekvenser i Rigsfællesskabets arktiske dele. På den måde medvirker ordningen til at øge vores viden om arktiske klimaændringer, deres effekter og hvilke konsekvenser ændringerne kan have.

Indkaldelse af ansøgninger til Klimastøtte til Arktis 2024

Vejledende evalueringskriterier for klimastøtte til Arktis

Miljøstøtten til Arktis

Projekter med klimastøtte

Den overvejende del af den årlige klimastøtte er hidtil uddelt til programmer for klimaovervågning, som særligt udføres i Grønland. En lang række danske, grønlandske og færøske forsknings- og vidensinstitutioner har modtaget støtte til at gennemføre langsigtede undersøgelsesprogrammer. Derudover har ordningen støttet forskellige enkeltstående projekter og formidlingsindsatser.

Med ressourcer fra klimastøtteordningen har en række danske, grønlandske og færøske forsknings- og vidensinstitutioner i flere år fulgt klimaforandringernes betydning for blandt og arktiske økosystemer i Grønland (Greenland Ecosystem Monitoring), og fulgt udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. På formidlingssiden har ordningen bl.a. støttet Arktisk Råds formidling af klimaændringerne og deres konsekvenser.

Greenland Ecosystem Monitoring

Luftmålinger ved Villum Research station

Målene med klimastøtten

Klimastøtten til Arktis har to overordnede mål:

• At følge og dokumentere klimaforandringer i Arktis med særligt fokus på Grønland og området omkring Grønland.
• At bidrage til at forstå samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske samt biologiske processer i Arktis – også med specielt fokus på Grønland og området omkring Grønland. 

Indsatserne under Klimastøtten har været med til at styrke forståelsen af de globale, regionale og lokale processer, der er styrende for arktiske klimaforandringer, og har været med til at kvalificerede vurderinger af fremtidige forandringer og deres konsekvenser.  De videnskabeligt funderede prognoser for fremtidige effekter af arktiske klimaforandringer er vigtige både for lokale og regionale klimatilpasningsindsatser, men også for forhold, der rækker langt ud over Arktis som f.eks. globale havniveaustigninger, det globale kulstofkredsløb og trækkende hval- og fuglearter.