kattefamilien

Kattefamilien er en familie inden for rovdyrordenen (Carnivora) med hyæner og desmerdyr som nærmeste slægtninge. Der er 14 slægter med i alt 37 arter. Dyrene varierer i størrelse fra 35 cm i længden og fra en til to kg (sortfodet kat, Felis nigripes) til tre meter og 350 kg (tiger, Panthera tigris).

Arternes indbyrdes slægtskab er omdiskuteret. På baggrund af forskelle i tungebenets udvikling deles nulevende medlemmer af kattefamilien traditionelt op i store katte (Panthera) og små katte (Felis). Hos de store katte er tungebenet erstattet af brusk og er derfor mere fleksibelt end hos de små katte, hvor tungebenet er fuldt forbenet. Det betyder bl.a., at små katte kun kan spinde eller skrige/mjave, mens store katte kan brøle.

Genetiske undersøgelser tyder dog på, at en yderligere opdeling af kattefamilien er nødvendig, og frem for kun to slægter arbejder man med tre udviklingslinjer: 1) Ozelotlinjen omfatter amerikanske småkatte som ozelot (Felis pardalis), pampaskat (F. colocolo), tigerkat (oncilla, F. tigrina) mfl. 2) Vildkatte omfatter Pallas' kat (manul, F. manul), vildkat (F. silvestris), huskat (F. catus) mfl. Nogle zoologer regner ikke huskatten for en selvstændig art, men som en underart af vildkatten, der i forvejen findes i flere underarter, herunder den europæiske (F.s. silvestris), den afrikanske (F.s. lybica) og den asiatiske (steppekat, F.s. ornata). 3) Resten af den gamle verdens katte omfatter tiger (Panthera tigris), løve (P. leo), leopard (P. pardus), sneleopard (irbis, P. uncia), serval (P. serval), gepard (Acinonyx jubatus), losser (Lynx), karakal (F. caracal) mfl. Til sidstnævnte gruppe hører også de to amerikanske arter, puma (F. concolor) og jaguarundi (eira, F. yagouaroundi), som ikke er nærmere beslægtet med de øvrige amerikanske arter.

Fælles for alle medlemmer af kattefamilien er det korte, afrundede hoved og et højt specialiseret tandsæt. Antallet af kindtænder er stærkt reduceret med rovtænderne som de kraftigste. Hjørnetænderne er lange og skarpe, og fortænderne er anbragt i en lige række i modsætning til hos andre pattedyr, hvor de er anbragt i en bue. Hos de uddøde sabelkatte (Smilodon, Homotherium mfl.) var de øvre hjørnetænder ekstremt lange og blev brugt til at gennembore byttet, så det forblødte. Tungen er hos alle medlemmer af kattefamilien forsynet med hornede vorter og bruges til at rive hul på byttets hud samt til at findele kødet med. Øjnene er fremadrettede med kraftigt overlappende synsfelter, der giver kattene et skarpt syn. Pupillen sammentrækkes til en lodret spalte, og nethinden har et reflekterende lag, tapetlaget, der forstærker kattenes syn i mørke. Refleksionerne fra tapetlaget får katteøjne til at lyse i mørke. Bortset fra geparden har alle katte skarpe kløer, der kan trækkes ind i en hudskede, når de ikke bruges. Geparden kan kun trække kløerne halvt ind og mangler den beskyttende skede. Pga. slid er gepardens kløer derfor stumpe ligesom hos hunde. Kattenes pels er tæt og varierer fra grå over gul og rød til brun, ofte med sorte pletter eller striber. Knurhår er veludviklede og bruges ved nærorientering og i kattenes indbyrdes kommunikation.

Kattefamilien er udbredt over det meste af Jorden, men mangler naturligt i de nordligste og sydligste egne samt i Australien, New Zealand, Madagaskar, Japan, Indonesien og på de fleste Stillehavsøer. Det er udprægede rovdyr, og de lever i modsætning til de øvrige medlemmer af rovdyrordenen udelukkende af kød, hovedsagelig pattedyr og fugle, men enkelte arter tager også fisk og krybdyr. De fleste katte jager alene, og byttet nedlægges normalt fra baghold. Løven er dog social og jager i flok. Pattedyr dræbes ved kvælning, eller ved at nakkehvirvlerne knækkes med et kraftigt bid. Katte er dygtige til at klatre. Deres evne til altid at lande på benene, hvis de falder, skyldes nogle meget bevægelige led mellem nakkehvirvlerne. Under faldet drejer kattene hurtigt hovedet, så øjnene rettes mod jorden, hvorefter kroppen følger efter.

Bortset fra huskatten og den amerikanske rødlos ("bobcat", Lynx rufus) har katte induceret ægløsning. Først ved gentagen pirring af vagina udløses ægløsningen, så en befrugtning kan ske. I modsætning til de fleste andre rovdyr, der har en veludviklet penisknogle til forstærkning af pirringen af vagina, er penisknoglen kun svagt udviklet i kattefamilien. Til gengæld er kattes penis forsynet med små pigge af keratin, der forstærker pirringen. Under parringen bider hannen sig som regel fast i nakken på hunnen. Nakkebiddet har den samme effekt på hunnen, som det har på unger, der bliver transporteret af forældrene. Det beroliger og sikrer hannen mod pludselige angreb fra hunnens side.

Alle medlemmer af kattefamilien har i århundreder været værdsatte jagtobjekter dels pga. pelsen, dels fordi adskillige arter i sultperioder kan forgribe sig på husdyr. Mange arter regnes derfor for truet.