iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://denstoredanske.lex.dk/Guadalajara_(Mexico)
Guadalajara (Mexico) - Læs om landets næststørste by - Lex
Guadalajara
Katedralen i Guadalajara (Catedral Basílica de la Asunción de María Santísima) blev opført fra 1561 til 1618.

Guadalajara er Mexicos næststørste by og hovedstad i delstaten Jalisco. Den har 1,39 millioner indbyggere i selve byen og 5,18 millioner indbyggere i storbyområdet (2020). Byen ligger vest for Mexico City i 1.540 meters højde ved Río Grande de Santiago. Området har hyppige jordskælv, og byen led betydelig skade i 1818 og 1875. Den var tidligt handels- og trafikknudepunkt og har udviklet sig til en stor og alsidig industriby.

Faktaboks

Også kendt som

Espíritu Santo (tidligere navn)

Guadalajara rummer flere seværdigheder, bl.a. en stor katedral fra 1571-1618 og regeringspaladset fra 1740'erne, som er et hovedværk i latinamerikansk arkitektur. Byen kaldes for landets mest mexicanske; herfra kommer sombreroen, tequila og mariachimusikken.

Historie

Guadalajara blev grundlagt i 1531 med en befolkning af spansk herkomst. Byen blev bispesæde i 1549, og i 1792 grundlagdes et universitet.

Den magtfulde katolske elite støttede i 1880'erne de konservative og var i opposition til det postrevolutionære regime, fx under cristerosoprøret 1926-1929.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig